Da:niele 2
1 Amola ode aduna amoga Nebiuga: denese da hina bagade galu, e da simasia ba: i galu. Amo simasi amo ganodini e da da: i dioi galu. Amo da: i dioiba: le e da gola noga: le hame golai.
Og i Nebukadnezars andet Regeringsaar drømte Nebukadnezar Drømme, og hans Aand blev bekymret, og det var forbi for ham med hans Søvn.
2 Amaiba: le, e da bagade dawa: su dunu, nabi dunu, ba: la: lusu dunu amola wamuni dawa: su dunu amo simasia e ba: i, ea bai ema olelema: ne, ema misa: ne sia: i. Ilia da misini, amo hina bagade amo ea odagidili lelu.
Da sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Besværgerne og Troldkarlene og Kaldæerne for at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.
3 Amanoba, e amane sia: i, “Na simasi goega nina da da: i dioi bagade nabi. Amaiba: le, amo simasi ea bai, na dawa: mu hanai gala.”
Og Kongen sagde til dem: Jeg drømte en Drøm, og min Aand blev bekymret, saa at jeg maa vide Drømmen.
4 Ilia da hina bagadema amane sia: i, “Hina bagade! Di da eso huluane noga: le esalalalumu da defea. Dia simasi hou ninima adodole ima. Amalalu, amo ea bai ninia da dima olelemu,” amo simasi dawa: su dunu ilia amane sia: i.
Da talte Kaldæerne til Kongen paa Syrisk: Kongen leve evindelig! sig dine Tjenere Drømmen, og vi skulle kundgøre Udtydningen.
5 Amo sia: nababeba: le, hina bagade da ilima amane sia: i, “Na asigi dawa: su, na da hame afadenemu. Dilia na simasi ea hou amola bai gilisili nama adoma. Na dafawane dilima sia: sa, be dilia nama hame adosea, na da dadi gagui dunu ilima amane adomu. Dilia bogoma: ne, na da dilia emo amola lobo dagama: ne sia: mu. Amalu dilia diasu amolawane wadela: ma: ne sia: mu. Amalalu, amo diasu da doudafa agoai ba: mu.
Kongen svarede og sagde til Kaldæerne: Ordet fra mig staar fast: Dersom I ikke kundgøre mig Drømmen og Udtydningen derpaa, skulle I blive huggede i Stykker og eders Huse blive gjorte til en Møgdynge.
6 Be dilia da na simasi ganodini sodoi liligi amo huluane amola simasi ea bai amola huluane noga: le olelesea, defea, na da liligi bagade dilima imunu amola dunu ilia dilima nodoma: ne sia: mu. Defea! Amaiba: le, simasi ea hou amola ea bai hedolowane olelema.
Men dersom I kundgøre Drømmen og Udtydningen derpaa, da skulle I bekomme Skænk og Gave og stor Ære af mig; derfor kundgører mig Drømmen og Udtydningen derpaa!
7 Amanoba, ilia dabe hina bagadema adole i, “Hina bagade! Di da dia simasi, amo ninima hidadea adodole ima. Amo nabalu bai ninia olelemu.”
De svarede anden Gang og sagde: Kongen sige sine Tjenere Drømmen, saa ville vi kundgøre Udtydningen.
Kongen svarede og sagde: Sandelig, jeg mærker, at I ville vinde Tid, efterdi I se, at Ordet fra mig staar fast;
9 Amalalu, hina bagade da bu adole i, “Na dawa: dilia adodigisu hou na dawa: ! Dilia da simasi ea hou amola ea bai gilisili nama hame olelelalu, na da dili huluanema se defele imunu. Amo dawa: beba: le, dilia da gilisili sia: da: dawa: lalu, na asigi dawa: su afadenemusa: nama ogogosa. Hedolo! Simasi ea hou nama adoma. Amasea, dilia da simasi ea bai amola olelemusa: dawa: , amo na da dawa: mu galebe!” Nebiuga: denese da amane sia: i.
dersom I ikke kundgøre mig Drømmen, da er der een Dom over eder, og I ere komne overens om at sige løgnagtig og fordærvelig Tale for mig, indtil Tiden forandrer sig; derfor siger mig Drømmen, saa kan jeg vide, at I kunne kundgøre mig Udtydningen derpaa.
10 Hina bagade ea sia: i amo ilia nababeba: le, ilia bu dabe amane sia: i, “Dia dawa: mu hanai liligi olelemu da hamedei. Dunu afae osobo bagadega da amo olelemu hamedei galebe. Musa: amola wali, hina bagade eno da ea ba: la: lusu dunu, ea nabi dunu amola ea wamuni dawa: su dunu ilima agoaiwane adole ba: su hamedafa adole ba: i.
Kaldæerne svarede Kongen og sagde: Der er intet Menneske paa Jorden, som kan kundgøre det, som Kongen forlanger, efterdi ingen stor og mægtig Konge har begæret saadan Ting af nogen Spaamand eller Besværger eller Kaldæer.
11 Hina bagade! Dia adoi amo da gasa bagadedafa ba: sa. Osobo bagade dunu da bu adole imunu da hamedei. ‘gode’ ilia fawane da amo adole imunusa: defele gala, be ‘gode’ ilia da osobo bagade dunu gilisisu ganodini hame esala.”
Og den Ting, som Kongen begærer, er svar, og der er ingen anden, som kan kundgøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig ikke er hos Menneskene.
12 Hina bagade da amo sia: nababeba: le ougi bagadedafa ba: i. Amaiba: le, e da dadi gagui dunu ilia da bagade dawa: su dunu huluane Ba: bilone sogega esalebe, amo medole legema: ne sia: i dagoi.
Over dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og han befalede, at man skulde udrydde alle vise i Babel.
13 Amaiba: le, ea sia: ga ilia da bagade dawa: su dunu huluane medole legemusa: momagei. Amola ilia da Da: niele amola ea samalali medole legema: ne sia: i dagoi.
Og Befalingen udgik, og de vise bleve ihjelslagne; og man ledte efter Daniel og hans Medbrødre, for at de kunde blive ihjelslagne.
14 Amalalu, Da: niele da A: lioge (e da hina bagade ea dadi gagui dunu bisilua galu. Hina bagade da e da bagade dawa: su dunu amo medole legemusa: sia: i) ema asili, ema gebewane sia: sa: i.
Da gav Daniel et klogt og forstandigt Svar til Ariok, Øversten for Kongens Livvagt, som var gaaet ud for at ihjelslaa de vise i Babel.
15 Da: niele da A: lioge ema amane adole ba: i, “Abuliga hina bagade da bagade dawa: su Ba: bilone sogega esasulubi, amo medole legema: ne sia: bela: ?” Amalalu, A:lioge da Da: nielema bai olelei.
Han svarede og sagde til Ariok, Kongens mægtige Mand: Hvorfor kommer denne strenge Befaling fra Kongen? Saa gav Ariok Sagen til Kende for Daniel.
16 Amola Da: niele da hedolodafa asili, hina bagadema e da bagade dawa: su dunu amo hedolo mae medole legema: ne sia: si. Bai e da hina bagadema ea simasi bai olelemusa: dawa: i. Amo sia: nababeba: le hina bagade da defea sia: i dagoi.
Og Daniel gik ind og begærede af Kongen, at han vilde give ham Tid, og at han maatte kundgøre Kongen Udtydningen.
17 Amalalu, Da: niele e da hi diasuga bu ogobele asi. Amalu ea sama dunu udiana amo Ha: nanaia, Misa: iele amola A: salaia, ilima amo liligi huluane olelei.
Da gik Daniel til sit Hus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, Sagen,
18 E da ilima amane sia: i, “Ninia da Gode Hebene ganodini esala Ema sia: ne gadomu da defea. E da ninima asigili fidima: ne sia: ne gadomu da defea. Amola dadi gagui ilia da nini amola eno bagade dawa: su dunu gilisili medole legesa: besa: le, Hina Gode da ninima Nebiuga: denese ea simasi bai, amo ninima olelema: ne ninia da Ema adole ba: mu!” Da: niele da amane sia: i.
og det, for at de skulde begære Barmhjertighed af Gud i Himmelen angaaende denne Hemmelighed, for at de ikke skulde udrydde Daniel og hans Medbrødre tillige med Resten af de vise i Babel.
19 Amalalu, amo gasi ganodini, amo simasi bai dawa: mu gogolei galu, Gode Hifawane amo simasi bai Da: nielema olelei dagoi. Amo hou ba: beba: le, Da: niele da Hebene Godema bagadewane nodoi.
Da blev Hemmeligheden aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Himmelens Gud.
20 Amola Da: niele e da amane nodoi, “Gode da gasa bagade amola bagadedafa dawa: su. Eso huluane mae fisili Ema nodonanumu da defea.
Daniel svarede og sagde: Velsignet være Guds Navn fra Evighed og indtil Evighed; thi Visdommen og Kraften er hans.
21 E da eso huluane eso amola gibu ouligilala. Ea sia: beba: le, hina bagade da hina hamoma: ne heda: sa amola Ea sia: beba: le ilia da bu dafasa. E fawane da osobo bagade dunu ilima bagade dawa: su iaha.
Og han forandrer Tider og Timer, han afsætter Konger og indsætter Konger; han giver de vise Visdom og de forstandige Kundskab.
22 Liligi huluane wamolegei amo Ea da dawa: le olelesa. Liligi gasi ganodini wamo dialebe amo huludafa E ba: lala. Hisu da hadigidafa amoga sisiga: i dagoi ba: sa.
Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han ved, hvad der er i Mørket, og Lyset bor hos ham.
23 Di da na aowalalia Godedafa. Amaiba: le na da Dima nodosa, amola Dia Dio gaguia gadosa. Bai Di da nama gasa amola bagade dawa: su iaha. Amola Di da na sia: ne gadoi amo nabi dagoi. Di da hina bagade ea simasi bai nama noga: le olelebeba: le, ninia da hina bagadema adole imunusa: dawa: ,” Da: niele da amane nodone sia: ne gadoi.
Dig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg, thi du har givet mig Visdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig, thi du har kundgjort os Kongens Sag.
24 Amaiba: le, Da: niele da A: lioge (ema hina bagade da bagade dawa: su dunu medole lelegema: ne sia: i) ema amane sia: i, “Amo dunu mae medole legema. Dia na hina bagade ema oule masa. Amalalu, na da ea simasia ba: i amo hima bai olelemu.”
Derfor gik Daniel ind til Ariok, som Kongen havde befalet at udrydde de vise i Babel; han gik hen og sagde saaledes til ham: Udryd ikke de vise i Babel; før mig ind for Kongen, saa vil jeg kundgøre Kongen Udtydningen.
25 Amanoba, A:lioge da hedolodafa Da: niele amo hina bagadema oule asi. A: lioge da hina bagadema amane sia: i, “Na da Yuda mugululi asi dunu afae dima oule misi. Amo dunu da dia simasi bai amo olelemusa: dawa: !”
Da førte Ariok Daniel hastelig: ind for Kongen og sagde saaledes til ham: Jeg har fundet iblandt det bortførte Folk af Juda en Mand, som vil kundgøre Kongen Udtydningen.
26 Hina bagade da Da: niele (ea dio eno da Beledesia: sa) ema amane adole ba: i, “Beledesia: sa! Di da na simasia ba: i ea hou amola ea bai amo nama olelemusa: dawa: bela: ?”
Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa?
27 Da: niele da ema bu amane adole i, “Hina bagade! Dia simasia ba: i amo bai dima olelemusa: , ba: la: lusu o nabi dunu o wamuni dawa: su dunu da hamedafa esala.
Daniel svarede Kongen og sagde: Hemmeligheden som Kongen begærer, kunne de vise, Besværgerne, Spaamændene og Sandsigerne ikke kundgøre Kongen.
28 Be Godedafa da Hebene ganodini esala. Hifawane da wamolegei liligi huluane ba: musa: dawa: Gode da amo simasi ganodini hou fa: no misunu, amo liligi dima olelei dagoi. Wali na da amo simasi di da golaia ba: i, amo ea bai dima olelemu!”
Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage; din Drøm og dit Hoveds Syner paa dit Leje ere disse:
29 “Hina bagade! Di da golaia ba: i amo da Gode da fa: no misunu hou amo dima olelei. Amola Gode da wamolegei liligi huluane dawa: beba: le, E da fa: no misunu hou olelei dagoi.
Du Konge! dine Tanker opstege paa dit Leje om, hvad der skulde ske herefter; og han, som aabenbarer hemmelige Ting, har kundgjort dig, hvad der skal ske.
30 Gode da amo wamolegei liligi, nama olelei dagoi. Bai na da baligili bagade dawa: su dunu amo hame. Be bai Gode da di amo simasi ea bai amola dia asigi dawa: su ea bai noga: le dawa: mu, Gode da hanai galebe.
Og mig er denne Hemmelighed aabenbaret, ikke af den Visdom, som er i mig, fremfor alle dem, der leve; men for at Udtydningen skulde gives Kongen til Kende, og du maatte komme til at vide dit Hjertes Tanker.
31 Hina bagade! Dia simasi amo ganodini di da dia midadi dununa hamoi bagadedafa babagala: lebe ba: i. Di da amo liligi ba: beba: le, bagade beda: i.
Du, Konge! saa, og se, der var et højt Billede, samme Billede var stort, og dets Glans var herlig; det stod foran dig, og dets Udseende var forfærdeligt.
32 Amo dununa hamoi bagadedafa ea busa: gi da gouliga hamoi. Ea bidegi amola ea lobo da silifa amoga hamoi. Amola ea bulu ga: su amola masele da balase amoga hamoi.
Dette Billedes Hoved var af fint Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber,
33 Ea emo aduna amo da gasa bagade ouli amoga hamoi. Amola emo osa: su da ouli amola laga osobo amo gilisili amoga hamoi.
dets Ben vare af Jern, dets Fødder til Dels af Jern og til Dels af Ler.
34 Di amo dununa hamoi bagadedafa sosodolaloba, igi bagadedafa afae goumi da: iya ganodini agele dalebe ba: i. Amola amo igi da bebesola misini, amo dununa hamoi amo ea emo osa: su, (ouli amola laga osobo gilisili amoga hamoi), amo fai. Fabeba: le, ea emo da gagoudane fofonoboi.
Du saa, indtil der blev en Sten løsreven, og det ikke ved Hænder, og den slog Billedet paa dets Fødder, som vare af Jern og Ler, og knuste dem.
35 Amalalu, hedolodafa, dununa hamoi liligi amo ouli, laga osobo, balase, silifa amola gouli amoga hamoi, amo liligi huluane goudane gulu agoai ba: i. Amola fo misini, amo gulu liligi amo huluane mini asili hamedafa ba: i. Be igi bagade amo da dununa hamoi liligi fai, amo da bagade alelalu, goumi bagade agoane ba: i. Amola amo goumi da osobo bagade huluane dedeboi dagoi.”
Da blev Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste paa een Gang og bleve ligesom Avner fra Tærskepladserne om Sommeren, og Vinden borttog dem, og intet Sted blev fundet for dem; men den Sten, som sønderslog Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte hele Jorden.
36 Da: niele da hina bagadema amane sia: i, “Goe da dia simasi hou. Defea na da amo bai dima olelemu!”
Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige Kongen.
37 “Hina bagade! Di da bisilua, hina bagade oda huluane baligi dagoi. Gode da Hebene diasuga esala, amola Hi fawane da di hina bagade hamoi. Hi hamobeba: le, di da gasa bagade lela amola dunu huluane ilia dia dio gaguia gadosa.
Du, Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud har givet Riget, Magten og Styrken og Æren,
38 E da di, fifi asi gala dunu amola uda huluane amola ohe fi amola sio fi ilima hina bagade hamoi dagoi. Dia simasia ba: i amo ganodini dununa hamoi liligi amo ea busa: gi ba: i, amo da di fawane.
og har allesteds, hvor Mennesker bo, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, givet dem i din Haand og ladet dig herske over dem alle: Du selv er Guldholdet
39 Be dia ouligisu hou da dagolalu, hina bagade eno da dia sogebi lamu. Ea fi da gasa bagade ba: mu be amo dunu ilia da dia gasa agoai hame ganumu. Amola bu fa: no da hina bagade eno da misini, ea da osobo bagade huluane ouligimu. Goe hina bagade da balase agoane, gasa bagade ba: mu.
Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og et tredje Rige endnu, af Kobber, som skal herske over hele Jorden.
40 Fa: no da hina bagade biyadu misunu. Ea fi da gasa bagadeba: le, ilia da ouli agoai, liligi huluane fananu amo liligi da gagoudana ahoa. Amomane, ouli da liligi huluane gagoudasa, amo defele amo fi da musa: fi huluane goudane wadela: lesimu.
Og et fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og sønderslaar alt, skal det som Jernet der sønderslaar, knuse og sønderslaa alle hine.
41 Amola dia simasia ba: i ea bai eno da agoane. Dununa hamoi ea emo osa: su amola emo sasafo da laga osobo amola ouli amoga gilisili hamoi. Amo bai da agoane. Fi misunu da afafae fi agoane ba: mu. Ouli da laga osobo amoma gilisibiba: le, ilia da fonobahadi ouli ea gasa defele ba: mu.
Men at du saa Fødderne og Tæerne til Dels at være af Pottemagerler og til Dels af Jern, betyder, at det skal blive et delt Rige, og at der skal blive noget af Jernets Styrke derudi, efterdi du saa, at Jernet var blandet med Leret.
42 Be emo sasafo da ouli amola laga osobo amoga gilisili hamoi, amo ea dawa: loma: ne da amo fi la: idi afae da gasa bagade ba: mu be la: idi eno da gasa hame ba: mu.
Og at Tæerne paa Fødderne vare til Dels af Jem og til Dels af Ler, betyder, at Riget for en Del skal være stærkt og for en Del skrøbeligt.
43 Amola ouli amola laga osobo da gilisi, amo di da ba: i dagoi. Amo bai da agoane. Amo fi dunu ilia hina bagade ilia da uda lasu hou amoga ilia sosogo fi huluane gilisili madelagimusa: dawa: mu. Be ouli amola laga osobo amo gilisili madelagimu da hamedei. Amo defele, amo fi ea sosogo fi gilisili madelagimu da hamedeiwane ba: mu.
At du saa Jernet blandet med Leret, betyder, at de skulle blande sig ved Slægtskabsforbindelser, men dog ikke indbyrdes holde sammen; se, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.
44 Amola goe hina bagade dunu esasulubi eso amoga Hebene esalebe Gode da Hinadafa Hou amo da eso huluane dialoma: ne hahamomu. Eno fi amola eno hou da amo Hinadafa Hou amo hasalasimu hamedeiwane ba: mu. Be Gode Ea Hinadafa Hou da amo gasa bagade fi huluane amo wadela: lesilalu, eso huluane dialumu.
Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,
45 Di sosodolaloba, goumi gadodili igi agele dalebe ba: i. Amo igi enoga hame digili ba: iwane da sa: ili dununa hamoi amo ouli, balase, laga osobo, silifa amola gouli amoga hamoi, amo fai dagoi. Amola Gode Ea Dio da gadodafa, amo hou fa: no misunu hou dima olelei dagoi. Amola liligi huluane dia simasi ganodini sodoi amo bai huluane, na dima molole olelei dagoi!”
efterdi du saa, at en Sten blev løsrevet fra Bjerget, og det ikke ved Hænder, og at den knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet. Den store Gud har ladet Kongen vide, hvad der skal ske herefter, og Drømmen staar fast, og Udtydningen derpaa er vis.
46 Nebiuga: denese da Da: niele ea sia: i nababeba: le, e da osoboga begudui, amola ea fidisu dunuma ilia da Da: nielema nodonomusa: hahawane iasu amola gobele salasu hamoma: ne sia: i.
Da faldt Kong Nebukadnezar paa sit Ansigt og nedbøjede sig for Daniel, og han befalede, at man skulde ofre ham Madofre og Røgelse.
47 Amalalu hina bagade da Da: nielema amane sia: i, “Dia Gode da ‘gode’ huluane baligi dagoi. E da hina bagade eno huluane baligisa. E da liligi wamolegei huludafa bai olelemusa: dawa: Na da wali amo hou dawa: i dagoi. Bai di da Gode ea gasaga amo wamolegei liligi nama olelei dagoi.
Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder og en Herre ovør Konger, og Hemmeligheders Aabenbarer, efterdi du har kunnet aabenbare denne Hemmelighed.
48 Nebiuga: denese da Da: niele amo Ba: bilone sogega ouligisu dunu bagade hamoi dagoi. E da ema liligi noga: idafa bagohame udigili i. Amola Da: niele da ea fada: i sia: ne iasu dunu ilima hina esaloma: ne sia: i.
Da gjorde Kongen Daniel stor og gav ham mange store Gaver og gjorde ham til Fyrste over hele Landskabet Babel og til øverste Forstander for alle de vise i Babel.
49 Amola Da: niele da Nebiuga: denesema adole ba: beba: le, e da Sia: dala: ge, Misia: ge amola Abedenigou ilima Ba: bilone soge ganodini eagene hawa: hamosu i. Be Da: niele hifawane da hina bagade ea diasu ganodini esalumu sia: i dagoi.
Og Daniel begærede af Kongen, at han til Bestyrelsen over Landskabet Babel vilde beskikke Sadrak, Mesak og Abed-Nego; men Daniel blev ved Kongens Hof.
