Mousese Ea Malasu 25
1 Dunu da sia: ga gegesea, ilia da amo gegesu fofada: musa: fofada: su sogebi amoga ahoasea amola fofada: su dunu da fofada: lalu, wadela: i hame hamosu dunu hahawane halegale masa: ne sia: sea be wadela: i hamosu dunu amo se imunusa: sia: sea,
Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.
2 fofada: sea, wadela: i hamosu dunu da fegasuga famusa: ilia da ilegesea, fofada: su dunu da amo dunu diasa: imusa: sia: sea, e da fegasu fasu idi ea wadela: i hou amo defele lamu.
Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.
3 Be fofada: su dunu da amo dunuma efegasuga fasu idi amo 40baligi hame imunu. E da fegasuga fasu 40baligi lasea, dilia fi dunu da dunu huluane ba: ma: ne, gugunufinisi dagoi ba: mu.
Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.
4 Bulamagau da gagoma oso fadegama: ne, gagoma fai amoma osa: la ahoasea, amo e da gagoma mae moma: ne, ea lafi mae la: gilisima.
Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.
5 Olalali aduna da soge afae amoga esalea, afae da dunu mano mae lalelegele bogosea, ea didalo da sosogo fi eno dunu amoga hame fima: mu. Be egoa ola o eya da amo didalo lale ea esoa: ea hou ema hamomu.
Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende.
6 Amasea, ea magobo mano da egoa bogoi amo ea dio lale, ea dio da Isala: ili fi amoga hame fisimu.
Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
7 Be dunu da yolalali didalo amo lamu higasea, amo didalo da asigilai dunu moilai logo holeiga esala amoga asili amane sia: mu, ‘Nagoa yolaliya da yolalali amo ea dio Isala: ili fi amo ganodini dialumu higasa. E da nama bae sia: mu higasa.’
Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!"
8 Amasea, moilai asigilai da amo dunu ilima misa: ne sia: sea, ema sia: mu. Be e da amo hou mae fisili, ‘Amo uda na da hame lamu,’ sia: sea,
Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,
9 Yolalalia didalo da asigilai dunu ba: ma: ne, ea emo salasu afae fadegale, ea odagi amoga defo aduga: le, amane sia: mu, ‘Ninia da dunu da yolalali fi hame hamosa ilima agoane hamosa.’
skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!"
10 Amasea, amo dunu ea fi Isala: ili soge amo ganodini ilia da ‘Emo Salasu Fadegai Fi’ ilima sia: mu.
Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.
11 Dunu aduna da gegesea amola dunu afae ea uda da egoa fidimusa: , eno dunu ea gulusu gaguba: sea,
Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel,
12 ema mae asigima. Ea lobo damuni fasima.
da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.
Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.
14 Dilia da dioi ilegei o hano defei ilegei hamosea, mae ogogoma.
Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.
15 Be moloidafa defei amola ilegei hamoma. Bai agoane hamosea, dilia da ode bagohame soge amo dilia Hina Gode da dilima iaha amo ganodini esalumu.
Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
16 Dilia Hina Gode da nowa dunu da ogogosu o moloihame hou hamosea, bagadewane higasa.
Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.
17 Musa: dilia da Idibidi soge yolesili, logoga ahoanoba, A:malege dunu da dilima wadela: le hamosu. Amo bu dawa: ma!
Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,
18 Dilia da da: i dioi amola bagade helei galea, ilia da dunu helebeba: le fa: no bobogei, amo hedofai. Ilia da Godema beda: su hou hame dawa: i.
hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig.
19 Mae gogolema! Dilia Hina Gode da soge E da dili gesowale fima: ne iaha, amo ganodini dilima ha lai huluane hasali dagoiba: le, dilia helefisu ba: sea, amo A: malege dunu huluane fane legema. Amasea, fa: no dunu fi da ilia dio hamedafa dawa: mu.
Når derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!
