Gadili Asi 34

1 Hina Gode da Mousesema amane sia: i, “Di igi gasui eno aduna musa: hamoi defele hedofama. Na da amo da: iya sia: da musa: gasui aduna di goudanasi, amo gaheabolo amoga bu dedemu.

Og Herren sagde til Mose: Udhug dig to Stentavler som de første, saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød.

2 Di aya hahabe, momagele, Sainai Goumiba: le heda: le, gadodili Na gousa: ma.

Og vær rede til i Morgen, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

3 Dunu eno da hame sigi masunu, di fawane. Dunu da goumia esalebe hamedafa ba: mu. Sibi amola bulamagau amola da goumi baiga gisi nanebe da sema bagade.

Og der skal ingen gaa op med dig, og heller ikke maa nogen lade sig se paa det hele Bjerg; hverken Kvæg eller Øksne skulle gaa paa Græs hen imod dette Bjerg.

4 Amaiba: le, Mousese da igi gasui aduna eno hedofale, hahabedafa amo gaguli asili, Sainai Goumiba: le heda: i, Hina Gode Ea sia: i defele.

Og han udhuggede to Stentavler som de første, og Mose stod aarle op om Morgenen og steg op paa Sinai Bjerg, som Herren befalede ham, og han tog de to Stentavler i sin Haand.

5 Hina Gode da mumobi ganodini gudu sa: ili, Mousese gadenene lelu. E da Mousesema Ea hadigi Dio olelei, amo Hina Gode.

Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: Herren!

6 Amalalu, Hina Gode da Mousese ea ba: le gaidiga baligili asili, amane wele sia: i, “Na da Hina Gode. Na da gogolema: ne olofosu amola asigi hou baligili dawa: Na da hedolo hame ougisa. Na da asigi hou dawa: amola mae fisili ouligisu hou dawa:

Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,

7 Na da Na sia: sia: i amo mae gogole, fifilai osea: i ilima Na sia: i defele hamosa. Na da wadela: i hou amola ledo hou gogolema: ne olofosa. Be Na da eda amola eme ela wadela: i houba: le, ela mano amola aowalali amola agoane iligaga fifilai osoda amola biyadu ilima se nabasu imunu. Na da amo hame gogolemu.”

som bevarer Miskundhed mod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

8 Mousese da hedolowane osoba beguduli, Godema nodoiwane sia: ne gadoi.

Og Mose skyndte sig og bøjede sig til Jorden og tilbad.

9 E amane sia: i, “Hina Gode! Di da dafawane nama hahawane galea, Di da nini sigi masa: ne na Dima edegesa. Amo dunu fi da hame nabasu fi. Be ninia wadela: i hou amola ninia ledo amo gogolema: ne olofole, ninia da Dia fidafa esaloma: ne, Di sia: ma.”

Og han sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, Herre, da gaa Herren nu midt iblandt os; thi dette er et haardnakket Folk, og du ville forlade os vor Misgerning og vor Synd, og tage os til Arv!

10 Hina Gode da Mousesema amane sia: i, “Na da wali Isala: ili dunuma gousa: su hamomu. Ilia ba: ma: ne, Na da hou musa: osobo bagadega fifilai huluane amo ganodini da hamedafa ba: su, gasa bagade hou hamomu. Na da hou bagadedafa dia fi amo ganodini hamomuba: le, dunu huluane da Na Hina Gode, Na da gasa bagade hawa: hamosu dawa: , amo dawa: mu.

Og han sagde: Se, jeg vil gøre en Pagt; for hele dit Folk vil jeg gøre underfulde Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller hos noget Folkefærd; og hele det Folk, som du er midt iblandt, skal se Herrens Gerning; thi den er forfærdelig, den som jeg skal gøre med dig.

11 Dilia da hamoma: ne sia: i Na da wali eso dilima iaha, amo noga: le nabawane hamoma. Dilia da gaba: i ahoasea, Na da A: moulaide, Ga: ina: naide, Hidaide, Belisaide, Haifaide amola Yebusaide amo dunu fi ili sefasimu.

Hold du det, som jeg befaler dig i Dag, se, jeg vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.

12 Dilia amo soge dilia da ganodini masunu ea esalebe fi dunu ilima gousa: su maedafa hamoma. Ilima gousa: su da dilima bogosu sani agoane ba: mu.

Forvar dig, at du ej gør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke bliver til en Snare midt iblandt dig;

13 Be amo mae hamone, ilia oloda huluane muguluma, ilia hadigi duni bugi ifa gugunufinisima amola ilia loboga hamoi liligi. ilia uda ‘gode’ liligi Asila amoma nodomusa: hamoi, amo hedofama.

men I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder og omhugge deres Astartebilleder;

14 Eno ‘godema’ mae nodone sia: ne gadoma. Bai Na, Hina Gode da ‘gode’ liligi eno ilima mudasa.

thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:

15 Dilia amo soge fi dunu gilisili gousa: su maedafa hamoma. Ilia da ilia ogogosu ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadosea amola ilima gobele salasu hamosea, ilia da dili amoma gilisima: ne sia: mu. Amasea, dilia ha: i manu ilia ogogosu ‘gode’ liligi amo gobele sanasima: ne lai, amo dili moma: ne ado ba: su sani agoane ba: mu.

At du ikke gør Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde bole efter deres Guder og ofre til deres Guder, og en kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer;

16 Dilia mano da amo ga fi uda lasa: besa: le, amola ilia sia: beba: le dilia mano da Na fisili, ogogosu ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadosa: besa: le, amo dunu fi ilima gousa: su maedafa hamoma.

og du kunde tage af hans Døtre til dine Sønner, og hans Døtre kunde bole efter deres Guder og faa dine Sønner til at bole efter deres Guder.

17 Dilia ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadomusa: , ‘ouli’ amoga mae hamoma.

Du skal ingen støbte Guder gøre dig.

18 Agi Yisidi Hame Sali amo Lolo Nasu gilisisu noga: le dawa: ma. Na musa: sia: i defele, dilia da eso fesuale gala oubi Abibi ganodini, yisidi hame sali agi amo fawane moma. Bai amo oubi ganodini dilia da Idibidi soge yolesi.

Du skal holde de usyrede Brøds Højtid, du skal æde usyrede Brød i syv Dage, som jeg har befalet dig til den bestemte Tid i Abib Maaned; thi i Abib Maaned gik du ud af Ægypten.

19 Magobo dunu mano amola ohe magobo mano gawali huluane da Na:

Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til, og alt det, som er en Han af dit Kvæg, og som aabner Moders Liv, være sig Okse eller Lam.

20 Be magobo dougi mano gawali amo sibi mano amoga bu bidi lama. Be hame bidi lasea, dougi ea mugi dugima. Dunu magobo mano huluane bu bidi lama. Dunu huluane da Nama masea, udigili mae misa! Be hahawane udigili iasu gaguli misa!

Men det førstefødte af Asener skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle førstefødte af dine Sønner skal du løse, og mit Ansigt skal ikke ses tomhændet.

21 Eso gafeyale ganodini hawa: hamoma. Be eso fesu amoga mae hawa: hamoma. Osobo gidinasuga dogosu eso amola ha: i manu faisu eso da hisu hame ba: mu. Amo hou wali hamoma: ne sia: i defele hamoma. Eso fesu huluane amoga mae hawa: hamoma.

Seks Dage skal du arbejde, og paa den syvende Dag skal du hvile; med Pløjningen og med Høsten skal du hvile.

22 Ha: i Manu Gaheabolo Fai Lolo Nasu gilisisu amo dilia widi degabo faisia hamoma. Amola, ha: i manu yoi fage amo degabo faisia, Sogega Fasela Diasuga Lolo Nasu bagade hamoma.

Og du skal holde Ugernes Højtid med Førstegrøden af Hvedehøsten, og Indsamlingens Højtid naar Aaret er omme.

23 Ode huluane amoga dilia gilisisu udiana hamoma. Amoga dilia dunu huluane da Na, Isala: ili Hina Gode, Nama nodone sia: ne gadomusa: misa: ne sia: ma.

Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herre Herres, Israels Guds, Ansigt.

24 Na da dili Ga: ina: ne soge golili misa: ne amo soge fi dunu huluane gadili sefasisia amola dilia soge bu bagade hamosea, amo fa: no, dilia amo gilisisu hamosea, amo esoga ga fi da dilia soge bu lamusa: dilima hame doagala: mu.

Thi jeg skal uddrive Hedningerne for dit Ansigt og gøre dit Landemærke vidt; og ingen skal begære dit Land, naar du gaar op at lade dig se for Herren din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.

25 Dilia da Nama ohe gobele salasu iasea, agi amo ganodini da yisidi sali, amo Nama mae ima. Amola Baligisu Lolo Manusa: ohe fi medoi amo ea hu hame mai diala, amo aya hahabe manusa: mae gaguma. Huluane gobesima.

Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod med syret Brød; og Paaskehøjtidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.

26 Ode huluane dilia widi amola gagoma degabo fai amo dilia Hina Gode Ea diasuga gaguli misa. Dilia sibi o goudi mano amo ea ame ea dodo maga: me amo ganodini mae gobema.”

Det første af din Jords Førstegrøde skal du bære til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

27 Hina Gode da Mousesema amane sia: i, “Amo sia: huluane noga: le dedema. Amo sia: da gousa: su Na da di amola Isala: ili dunuma hamosa, amo sia: da amo gousa: su ea bai agoane gala.”

Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse har jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.

28 Mousese da Hina Godema eso 40 amola gasi 40 ha: i mae nawane esalu. E da igi gasui amo da: iya amo Gousa: su sia: dedei dagoi - amo da Gode Ea Hamoma: ne sia: i Nabuane Gala.

Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.

29 Mousese da Gode Ea Hamoma: ne sia: i Nabuane Gala amo gaguiwane Sainai Goumiba: le gudu sa: ili, e da Hina Godema sia: dabeba: le, ea odagi da hadigiwane ba: i. Be e da amo hame dawa: i galu.

Og det skete, der Mose gik ned ad Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrdstavler i sin Haand, der han gik ned ad Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede deraf, at han havde talet med ham.

30 Elane amola dunu huluane da Mousesema ba: lalu, ea odagi da hadigi ba: beba: le, ema bagadewane beda: iba: le, ema gadenene masunu hamedei ba: i.

Og Aron og alle Israels Børn saa Mose, og se, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

31 Be Mousese da ilima misa: ne wei. Amalalu, Elane amola Isala: ili asigilai ouligisu dunu da ema asili, ema sia: dasu.

Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

32 Amalalu, Isala: ili dunu huluane da ema sisiga: le gilisili, Mousese da hamoma: ne sia: i huluane Gode da Sainai Goumia ema i, amo ilima olelei.

Og derefter nærmede alle Israels Børn sig; saa befalede han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.

33 Mousese da ilima sia: dasu dagoloba, e da ea odagi abula asaboi amoga dedeboi dagoi.

Og Mose lod af at tale med dem, og han lagde et Dække over sit Ansigt.

34 Mousese da Hina Gode Ea Abula Diasu amo Godema sia: sa: imusa: golili daloba, e da amo abula sawa: figisu gisa: su. E da gadili bu manoba, e da Isala: ili dunuma Gode Ea sia: i huluane ilima olelesu.

Og naar Mose gik ind for Herren til at tale med ham, tog han Dækket af, indtil han gik ud igen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.

35 Ilia da ea odagi da hadigi hamoi dagoi ba: su. Amalalu, e da amo abula sawa: figisu amoga ea odagi bu dedebosu. E da enoga Hina Godema bu sia: sa: imusa: ahoanoba fawane bu gisa: su.

Og Israels Børn saa Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igen Dækket over sit Ansigt, indtil han gik ind igen at tale med ham.