< Hibulu 5 >

1 Osobo bagade dunu da gobele salasu Ouligisu dunu ilegemusa: dawa: sea, ilia dunu afadafa amo ea fi dunuma afafane, ilegesa. Ilia da e ili fidima: ne, ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomusa: , Godema gobele salasu hou hamoma: ne ilegesa.
Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
2 Amo gobele salasu Ouligisu dunu da hi gasa hame hou dawa: beba: le, e da dunu ilia hame dawa: beba: le giadofale hamosa, ilima asigiliwane fidimusa: dawa:
som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
3 Amo osobo bagade gobele salasu Ouligisu dunu da gasa hameba: le, e da ea fi dunu ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomusa: , Godema gobele salasu hamosa, be amo fawane hame. E da hi wadela: i hou gogolema: ne olofomusa: amolawane Godema gobele salasu hamosa.
og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
4 Dunu afae da hi hanaiba: le, gobele salasu Ouligisu hawa: hamomu da hamedei. Be Gode da ema ilegei dagoiba: le fawane, Elane ea hou amo defele, e da gobele salasu Ouligisu dunu hamosa.
Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
5 Amo defele, Gelesu da Hi hanaiba: le, Gobele Salasu Ouligisu dunu hawa: hamosu bagade hame lai. Be Gode da E ilegeiba: le fawane hamoi. Gode Ea Sia: da agoane dedei diala, “Gode da amane sia: i, ‘Di da Nagofe. Wali eso Na da Dia Ada hamoi.’”
Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
6 E eno amane sia: i, “Di da eso huluane hawa: hamonanoma: ne, Na da Di Gobele Salasu Dunu, Melegisedege ea fi gobele salasu dunu agoane ilegei dagoi.” (aiōn g165)
som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
7 Yesu Gelesu da osobo bagadega esaloba, Gode da E mae bogoma: ne gaga: musa: defele esala, amo Yesu da dawa: beba: le, E da dinanawane amola sihanonawane, Godema wele sia: ne gadosu amola adole ba: su. Gode da Ea sia: ne gadosu nabi. Bai Yesu Ea hou da fonoboi amola nabawane hamosu dawa: i.
han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
8 Yesu da Gode Egefedafa, be Hi da se nababeba: le, nabasu hou dawa: i.
og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
9 Yesu Ea hou noga: idafa hamoi ba: loba, Gode da E eso huluane mae bogole Fifi Ahoanusu Gaga: su, (Ema nabasu dunu ilia lamu liligi) amo ea Bai hamoi. (aiōnios g166)
og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
10 Gode da Yesu amo Melegisedege gobele salasu Ouligisu dunu hou defele hawa: hamomusa: gini, Yesuma ilegei dagoi.
idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
11 Amo hou olelemu sia: bagade diala. Be dilia da hedolo hame dawa: beba: le, amo dilima olelemu logo da ga: nasi gala.
Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
12 Dilia da ode bagohame amo sia: nababeba: le, dilia eno dunuma olelesu dunu agoane ba: mu da defea galu. Be dilia hame dawa: beba: le, dunu eno da dilima Gode Ea Sia: bisili olelesu liligi, amo bu olelemu da defea. Dilia da gasa bagade ha: i manu gogolei, dodo maga: me fawane manusa: dawa:
Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
13 Nowa da dodo maga: me fawane manusa: dawa: sea, e da mano fonobahadi agoane esala. Asigi hame laiba: le, e da hou ida: iwane amola wadela: i hou, amo afafamusa: hame dawa:
Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
14 Be asigilai dunu da gasa ha: i manu manusa: dawa: Ilia da logo hogoi helebeba: le, ida: iwane hou amola wadela: i hou afafamusa: dawa:
men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

< Hibulu 5 >