Asunasi Dunu Ilia Hou 28
1 Ninia bega: hahawane doaga: i. Amalalu, ninia da amo oga ea dio da Moloda nabi.
Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2 Amo soge fi dunudafa da ninima asigi hamoi. Gibu da muni dabeba: le, ninia anegagi nabi. Be ilia lalu didilalu, nini huluane bagadewane fidisu.
Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
3 Bolo da lalu ifa gilisili, laluga ligisilaloba, medosu sania da gia: i nababeba: le, amo lalu ifaga gadili misini, Bolo ea lobo gasonaloba besega gagui.
Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
4 Dunudafa ilia da sania amo Bolo ea loboga gagulalebe ba: beba: le, gilisili amane sia: dasu, “Amabela: ? Amo dunu da fasu dunu. Be e da fo amola hano gafului, amoga hame bogoi. Be wali Osobo Bagade Ouligisu Hou da e medole legemusa: dawa: lala!”
Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
5 Be Bolo da ea lobo fofoga: beba: le, sania da laluma sa: i. Amola Bolo da hame oloi.
Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6 Ilia da e da hedolowane fofale, dafane, bogomu, amo ba: musa: ouesalu. Be sedagawane ouesalu, hou hisu da hame doaga: beba: le, ilia asigi dawa: su afadenene, amane sia: i, “E da ‘gode’ agoane!”
Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 Amo sogebi gadenene, oga ouligisu dunu, ea dio amo Babaliase, e da ifabi gagui galu. E da nini hahawane yosia: le, ninima eso udiana agoane aowai.
Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
8 Babaliase eda da asugi amola hagomo se oloiba: le, diaheda: su da: iya esalu. Bolo da ea diasu ganodini golili sa: ili, Godema sia: ne gadole, ea lobo ema ligisili, e uhinisi dagoi.
Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
9 Amo sia: nababeba: le, oloi dunu huluane amo oga ganodini esalu da Boloma misini, uhi dagoi ba: i.
Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
10 Ilia da ninima liligi bagohame i. Ninia amo soge fisimusa: dawa: beba: le, ninia dusagai ganodini ilia ha: i manu amola liligi huluane, ninia ahoabe ouligima: ne defele ligisi.
De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
11 Oubi udiana aligili, ninia da dusagai (amo da A: legesa: nadalia moilaiga misini, anegagi oubi ganodini Moloda oga amoga ouesalu. Dusagai ea dio amo da “‘gode’ Aduna Eso Afadafa Lalelegei.”) amo ganodini fila heda: le, yolesili asi.
Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
12 Asili, ninia da Silagiusi moilai bai bagadega doaga: le, eso udiana ouesalu.
Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13 Yolesili asili, ninia Lidiame moilai bai bagadega doaga: i. Golale hahabe, fo da ga (south) mabe ba: beba: le, eso adunaga asili, Biudioli moilaiga doaga: i.
Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14 Amo moilaiga, ninia da eno Yesu Ea hou lalegagui dunu ba: i. Ilia da ninima sia: beba: le, nini da ili amola hi afadafa sigi esalu. Yolesili asili, ninia Louma moilai bai bagadega doaga: i.
Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
15 Louma moilai bai bagadega, Yesu Ea hou lalegagui dunu da ninia doaga: be nababeba: le, Louma yolesili, mogili da A: biase Bidi Lama: ne diasu amola Ga Misi Dunu Diasu Udiana moilaiga nini yosia: la misi. Bolo da amo dunu ba: beba: le, Godema nodoi. Ea dogo da bagadewane denesi dagoi.
Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
16 Ninia Louma moilaiga doaga: loba, Louma gamane dunu da sia: beba: le, Bolo da hisu diasu ganodini esalu. Dadi gagui dunu afadafa fawane da e sosodo aligisu.
Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17 Eso udiana aligili, Bolo da Yu ouligisu dunu amo soge ganodini esalu, amo fofada: musa: misa: ne sia: i. Ilia da gilisibiba: le, e da ilima amane sia: i, “Na fi Isala: ili dunu! Na da ninia sema amo ninia aowalali olelei liligi, amo na da hamedafa wadela: lesi. Be Yelusaleme Yu fi dunu ilia hanaiba: le, Louma gamane dunu da na se dabe iasu diasu ganodini sali.
Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
18 Louma gamane dunu ilia da nama fofada: nanu, na hou ganodini se imunusa: fofada: mu liligi hame ba: beba: le, na se dabe iasu diasu logo doasimusa: dawa: i galu.
og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
19 Be Yu dunu da na se dabe iasu diasu logo doasimu higa: iba: le, ougiwane bu fofada: i. Amaiba: le, na da Louma gamane ouligisudafa fofada: mu, amo logo fawane ba: i. Be na da na fi dunu ilima diwaneya udidimu hamedei galebe.
Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
20 Amaiba: le, na da dili ba: mu amola dilima sia: sa: imusa: , dawa: i galu. Na da Dunu amo E hobea misunu Isala: ili dunu ilia da dafawane hamoma: beyale dawa: lusu, amo Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, na da amo sia: inega la: gi dagoi!”
Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
21 Yu ouligisu dunu ilia da Boloma bu adole i, “Yudia soge fi dunu ilia da dia hou olelema: ne, ninima meloa hamedafa dedei. Amola ninia fi dunu da amo sogega misini, di da wadela: le hamoi, amo da hame sia: i.
Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
22 Be dunu huluane da dia gilisisu (Yesu Ea fa: no bobogesu fi) ilima halalewane sia: beba: le, ninia dia hou nabimu hanai gala!”
Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
23 Amaiba: le ilia amola Bolo da fofada: mu eso ilegele, amo esoga dunu bagohame da Bolo ea esalebe diasuga misi. Hahabe muni olelesa asili, amoganini gasi, e da Gode Ea Hinadafa Hou ilima olelei. Ilia da Yesu Ea hou dafawaneyale dawa: ma: ne, e da Mousese ea Sema amola balofede dunu ilia dedei, amo ilima olelei.
Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
24 Mogili da ea sia: nababeba: le, dafawaneyale dawa: i galu. Be eno da higabeba: le, dafawaneyale hame dawa: i.
Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
25 Amaiba: le, ilia fisili asili, mogisu sia: gilisili sia: dasu. Be Bolo da hidadea sia: afadafa fawane sia: i galu, amane, “Dafawane! Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da ninia aowalalima Aisaia ea lafidili dafawane sia: i.
Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
26 E amane sia: i, ‘Masa! Amo dunuma agoane sia: ma. Dilia da gega nabalumu be hamedafa dawa: mu. Dilia da siga hogoi helelalumu be hame ba: mu.
"Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
27 Bai amo dunu ilia asigi dawa: su da igi agoai gala. Ilia ge ilisu ga: i dagoi. Ilia si ilisu da dofoi dagoi. Agoane hame hamoi ganiaba, ilia si da ba: la: loba, ilia ge da nabana: noba, ilia asigi dawa: su da dawa: la: loba, amola ilia da Nama sinidigili, Na da ili uhinisila: loba, Gode da sia: sa.’
thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
28 Bolo da sia: dagomusa: amane sia: i, “Dilia noga: le dawa: ma! Gode da Ea Sia: Ida: iwane gala amo osobo bagade dunuma gaga: su sia: , Dienadaile dunuma iasi dagoi. Dienadaile dunu da nabimu!”
Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
29 Bolo da amo sia: sia: beba: le, Yu dunu da gilisili sia: ga gegenanu, yolesili asi.
Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
30 Amalalu, ode aduna amoga Bolo da amo diasu ganodini esalu. Amogawi esaloma: ne, e da bidi i. Amola dunu huluane amo da ema gousa: musa: mabeba: le, e da hahawane yosia: su.
Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
31 E da mae beda: iwane, Gode Ea Hinadafa Hou amola Hina Gode Yesu Gelesu Ea hou gasawane amola halegalewane olelelalu. Sia: Ama Dagoi
idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
