Gadili Asi 22
1 Dunu afae da sibi afae o bulamagau afae wamolale amo fanelegesea o bidi lasea, e da bulamagau ouligisu dunuma bulamagau biyale gala dabe bu imunu o sibi ouligisu dunuma sibi biyaduyale agoane dabe bu imunu.
Naar nogen stjæler en Okse eller et Lam og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Okser for Oksen og fire Lam for Lammet.
2 E da ea wamolai liligi dabe defele bu imunu. Be e da muni o liligi hame galea, dilia amo dunu udigili hawa: hamoma: ne bidi lama: ne iasima. Be sibi o bulamagau e da hame fanelegei o bidilai, ea ouligisu amoga bu samogesea, wamolasu dunu da dabe afae wamolasea, aduna eno dabe imunu. Wamolasu dunu da gasia diasu gadelale, liligi wamolamusa: ganodini ahoasea, nowa dunu da amo wamolasu fanelegesea e da fanelegesu dunu agoane hame ba: mu. Be amo hou esoga hamosea, e da fanelegesu dunu agoane ba: mu.
Om nogen Tyv bliver greben, idet han bryder ind, og bliver slagen og dør, skal ingen Bloddom udgaa for hans Skyld.
Men er Solen opgangen over ham, da skal Bloddom udgaa for hans Skyld. Tyven skal betale; men har han intet, da skal han sælges for sit Tyveri.
Dersom det stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Okse eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.
5 Dunu afae ea ohe fi da ea ifabi o waini efe sagai amo ganodini gisi nanebe ba: sea, e da amo noga: le hame ouligisia amola ilia da asili eno dunu ea ha: i manu bugi amo wadela: sea, ohe fi eda da amo ha: i manu gugunufinisi defele hi ha: i manu amo dunuma ima: mu.
Naar nogen lader afæde Ager eller Vingaard, idet han slaar sit Kvæg løs, og det afæder en andens Ager, da skal han betale af det bedste paa sin Ager og af det bedste i sin Vingaard.
6 Dunu afae da ea sogebi amoga lalu didisia amola amo lalu da asili eno dunu ea ifabi ganodini widi o gagoma sagai o widi faili lala: gili ligi amo nesea, dunu da lalu didi da amo liligi gugunufinisi defele dabe imunu.
Om Ild farer ud og griber fat i Torne, og Negene eller det staaende Korn eller Ageren ødelægges, da skal han, som antændte Branden, visselig betale.
7 Dunu afae da eno dunu ea muni o noga: i liligi amo ea diasuga ouligimu sia: sea, amola wamolasu dunu da amo liligi ea diasuga wamolasea, dilia amo wamolasu dunu ba: sea, e da ea wamolai amo aduna defele dabe bu imunu.
Om nogen flyr sin Næste Penge eller Tøj at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Hus, skal Tyven, hvis han findes, betale dobbelt.
8 Be wamolasu dunu hame ba: sea, dunu da amo noga: i liligi ouligi amo dilia sia: ne gadosu diasuga oule masa. Amogai e da Gode Dioba: le amo liligi hi da hame wamolai dafawane ilegele sia: ma: mu.
Men findes Tyven ikke, da skal Husbonden føres frem for Gud at vidne, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Tøj.
9 Sia: ga gegesu huluane amo bai da bulamagau o dougi, dunu aduna da amo sia: ga gegesu galea, ela da amo sia: ga gegesu sia: ne gadosu diasuga hahamomu. Gode da giadofai hamosu dunu olelemu. Amola giadofai hamosu dunu da eno dunuma dabe adunawane imunu.
Hvad angaar al svigagtig Handel, om Okse, Asen, Lam, Klæder, om alt, hvad der er tabt, om hvilket nogen siger, at dette er hans, da skal begges Sag komme for Gud; hvem Gud siger at være skyldig, han skal betale sin Næste dobbelt.
10 Dunu afae da eno dunu ea dougi o bulamagau o sibi o eno ohe amo ouligimusa: sia: sea amola e da amo ohe ouligisia, ohe da bogosea o se nabasea o eno fi da ea fi amoga doagala: sea, amo ohe da wamolai dagoi ba: sea amola ba: su dunu da amo hou hame ba: i galea,
Naar nogen flyr sin Næste Asen eller Okse eller Lam eller andet Kvæg at passe paa, og det dør, eller det kommer til Skade, eller det bortføres, og ingen ser det,
11 amo ohe ouligisu dunu da sia: ne gadosu diasuga asili, e da Gode ba: ma: ne dafawane amane sia: mu, ‘Na da amo ohe hame wamolai.’ Fofada: su dunu da ouligisu dunu ohe hame wamolai ba: sea, defea, e da ohe edama dabe hame imunu. Ohe eda hi da amo ohe fisi dagoi ba: mu.
da skal Ed ved Herren være imellem dem begge, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Gods, og den skal dets Ejermand tage for god, og den anden skal ikke betale.
12 Be amo ohe da wamolai dagoi ba: sea, ouligisu dunu da ohe eda amoma dabe imunu.
Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Ejermand det.
13 Amo ohe da soge ohe fi amoga fanelegei ba: sea, ouligisu da amo ohe ea da: i hodo dodosa: i amo ba: su dunu ba: ma: ne gaguli misunu. Amasea, e da ohe sigua fi amoga medoi liligi amo ohe edama dabe hame imunu.
Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det frem til et Vidnesbyrd; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.
14 Dunu afadafa da eno dunu ea ohe amo hawa: hamomusa: amola fa: no ema bu imunusa: bidi lasea, (da: i sia: ‘hire’) amola ohe ea ouligisu dunu maeba: le lelea, amo ohe da se nabasea o bogosea, amo dunu da ohe edama dabe imunu.
Og naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.
15 Be ohe eda da esalea amo ohe da se nabasea o bogosea amola ohe eda hi ba: sea, lai dunu da ohe ea dabe hame imunu. E da muni bidi ia dagoiba: le, amo hou da hahamoi dagoi ba: mu.
Dersom dets Ejermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er lejet, da regnes det for Lejen.
16 Dunu afae da dunuga hamelai a: fini amo gilisili golale wadela: sea, e da amo a: fini ea lamu dabe imunu. Amola e da amo a: fini hedolo dafawane lama: mu.
Og naar nogen lokker en Jomfru, som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visselig give Morgengave for hende og tage sig hende til Hustru.
17 Be amo a: fini ea ada da amo a: fini ema imunu higasea, e da ea ada amoma a: fini dunuga hamelai ea dabe defele ea adama imunu.
Men om hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, da skal han tilveje Penge efter Morgengave for en Jomfru.
18 Nowa uda da fefedoasu o bosa: ga: su hou hamosea, amo medole legema.
Du skal ikke lade en Troldkvinde leve.
19 Nowa dunu da ohe fi aseme amoma uda adole lasu hou agoane hamosea, amo medole legema.
Hver som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes.
20 Nowa dunu da eno ogogosu ‘gode’ amoma gobele salasu hamosea, amo dunu fanelegema. Na, Hina Gode, Nama fawane gobele salasu hamoma.
Hvo som ofrer til Guderne og ikke til Herren alene, skal være forbandet.
21 Dilia da Idibidi soge ganodini ga fi dunu esalu, amo mae gogolema. Amaiba: le, ga fi dunu ilima se nabasu mae ima.
Og du skal ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.
22 Dilia didalo amola guluba: mano ilima se nabasu mae ima.
I skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.
23 Dilia da amoma se nabasu iasea, ilia da Nama fidima: ne digini wesea, amasea ilia wesu Na da nabimu.
Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab.
24 Na da dilima ougimu amola dili gegesu amo ganodini dili fanelegemu. Dilia uda da didaloi ba: mu amola dilia mano da guluba: i dagoi ba: mu.
Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse.
25 Dilia da hame gagui dunuma muni amo e da dima fa: no dabema: ne iasea, e bu iasea su muni eno amola gilisili ima: ne mae sia: ma.
Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.
26 Di da muni amo dunu e da dima fa: no dabema: ne ema iasea, amo e bu ima: ne ea anegagi abula amo ilegema: ne di lasea, hedolowane eso da mae sa: ili daeya amoga ea anegagi abula ema bu ima.
Dersom du tager din Næstes Klædebon til Pant, da skal du give ham det igen, førend Solen gaar ned.
27 Bai e da ea da: i dogoloma: ne anegagi abula eno hame. E da noga: le golama: ne adi eno salima: bela: ? E da Na fidima: ne Nama wesea, Na da ea sia: nabimu. Bai Na hou da asigi hou amola Na da gogolema: ne olofosu dawa:
Thi det er hans eneste Skjul, det er hans Klædebon for hans Krop; deri ligger han; og det skal ske, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.
28 Dilia Gode Ea hou da noga: i hame amane mae sia: ma, amola dilia fi ouligisu dunu ilima gagabusu aligima: ne mae sia: ma.
Du skal ikke bande Gud, og den øverste iblandt dit Folk skal du ikke ønske ondt over.
29 Dilia hahawane udigili iasu Na adoi defele Nama ima. Amo da widi, gagoma, waini hano amola olife susuligi. Amola dilia magobo mano Nama ima.
Du skal ikke tøve med at give mig af din Lades Fylde og din Vinperses Væde; du skal give mig den førstefødte af dine Sønner.
30 Dilia bulamagau amola sibi amo ilia magobo mano Nama ima. Magobo mano gawali da ea ame amoga eso fesuale esalumu. Amasea, eso godo amoga amo gawali magobo mano Nama ima.
Saaledes skal du gøre med din Okse og med dit Faar; det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.
31 Dilia da Na fi esala. Amaiba: le, ohe da ohe sigua amoga gasonabeba: le bogoi, amo ea hu dilia mae moma. Be amo fisili, wa: megili ima.
Og I skulle være mig aldeles hellige Mennesker og ikke æde Kød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
