Gadili Asi 32
1 Be Mousese da Sainai Goumia eso bagohame esalu. Isala: ili dunu da amo hou ba: beba: le, ilia Elanema misini amane sia: dasu, “Amo dunu Mousese, e da nini Idibidi sogega gadili bisili oule misi. Adi hou da ema doaga: bela: ? Amaiba: le, ‘gode’ liligi ninima bisili masunusa: hamoma!”
Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron, og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
2 Elane da ilima amane sia: i, “Gouli gegagulu bagedigi amo da dilia uda, egefe amola didiwi ilia gega sali, amo fadegale, nama gaguli misa.”
Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, og bærer dem til mig.
3 Amalalu, dunu huluane da ilia gouli gegagulu bagedigi gasisalasu huluane fadegale, Elanema gaguli misi.
Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
4 E da amo liligi lale, laluga daeane amola osobo dogone, bulamagau ea agoaila hamone, amo ganodini gouli daei sogadigili, gouli bulamagau gawali hamoi. Dunu huluane da hahawane amane sia: i, “Isala: ili! Amo da ninia ‘gode’. E da nini Idibidi soge amoga ga masa: ne bisili oule asi.
Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
5 Amalalu, Elane da gouli bulamagau mano gawali amo ea ba: le gaidiga oloda hamoi. E amane sia: i, “Aya ninia da gilisisu bagade Hina Godema nodoma: ne hamomu.”
Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.
6 Hahabedafa ilia ohe amo gobele salasu amola eno olofoma: ne iasu manusa: amola hamoma: ne gaguli misi. Isala: ili dunu da lolo nasu bagade hamoi. Amoga ilia waini hano bagade mai, wadela: i hou amola wadela: i uda adole lasu hou bagade hamosu.
Og de stode aarle op den anden Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.
7 Hina Gode da Mousesema amane sia: i, “Hadiga! Hedolo gudu sa: ima! Dia fi amo di da Idibidiga fisili masa: ne gadili oule asi, amo da wadela: i hou hamoi dagoi amola ilia da Na yolesi dagoi.
Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.
8 Na da hou amo ilia da hamoma: ne ilima sia: i, amo ilia da fisili dafai dagoi. Ilia da bulamagau mano gawali gouli daeane amoga hamone, amoma nodone sia: ne gadoi amola gobele salasu hamoi dagoi. Ilia da amo da ilia ‘gode’, e da ili Idibidi sogega fisili masa: ne asunasi amo sia: daha.
De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
9 Ilia dogo da igi agoane gawamaga: i dagoi amo Na dawa:
Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
10 Amaiba: le, Na logo mae damuma. Na da amo dunu fi ilima ougi bagadeba: le, ili huluane gugunufinisimu. Amasea, Na da di amola digaga fi amoga fifi asi bagade hamomu.
Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.
11 Be Mousese da Hina Godema ha: giwane edegei. E amane sia: i, “Hina Gode! Di da Dia gasa bagade amoga dia fi Idibidi sogega esalu amo gaga: le, fisili masa: ne asunasili, guiguda: oule misi. Ilima baligiliwane mae ougima!
Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
12 Idibidi dunu da Di da dia fi amo goumia dafawanedafa medole legemusa: gadili oule misi, amo ilia sia: sa: besa: le, Dia ougi fisima. Dia asigi dawa: su sinidigili, Dia fi mae gugunufinisima!
Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!
13 Dia hawa: hamosu dunu A: ibalaha: me, Aisage amola Ya: igobe bu dawa: ma! Di da ilima iligaga fi ilia idi da gasumuni muagado gala amo defele ilima ima: ne sia: i, amola Ga: ina: ne soge ilia amo ganodini eso huluane esalalaloma: ne ilima ima: ne ilegele sia: i. Amo Di bu dawa: ma!”
Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eje det evindelig.
14 Amaiba: le, Hina Gode da Ea asigi dawa: su afadenene, Ea fi dunu Ea musa: gugunufinisimu sia: i hame hamoi.
Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.
15 Mousese da igi gasui amo da: iya Gode Ea hamoma: ne sia: i da la: di la: di dedei, amo goumiba: le gaguli asili gudu sa: i.
Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.
16 Gode Hi da amo igi gasui hamoi amola Hi da amo da: iya Ea hamoma: ne sia: i dedei.
Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.
17 Yosiua da Isala: ili dunu ilia welalu nabaloba, Mousesema amane sia: i, “Na da uda ulisalasu amola hududusu abula diasu gilisisu ganodini naba.”
Der Josva I hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Lejren.
18 Be Mousese da bu adole i, “Amo ea nabe da nimi baligisu o digini hobeasu agoane hame naba. Amo da gesami hea: su agoane naba.”
Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.
19 Mousese da abula diasu gilisisu gadenene doaga: loba, e da gouli bulamagau mano gawali amola dunu gosa: lalebe ba: i. Amalalu, e da ougi bagade ba: i. Amogai, goumi ea bai amogai, e da igi gasui aduna gaguli ahoanebe amo gisalu gala: beba: le, igi gasui da goudana asi ba: i.
Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og sønderbrød dem neden for Bjerget.
20 E da gouli bulamagau mano gawali ilia hamoi, amo lale, daeane, goudane su agoane hamone amola hano gilisili bibiagoi. Amalalu, e da Isala: ili dunu amo moma: ne logei.
Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det oven paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.
21 E da Elanema amane sia: i, “Dia hamobeba: le, amo dunu da wadela: i hou bagadedafa hamoi dagoi. Amo hamoma: ne, ilia da dima adi hamobela: ?”
Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det?
22 Elane da bu adole i, “Nama mae ougima! Amo dunu da wadela: i hou hamomusa: bagade hanai gala. Amo di dawa: !
Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at det ligger i det onde.
23 Ilia da nama amane sia: i, ‘Mousese da nini Idibidi sogega gadili oule misi. Be ema hou doaga: i ninia hame dawa: Amaiba: le, ‘gode’ liligi nini bisimusa: hamoma.’
Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
24 Na da ilima ilia gouli noga: i liligi amo nama gaguli misa: ne sia: i. Amalalu, nowa da amai galea da amo fadegale nama i. Na da amo liligi laluga ha: digiloba, amo gouli bulamagau mano gawali da udigili gadili misi!”
Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i i Ilden, saa kom denne Kalv ud.
25 Mousese da Elane ba: loba, Elane da dunu huluane ilia da hina: sia: mae nabawane ilima ha lai dunu ba: ma: ne gagaoui agoane hamoi, Mousese da amo ba: i dagoi.
Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, — thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere, —
26 Amaiba: le, e da abula diasu gilisisu amo logo holeiga lelu, amane wei, “Nowa da Hina Godemagale fa: no bobogemusa: dawa: sea, guiguda: misa!” Amalalu, Lifai fi dunu huluane da ema misi.
da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.
27 Mousese da ilima amane sia: i, “Isala: ili Hina Gode da dilima amane sia: sa, ‘Dilia huluane dilia gegesu gobihei bagade amo afoga salawane masa. Abula diasu gilisisu amo ganodini logo holei la: di amoga logo holei eno la: diga asili, dilia olalali amola dilia na: iyado ili medole legema.’”
Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar hver sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.
28 Lifai fi dunu da Mousese ea sia: nabawane hamoi. Amo esoga ilia da dunu 3000 agoane medole legei.
Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.
29 Mousese da Lifai fi dunuma amane sia: i, “Wali eso dilisu da dilia Hina Godema gobele salasu hawa: hamomusa: ilegei dagoi. Dilia da dilia egefelali amola olalali fanelegei dagoiba: le, amo hamoi dagoi amola Hina Gode Ea hahawane fidisu lai dagoi.”
Og Mose sagde: Fylder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.
30 Aya, Mousese da Isala: ili dunuma amane sia: i, “Dilia da wadela: i hou bagadedafa hamoi dagoi. Be na da wali Hina Gode Ea goumi amoga bu heda: mu. Amabela: ? Na sia: beba: le, E da dilia hou gogolema: ne olofoma: bela: ?”
Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.
31 Amalalu, Mousese da Hina Godema bu asili, Ema amane sia: i, “Amo dunu da wadela: i hou bagade hamoi dagoi. Ilia da ‘gode’ liligi gouliga hamone, ema nodone sia: ne gadosu.
Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.
32 Ilia wadela: i hou Di gogolema: ne olofoma: ne, na da Dima edegesa. Be hamedei galea, Buga amo ganodini Di da Dia fi dio dedei, amoga na dio fadegama.”
Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!
33 Hina Gode da bu adole i, “Nowa dunu da Nama wadela: le hamoi, amo fawane Na da ilia dio Na Bugaga dedei fadegamu.
Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
34 Be wali masa! Di bisili asili, Na fi dunu amo soge Na dima adoi, amoga oule masa. Mae gogolema! Na a: igele dunu da logo olelemusa: , dili bisili masunu. Be eso enoga, amo dunu ilia da wadela: i hou hamosea, Na da ilima se nabasu imunu.”
Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
35 Amaiba: le, Hina Gode da Isala: ili dunuma olo bagade iasi. Bai ilia da gasa fili logebeba: le, Elane da gouli bulamagau mano gawali hamoi dagoi.
Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.
