Mousese Ea Malasu 32
1 “Osobo bagade amola mu! Na sia: noga: le nabima!
Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!
2 Na olelesu da gibu dadadi agoane sa: imu amola osobo bagadega oubi baea agoane dialumu. Na sia: da gibu gisia dahabe defele sa: imu. Asaboi gibu da asaboi gisiga daha agoane.
Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl paa unge Spirer, som Regnens Draaber paa Græs.
3 Na da Hina Gode Ea Dio amoma nodomu. Amola Ea fi dunu da Ea noga: idafa gasa bagade hou olelemu.
Thi HERRENS Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!
4 Hina Gode da dilia gasa bagade Gaga: su Dunu. Ea hou huluane ganodini da noga: idafa amola moloidafa fawane ba: sa. E da yolesimu hame dawa: E da dafawanedafa hou hamosa. E da moloidafa fawane hamosa.
Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
5 Be dilia da moloi hou hame dawa: Dilia amo hou hedolo fisisa. Dilia da wadela: i amola ogogosu bagade dawa: Dilia da Ea fi dunu esalumu defele hame agoai ba: sa.
Skændselsmennesker sveg ham, en forvendt og vanartet Slægt.
6 Dilia gagaoui amola asigi dawa: su hame fi! Dilia Hina Godema agoane hamomu da defeala: ? Hame mabu! Bai E da dilia Ada, dili Hahamosu Dunu. Ea hamobeba: le, dilia da fi gasa bagade hamoi.
Er det saadan, I lønner HERREN? Du taabelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?
7 Musa: hemone eso bu dawa: ma! Musa: hou hamoi amo dilia ada ilima adole ba: ma! Musa: hemonega hou ba: i amo dawa: ma: ne, dilia da: i hamoi dunuma adole ba: ma!
Kom Fortidens Dage i Hu, agt paa henfarne Slægters Aar; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
8 Hina Gode Gasa Bagade da fifi asi gala ilia soge olei ilegei dagoi. E da dunu fi esaloma: ne ilia soge ilegei. E da Isala: ili ea mano ilia idi defele amo soge huluane ilegei.
Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet paa Guds Sønner,
9 Be Ya: igobe egaga fi, E da Ea fidafa hamoma: ne ilegei.
men HERRENS Del blev Jakob, Israel hans tilmaalte Lod.
10 E da Ya: igobe ea fi amo hafoga: i amola ha: i manu hame soge amo ganodini hogole ba: i. Amo soge da wadela: idafa, foga fai dagoi. E da amo fi Ea si amoga ouligisu hou defele, ili noga: le gaga: i amola ouligi.
Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vaagent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
11 Buhiba da ea sio bibi dusa: le fasisia amola ea mano gadodili fananea amola ea ougia amo mano da: ma: ne wa: sa, ea mano gaguli ahoa,
Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det paa sit Vingefang og bar det paa sine Vinger.
12 amo defele Hina Gode Hisu da Ea fi bisili oule asi. Ga fi dunu ilia ogogosu ‘gode’ liligi da ilima hame sigi asi.
HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
13 E da hamobeba: le, ilia da goumi soge ouligisu amola ilia da soge ha: i manu bugi amo nasu. E da agime hani igi ganodini sali amola olife susuligi igi agologa lai ili moma: ne, ilima i.
Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,
14 Ilia bulamagau amola goudi da dodo maga: me bagade iasu. Ilia sibi, goudi amola bulamagau da eno baligili, noga: idafa ba: i. Amola widi amola waini eno baligili, noga: i nasu.
Surmælk fra Køer, Mælk fra Smaakvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.
15 Hina Gode Ea fi dunu da bagade gaguiwane ba: i. Be gasa fi amola odoga: su hou da heda: i. Ilia da sefe bagade sadi bagadewane ba: i. Ilia da ili Hahamosu Gode yolesi dagoi. Ilia gasa bagade Gaga: su Gode higale yolesiagai.
Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod haant om sin Frelses Klippe.
16 Ilia loboga hamoi ‘gode’ ogogosu liligi amoma sia: ne gadosu hou ba: beba: le, Hina Gode da mudale ba: i. E da ilia wadela: i hou ba: beba: le, ougi bagade ba: i.
De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;
17 Ilia da ogogosu ‘gode’ liligi amoma gobele salasu hou hamosu. Isala: ili dunu da hame nabasu hou hamone, gaheabolo ‘gode’ liligi amo ilia aowalali da hame dawa: i, ilima gobele salasu hou hamosu.
de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.
18 Be ilia Gode, ilia gasa bagade Gaga: su Gode amo da esalusu ilima i, amo ilia da gogolei.
Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!
19 Hina Gode da amo hou ba: beba: le, ougi bagade ba: i. E da egefelali amola idiwilali yolesi.
Da HERREN saa det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
20 E amane sia: i, “Na da ili bu hame fidimu. Amasea, amo hame nabasu wadela: i hamosu dunu ilima adi hou da doaga: ma: bela: ? Na da ba: mu.
og sagde: »Jeg vil skjule mit Aasyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;
21 Ilia da loboga hamoi ‘gode’ liligi dawa: beba: le, Na da ougi ba: i. Ilia ogogosu ‘gode’ liligi (amo da ‘gode’ hame) ilima dawa: beba: le, Na da mudale ba: i. Amaiba: le, Na da hamedei fi amo ili ougima: ne amola gagaoui fi ili mudama: ne, amo ilima asunasimu.
de ægged mig med det, der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Daarer.
22 Na ougi da lalu agoane heda: mu. Liligi huluane osobo bagadega diala da amoga nene dagomu. Amo lalu da bogoi sogega doaga: le, goumi ea bai huluane nene dagomu. (Sheol h7585)
Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. (Sheol h7585)
23 Na da se nabasu idimu gogolei ilima imunu. Na da Na dadi huluane amoga ili doagala: le gala: mu.
Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
24 Ilia da ha: iba: le amola asugiba: le bogogia: mu. Na da sigua amola gasonasu ohe fi ilima doagala: ma: ne asunasimu. Amola saya: be ilima gasomoma: ne asunasimu.
De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; saa sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
25 Gegesu ganodini ilia da moilai logoga bogomu. Ilia diasu ganodini bagade beda: mu. Ayeligi amola a: fini da bogogia: mu. Mano dubusa amola da: i hamoi dunu da bogogia: mu.
Ude slaar Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen baade Yngling og Jomfru, diende Børn og graanende Mænd.
26 Na amo fi huluane, ilia dio bu mae dawa: ma: ne, dafawane gugunufinisi dagoma: ne dawa: i galu.
Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,
27 Be ilima ha lai ilisu da Na fi gugunufinisimu, amo ilia da dawa: sa: besa: le, Na da huluane hame gugunufinisi. Bai Nisu da Na fi gugunufinisi.’
men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Haand, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
28 Isala: ili da gagaoui fi. Ilia da asigi dawa: su hamedafa gala.
Thi de er et raadvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
29 Eno dunu fi da ili hasali. Be ilia da amo hou ea bai hame ba: sa. Ilia da hou ilima doaga: i amo ea bai hamedafa dawa:
Var de vise, forstod de det og indsaa, hvad der venter dem selv!
30 Dunu 1000agoane da abuliba: le dunu afaega hasalila: ? Dunu 10,000 agoane da abuliba: le dunu adunaga fane legebala: ? Bai Hina Gode, ilia Gode, da ili yolesi dagoi. Ilia gasa bagade Gode da ili yolesiagai.
Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slaa ti Tusind paa Flugt, hvis ikke deres Klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!
31 Ilima ha lai dunu da ilisu ogogosu ‘gode’ liligi da gasa hame amo dawa: be. Ilia da Isala: ili Gode amo Ea gasa bagade defele hame gala.
Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!
32 Ilima ha lai fi da Sodame amola Gomoula fi amo defele, wadela: idafa. Ilia da waini efe amo da gamogai amola medosu waini legesa defele ba: sa.
Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
33 Ilia da waini hano amo saya: be ea medosu defo amoga hamoi defele.
som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
34 Hina Gode da Isala: ili fi ilima ha lai dunu ilia hou hame gogolesa. E da ilima se iasu ima: ne eso amo doaga: ma: ne ouesala.
Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
35 Hina Gode da ilima dabe imunu. E da ilima se imunu. Ilia dafasu eso da doaga: mu. Ilia gugunufinisimu eso da gadenei.
til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast.«
36 Hina Gode da Ea fi dunu gaga: mu. E da ilisu gasa da dagoi ba: sea amola ilisu da ili fidimu gogoleiba: le, E da ilima gogolema: ne olofosu imunu.
Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres Kraft er brudt, det er ude med hver og en.
37 Amasea, Hina Gode da Ea fi dunuma amane adole ba: mu, “Amo gasa bagade ‘gode’ liligi dilia dafawaneyale dawa: i, amo da habila: ?
Da spørger han: »Hvor er nu deres Gud, Klippen, paa hvem de forlod sig,
38 Dilia da dilia gobele salasu sefe amo ili moma: ne i, amola ilima waini hano moma: ne olei. Ilia da wali dili fidima: ne hehenaia misunu da defea.
som aad deres Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
39 Na fawane da Godedafa. Eno ‘gode’ liligi huluane da ogogosu. Na da medole legesu amola Na da esalusu iaha. Na da fa: gisa amola Na da uhinisisa. Na hawa: hamosu logo enoga hedofamu da hamedei.
Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg saarer, og jeg læger, og ingen kan frelse fra min Haand.
Thi jeg løfter min Haand mod Himlen og siger: Saa sandt jeg lever evindelig,
41 Na da Gode Esala. Na da Na lobo amo Hebene amoga ligia gadole amane sia: sa, Na hadigi gobihei Na da debesa. Moloidafa hou Na da hamomu. Na da Nama ha lai dunu dabemu amola Nama higa: i dunu ilima se imunu.
jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Haand tager fat paa Dommen, jeg hævner mig paa mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.
42 Na dadi amoga da ilia maga: me bagade dialebeba: le, dadabimu. Amola Na gegesu gobihei bagade da nowa Nama gegesea amo medole legemu. Na da nowama da Nama gegesea, ema hame asigimu. Fa: gi hamoi dunu amola se iasu diasu hamosu dunu huluane da bogogia: mu.’
Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!«
43 Fifi asi gala huluane! Dilia Hina Gode Ea Fi ilima nodoma: mu. Nowa da ili medole legesea, E da ilima se iaha. E da Ema ha lai dunu amo dabesa. Amola Ea fi dunu ilia wadela: i hou gogolema: ne olofosa.”
I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig paa sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
44 Mousese amola Yosiua (Nane ea mano) da Isala: ili dunu huluane nabima: ne, amo gesami olelei.
Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.
45 Mousese da Gode Ea olelesu amo Isala: ili dunuma olelei dagosea,
Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,
46 e da amane sia: i, “Hamoma: ne sia: i na da wali eso dilima olelei amo huluane noga: le nabima. Dilia mano da Gode Ea olelesu amo mae fisili, noga: le fa: no bobogema: ne, amo sia: ilima bu olelema.
sagde han til dem: »Læg eder alle de Ord paa Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan paalægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt maa handle efter alle denne Lovs Bud;
47 Amo olelesu da hamedei liligi hame. Ilia da dilia esalusudafa. Amo noga: le nabasea, dilia da ode bagohame Yodane Hano na: iyado bega: soge dilia gesowale fimu soge, amo ganodini esalumu.
thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I faa et langt Liv i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.«
48 Amo esoha Hina Gode da Mousesema amane sia: i,
Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
49 “Di A: balime Goumiga gilisisu (Moua: be soge ganodini, Yeligou moilai bai bagade gadenene) amoga masa. Nibou Goumiba: le heda: le, Ga: ina: ne soge amo Na da Isala: ili dunuma iaha, amo ba: ma.
»Stig op paa Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne i Eje!
50 Dia ola Elane da Ho Goumia bogoi amo defele di da Nibou Goumia bogomu.
Og saa skal du dø paa det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde paa Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,
51 Bai ali da Isala: ili dunu huluane ba: ma: ne, Na Dio hame gaguia gadoi. Di da Meliba hano (Ga: idesie soge gadenene, wadela: i soge Sine ganodini) amoga esalea, dunu huluane ba: ma: ne Na Dio hame gaguia gadoi.
fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israeliterne ved Meribat-Kadesj's Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israeliterne.
52 Di da sedagawane amo soge ba: mu, be soge amo Na da Isala: ili dunuma iaha, amo ganodini hame masunu,” Hina Gode da amane sia: i.
Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israeliterne!«
