Asunasi Dunu Ilia Hou 23
1 Bolo da moloiwane Gasolo dunu ba: i. E amane sia: i, “Na fi dunu! Isala: ili dunu! Na dogo ganodini ni fofada: beba: le, amo na eso huluane esalebe Gode da hahawane ba: ma: ne na hamonanu na dawa:”
Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
2 Gobele salasu Ouligisu dunu ea dio amo A: nanaia: se da dunu ilia da Bolo gadenene lela, ilima Bolo ea lafi loboga fama: ne sia: i.
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
3 Bolo da ema amane sia: , “Gode da di famu! Di da dobea amo dabuagado ahea: ya: i amoga legei agoane. Di da Sema amo defele nama fofada: musa: fisa. Be dia amo dunuma na fama: ne sia: beba: le, dia da Sema wadela: sa!”
Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
4 Dunu amo da Bolo gadenenewane lelu da ema amane sia: i, “Di da Gode Ea gobele salasu Ouligisu dunuma lasogole sia: sa!”
Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
5 Bolo da bu adole i, “Na fi Isala: ili dunu! E da Gobele salasu Ouligisu dunu amo na da hame dawa: i. Gode Sia: da amane dedei diala, ‘Dilia fi ouligisu dunuma mae lasogole sia: ma!’”
Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
6 Bolo da amo dunu gilisi, mogili da Sa: diusi amola mogili da Fa: lisi, amo ba: beba: le, e gilisisu amo ganodini amane wei, “Na fi Isala: ili dunu! Na da Fa: lisi dunu. Na ada amola na ame, da Fa: lisi. Bogoi dunu ilia wa: legadole, Fifi Ahoanusu lamu, amo na dafawaneyale dawa: beba: le, eno dunu da nama guiguda: fofada: nana.”
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
7 Amo sia: beba: le, Fa: lisi dunu amola Sa: diusi dunu, amo gilisisu ganodini esalu da mogili, sia: ga gegei.
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 (Sa: diusi da bogoi dunu da hame wa: legadomu amo dafawaneyale dawa: sa. A: igele amola a: silibu da hamedafa ilia dafawaneyale dawa: sa. Be Fa: lisi da bogoi wa: legadosu amola a: igele amola a: silibu da esala amo dafawaneyale dawa: sa. Amaiba: le, ela mogili, sia: ga gegei.)
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 Sia: ga halasu da bagadewane heda: i. Amalalu, Fa: lisi Sema olelesu dunu eno da wa: legadole, gasa bagadewane sia: i, “Amo dunu ea wadela: i hamoi ninia hamedafa ba: sa. Amabela: ? A: igele o a: silibu da ema dafawane sia: bela: ?”
Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
10 Sia: ga gegesu da gasa bagadewane heda: beba: le, dadi gagui ouligisu da beda: i galu. Yu dunu ilia Bolo ea da: i gadelasa: besa: le, e beda: i. Amaiba: le, ea dadi gagui dunu ilia gilisisu amo ganodini asili, Bolo lale, gagili sali diasu amo ganodini oule masa: ne sia: i.
Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 Amo gasia, Hina Gode da Boloma dafulili lelu. E da Boloma amane sia: i, “Mae beda: ma! Di da Yelusaleme moilai bai bagade amoga Na hou di ba: su, amo di olelei dagoi. Di da Louma moilai amo ganodini amola amo hou defele hamomu!”
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
12 Golale hahabe, eno Yu dunu da gilisili, Bolo medomusa: ilegei. Ilia gasa bagade ilia da ha: i amola hano hame manu, ilia Bolo medole legei dagoiba: le fawane bu ha: i manusa: ilegei dagoi.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
13 Dunu 40 baligi amo idi da amo hou gilisili hamomusa: dawa: i galu.
Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 Ilia gobele salasu Hina dunu amola asigilai dunu, ilima asili, ilima amane sia: i, “Ninia Gode ba: ma: ne gasa bagade ilegele sia: i dagoi. Ninia ha: i hame manu. Ninia Bolo medole legei dagoiba: le fawane, ha: i bu manu.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
15 Amaiba: le, wali dilia amola Gasolo dunu, Louma dadi gagui ouligisu dunuma sia: adosima. E da Bolo dilima oule misa: ne sia: ma. Dilia da ema bu adole ba: ma: ne, e oule misa: ne sia: ma. Be ninia wamoaligili, logoga medole legemusa: ouesalumu.”
Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
16 Be Bolo ea aba egefe da amo sia: nababeba: le, e da gagili sali diasuga asili, Boloma olelei.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 Amalalu, Bolo da dadi gagui dunu ouligisu afae ema misa: ne sia: beba: le, ema amane sia: i, “Di amo goi, dadi gagui ouligisudafa dunuma oule masa. E da ema sia: mu galebe.”
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
18 Amalalu, amo ouligisu dunu da goi ouligisudafa dunuma oule asili, ema amane sia: i, “Se dabe iasu diasu sali dunu Bolo da nama misa: ne sia: i. Amo goi da dima sia: mu gala. Amaiba: le, na da amo goi dima oule misi.”
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
19 Dadi gagui ouligisu dunu da goi lobolele, la: ididili oule asili, ema adole ba: i, “Di da nama adi sia: ma: bela: ?”
Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
20 Goi da bu adole i, “Yu ouligisu dunu da gilisili fofada: nanu, ilia aya dima di Bolo amo ilia Gasolo dunu fofada: ma: ne oule masa: ne sia: mu. Ilia da Boloma moloi hou adole ba: ma: ne, ogogole agoane sia: mu galebe.
Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 Be ilia sia: dia mae nabima. Dunu 40 amo idi baligi, ilia da logoga wamoaligili, Bolo medole legemusa: ouesalumu. Ilia gasa bagadewane ha: i amola hano, mae nawane, Bolo bogoma: ne medoi dagosea fawane bu manusa: ilegei dagoi. Ilia wali amo hou hamoma: ne, dia sia: nabimusa: , ouesala.”
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
22 Dadi gagui ouligisu dunu da amane sia: i, “Di da amo sia: nama olelei, amo eno dunuma mae adoma!” Amalalu, e da goi dunu ea diasuga asunasi.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
23 Amalalu, dadi gagui ouligisu dunu da ea fidisu dunu aduna elama misa: ne sia: i. E da elama amane sia: i, “Alia dadi gagui dunu 200 agoane amola hosiga fila heda: su dunu 70 agoane, amo huluane gilisili, Sesalia moilaiga masusa: , wali gasia 9ougologowane masa: ne momagema!
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
24 Bolo da hosi amoga fila heda: ma: ne, hosi lama. E da enoga mae fane, hahawane ouligisu Filigisima doaga: ma: ne, alia ouligima!”
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 Amalalu, dadi gagui ouligisu da Filigisima meloa amane dedei, “Na da Galodiase Lisia: se. Na da di, ada Hina Filigisi, dima meloa dedesa. Dima asigisa. Yu dunu da amo dunu gasawane gaguli medole legemusa: dawa: i galu. Na da amo dunu da Louma dunudafa nababeba: le, na da na dadi gagui dunu oule asili, amo dunu gaga: i. Na da Yu dunu ilia ema halasu bai dawa: ma: ne, ilia Gasolo ilima fofada: musa: e oule asi. Be ema se imunusa: fofada: su amola se dabe iasu diasu hawa: hamoma: ne fofada: su bai na da hamedafa ba: i. Ilia ema fofada: su da ilisu ili sema amo ganodini giadofasu gala. Be ili da logoga wamoaligili, Bolo medole legemusa: dawa: i, amo na nababeba: le, na da hedolowane dima asunasimusa: dawa: i. Na da ema ha lasu dunu ilima, ilia dima ea wadela: i hou olelema: ne sia: i.”
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
31 Dadi gagui dunu da ilima adoi liligi huluane hamoi. Ilia Bolo lale, gasia oule asili, A:nadibadalisi moilaiga doaga: i.
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 Golale hahabe, emoga asi dadi gagui dunu da yolesili asili, gagili sali diasuga buhagi. Hosiga fila heda: i dunu ilisu da Bolo oule asi.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 Ilia Bolo oule asili, Sesalia moilaiga doaga: le, meloa dedei gamane ouligisu dunuma sagole, amola gamane ouligisu ouligima: ne, ilia Bolo ema i.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
34 Gamane ouligisu dunu da meloa dedei idili, Boloma amane adole ba: i, “Di da adi soge dunula: ?” Bolo da bu adole i, “Na da Silisia soge dunu!”
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 Amalalu, Gamane ouligisu da amane sia: i, “Dima fofada: su dunu da doaga: sea, na da dia sia: nabimu.” Amalalu, ea dadi gagui dunuma ilia da Bolo, Helode ea hina bagade diasu amo ganodini ouligima: ne sia: i.
"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
