Da:i Dione Dawa:i Olelesu 12

1 Amaiba: le, dilia da goi gogawane, dili Hahamosu Dunu dawa: ma. Fa: no da: i dioi eso da dilima doaga: mu. Amo ganodini dilia da, “Na esalusu ganodini, na da hahawane hame gala,” amane sia: mu.

Tænk Paa din Skaber i Ungdommens Dage, førend de onde Dage kommer og Aarene nærmer sig, om hvilke du vil sige: »I dem har jeg ikke Behag!«

2 Amo esoha eso amola oubi amola gasumuni ilia hadigi amo di da gasi hahamoi agoane ba: mu, amola eso huluane gibu mobi da dialumu.

før Sol og Lys og Maane og Stjerner hylles i Mørke og der atter kommer Skyer efter Regn,

3 Amasea, dia lobo (amo da di gaga: i dialu) da yagugumu amola dia emo waha gasa galebe, da goayamu. Dia bese oda da duduga: iba: le, dia ha: i manu agimu gogolemu amola dia si da uliligiba: le, noga: le ba: mu gogolemu.

Tiden, da Husets Vogtere bæver, de stærke Mænd bliver krumme, da Møllepigerne svigter, fordi de er faa, og de bliver mørke, som kigger ved Gluggerne,

4 Dia ge da ga: i dagoiba: le, logoba: le ga: da hame nabimu. Di da gagoma goudasu ea ga: amola baidama dubi amo fonobahadi fawane nabimu. Be sio ea gesami hea: su amoga fawane da dia golabe didilisimu.

da begge Gadedørene lukkes, mens Møllen gaar med dæmpet Lyd, da man staar op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens Døtre hvisker,

5 Di da gadodafa sogebi amoga masa: ne beda: mu, amola dia ahoabe da se nabasa: besa: le, beda: mu. Dia dialuma hinabo da gago aligimu. Di da gasa fili masunu gogolemu amola dia hanai dawa: su da asi dagoi ba: mu. Ninia da esalebe dagomusa: helefisu amoga ahoa, amola ninia bogosea, dunu da logoga heawini dinanebe ba: mu.

da man ogsaa ængstes for Bakker, og Rædsler lurer paa Vejen, da Mandeltræet blomstrer; Græshoppen slappes og Kapersbærret svigter, nu Mennesket gaar til sin evige Bolig og Sørgetoget gaar gennem Gaden,

6 Silifa sia: ine da damui dagoi ba: mu. Gouliga hamoi gamali da hanega: ne sa: ili, goudamu. Hano nasu ulidou ea hano disu efe da damuni gala: mu amola hano disu ofodo da goudamu.

førend Sølvsnoren brister og Guldskaalen brydes itu, før Krukken slaas i Stykker ved Kilden og det søndrede Hjul falder ned i Brønden

7 Ninia da: i da osobo guluga buhagimu. Amola ninia mifo amo Gode da ninma i, amo da Hima buhagimu.

og Støvet vender tilbage til Jorden som før og Aanden til Gud, som gav den.

8 Sia: Dabe Alofele Iasu Dunu da amane sia: i, “Hamedei! Hamedei! Huluanedafa da hamedei!”

Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.

9 Be Sia: Dabe Alofele Iasu Dunu da dawa: bagade lai dagoiba: le, e da gebewane dunu oda ilima ea dawa: hou olelelalu. E da malasu dedei ilia bai hogolalu, ilia hou ba: le dawa: musa: adoba: i.

Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav ogsaa Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.

10 E da eno dunu dogo denesima: ne sia: hogoi helei. Be e da sia: moloidafa fawane dedei.

Prædikeren søgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lære, Sandhedsord.

11 Bagade dawa: su dunu ilia fada: i sia: da galiamo debei amoga sibi ouligisu dunu da ilia sibi sesu, agoaiwane gala. Amola malasu gilisi da mae mugululi, gafesi noga: le dabagala: i defele agoane ba: mu. Gode da ninia Sibi Ouligisudafa afadafa fawane esala. Amola E da amo malasu ninima i dagoi.

Som Pigkæppe er de vises Ord, som inddrevne Søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme Hyrde.

12 Nagofe! Liligi eno amo di noga: le dawa: digima: ne diala. Buga dedesu dagomu dibi da hamedafa. Amola di da baligili dawa: bagade lamusa: hamosea, hele bagade nabimu.

Endnu skal siges: Min Søn, var dig! Der er ingen Ende paa, som der skrives Bøger, og megen Gransken trætter Legemet.

13 Wali, sia: huluane da sia: i dagoi. Be sia: dagomusa: , sia: afadafa fawane gala, amane. “Godeba: le beda: ma! Ea hamoma: ne sia: i nabawane hamoma! Bai amo hou hamoma: ne, Gode da dunu fi hahamoi dagoi.

Enden paa Sagen, naar alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans Bud! Thi det bør hvert Menneske gøre.

14 Gode da ninia hamoi, noga: i o wadela: i, amo huluane amoma fofada: mu. Siga ba: i hou amola wamo hamoi hou, amo huluanema, E da fofada: mu.” Sia: ama dagoi

Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, naar han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.