Asunasi Dunu Ilia Hou 21
1 Ninia da ilima dinanuwane asigibio sia: nanu, yolesili asi. Foga ahoasu dusagai ganodini asili, hano degele, ninia Gose ogaga doaga: i. Golale, eso enoga Loudisi ogaga doaga: i. Yolesili asili ninia Ba: dala moilai bai bagadega doaga: i.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 Ba: dala moilaiga, ninia foga ahoasu dusagai Finisia sogega masunusa: dialebe ba: i. Amoga fila heda: le, ninia Ba: dala yolesili asi.
Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Ahoanu, ninia Saibalase oga ba: i. Be amoga mae doaga: le, ga (south) bu asili, Silia sogega asi. Daia moilai bai bagadega amoga aligila sa: ili, ilia da liligi ligisisu dusagai ganodini liligi sali, amo fadegai.
Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 Daia moilai bai bagadega, ninia Yesu Ea fa: no bobogesu dunu mogili ba: i. Ninia da ilima hi afadafa sigi esalu. Gode Ea A: silibu da ilima Bolo da se nabimu oleleiba: le, ilia gasawane Bolo da Yelusaleme moilai bai bagade amoga mae masa: ne sia: i.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Amalalu, ninia ilima sigi ouesalu, dagole, yolesili asi. Ilia huluane, ilia uda amola mano, da sigi asili, moilai gadili asili, hano bagade bega: doaga: le, ninia gilisili muguni bugili, Godema sia: ne gadoi.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn
6 Amalalu, asigibio sia: nanu, ninia dusagai amoga fila heda: i. Be ilia da moilaiga buhagi.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Ninia Daia moilai yolesili asili, Dolema: iese moilaiga doaga: le, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu gousa: le, eso afadafa ili amola sigi esalu.
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 Golale hahabe, fisili asili, ninia Sesalia moilaiga doaga: i. Ninia Filibe ea diasuga golai. Filibe da ifa: gelisidi dunu. (Yesuma fa: no bobogemusa: hiougisu dunu). Asunasi Dunu ilia da musa: Yelusaleme moilai bai bagadega, e amola dunu gafeyale eno, fidisu hawa: hamomusa: ilegei.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Filibe da uda mano biyaduyale galu. Ili da a: fini dunuga hame lai. Ilia Gode Ea Sia: gasa bagadewane olelesu.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Ninia da amogawi eso bagahame ouesalu, balofede dunu ea dio amo A: gabase da Yudia soge fisili, ninima doaga: i.
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 E da ninima doaga: le, Bolo ea beleda lale, A:gabase hi da hina: emo amola lobo amoga la: gili, amane sia: i, “Yu dunu Yelusaleme moilai bai bagadega esala, ilia amo beleda gagui dunu agoane la: gili, Dienadaile dunu ilima imunu!”
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: "Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder."
12 Amo sia: nababeba: le, ninia amola eno dunu goega: i esalu, da Boloma e da Yelusaleme moilai bai bagade amoga mae masa: ne ha: giwane sia: i.
Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Be e da bu adole i, “Dilia da abuliba: le na bagadewane se nabima: ne disala: ? Na da Yelusaleme moilai bai bagadega enoga la: gimu amola Hina Yesu Gelesu Ea hou fidima: ne enoga bogoma: ne medole legemu, amo hamomu na da momagele esala!”
Da svarede Paulus: "Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."
14 Ninia da ea masa: ne logo hedofamu hamedei ba: i. Amaiba: le, ninia sia: yolesili, amane sia: i, “Defea! Gode Ea hanai liligi fawane hamomu da defea.”
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!"
15 Amo moilaiga ouesalu, ninia liligi momagele, yolesili, Yelusaleme moilai bai bagade amoga doaga: musa: asi.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Sesalia soge Yesu Ea Hou ado ba: su dunu da nini sigi asili, Saibalase soge dunu ea dio amo Na: isone (e da hemonega Gode Ea hou lalegagui) amo ea diasuga oule asi.
Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Ninia Yelusaleme moilai bai bagade amoga doaga: beba: le, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu da nini hahawane yosia: i.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Golale hahabe, Bolo amola nini da Ya: mese gousa: musa: asi. Sese asigilai dunu huluane gilisibi ba: i.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Bolo da ilima asigi sia: sa: i. Amalalu, ea hawa: hamobeba: le, Gode da Dienadaile dunu ilia fifi asi gala amo ganodini hawa: hamosu, amo sia: ne iasu ilima olelei.
Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Amo sia: nababeba: le, ilia Godema nodoi. Amalalu, ilia Boloma amane sia: i, “Ninia fi dunu, Bolo! Yu dunu bagohamedafa da Yesu Gelesu Ea hou lalegagui dagoi, amo di da ba: sa. Ilia da Mousese ea Sema amoma bagadewane asigisa.
Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Eno dunu da guiguda: Yu fi dunu ilima olelei amane, `Bolo da Yu fi dunu Dienadaile soge ganodini esala, ilima ilia Mousese ea Sema yolesili, ilia mano gadofo mae damuni, Yu dunu ilia hou huluane yolesima: ne olelesa,’ ilia da olelei.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Di da guiguda: doaga: i dagoi ilia da nabimu. Ninia da adi hamoma: bela: ?
Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.
23 Agoane hamomu da defea. Guiguda: da dunu biyaduyale esala. Ilia gasa bagadewane Godema ilegele sia: su hamoi dagoi.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig.
24 Dia ili sigi asili, di amola ili gilisili Gode da dili da hadigi hamoi ba: ma: ne, dodofesu sema hou hamoma. Amo hamoma: ne, ilia dabe imunu dia ima. Amalalu, ilia dialuma waga: mu ilia defele ba: mu. Agoane hamosea, dunu huluane da di da Mousese ea Sema wadela: sa, amo sia: da ogogosa ilia ba: mu. Amola di da Mousese ea Sema mae giadofale hahawane hamosa, ilia ba: mu.
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven.
25 Be Dienadaile dunu amo da Gode Ea hou lalegagui, ninia da ilima meloa amane dedei, ‘Nini fofada: nanu dilima agoane sia: musa: dawa: i. Ha: i manu ogogosu ‘gode’ loboga hamoi liligi ilima imunusa: lai, amo mae moma. Maga: me mae moma, amola ohe fi amo ganodini maga: me bagade diala amo mae moma. Wadela: i uda lasu agoaiwane hou mae hamoma!’”
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt."
26 Amaiba: le, Bolo da amo dunu biyaduyale gala oule asili, Gode noga: iwane ba: ma: ne dodofesu hou gilisili hamoi. Amalalu, e da Debolo Diasu amo ganodini golili sa: ili, gobele salasu dunu ilima eso fesuale aligili, amo dunu ilia dodofesu hou hamoi amo da afae afae da gobele salasu imunu, amo e da olelei.
Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Be amo eso fesuale gala da gadenei dagoloba, eno A: isia sogega esalu Yu dunu, ilia Bolo Debolo Diasu ganodini esalebe ba: i. Ilia dunu huluane gilisi amo ougima: ne wili gala: le, Bolo gagulaligi.
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham
28 Ilia ha: giwane halasu, “Isala: ili dunu! Dilia! Fidima! Amo dunu e da soge huluane lala. E da dunu huluane ilima Isala: ili dunu fi da wadela: i amola Mousese ea Sema, gui Debolo Diasu amola da wadela: i sia: sa. Amola wali e da ninia hadigi Debolo Diasu wadela: musa: , e da Dienadaile dunu amo ganodini oule misi dagoi!”
og råbte: "I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"
29 (Dalofimase, Efesase dunu, amo amola Bolo, da Yelusaleme moilai bai bagade amo ganodini gilisili lelebe ilia ba: i dagoiba: le, amola ilia giadofale Bolo da amo dunu Debolo Diasu ganodini oule asi dawa: beba: le, amane sia: i.)
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Amo halabe nababeba: le, dunu huluane Yelusaleme moilai bai bagade ganodini da fofogadigili, gegemusa: dawa: i galu. Dunu huluane da hehenane, gilisili, Bolo gagulaligili, Debolo Diasu amo gadili hiougili, Debolo Diasu logo ga: su da hedolowane ga: sibi ba: i.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Dunu huluane gilisi da Bolo medole legemusa: fananu, eno dunu da Louma dadi gagui ouligisu dunu ilima Yelusaleme dunu huluane da gilisili wili gala: beiya adole iasu.
Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 Mae aligili, amo ouligisu da dadi gagui ouligisu dunu eno ili amola dadi gagui dunu mogili oule asili, dunu gilisisu amoga doaga: i. Yu dunu da ouligisu dunu amola dadi gagui dunu ba: beba: le, Boloma fananu yolei.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus.
33 Dadi gagui ouligisu da Boloma doaga: le, sa: ine aduna amoga la: gima: ne sia: i. Amalalu, e amane adole ba: i, “Amo dunu da nowala: ? E da adi hou hamobela: ?”
Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Dunu gilisisu amo ganodini, dunu eno da sia: afae olelei. Eno da sia: eno olelei. Ilia udigili mae dawa: iwane, sia: bagade dalebeba: le, dadi gagui ouligisu da amo gegesu ea bai dawa: mu hamedeiwane ba: i. Amaiba: le, e da dadi gagui dunu ilia da Bolo gagili sali diasuga oule masa: ne sia: i.
Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen,
35 Gagili sali diasu fa: gua doaga: loba, dunu gilisi da nimi bagadedafa hamobeba: le, dadi gagui dunu ilia Bolo gaguia gadole gisa asi.
Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;
36 Dunu huluane nimi bagade fili, Bolo medoma: ne doagala: musa: dawa: beba: le ema fa: no bobogei. “Medoma! Medoma!” ilia bagadewane halasu.
thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"
37 Dadi gagui dunu da Bolo gagili sali diasu amo ganodini oule masusa: dawa: lalebeba: le, Bolo da dadi gagui ouligisu dunuma amane sia: i., “Na dima sia: mu da defeala: ?” Hina dunu da bu adole i, “Di da Galigi sia: dawa: na ba: sa.
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Forstår du Græsk?
38 Amaiba: le, amo Idibidi dunu e da musa: gegei amola 4,000 nimi bagade dunu, dunu hame esalebe sogega bisili asi, di da amo dunula: ?”
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?"
39 Bolo da bu adole i, “Na da Yu fi dunu. Na da mimogo moilai bai bagade amo Dasase, Silisia soge ganodini amoga lalelegei. Na da dunu gilisi ilima sia: mu da defeala: ?”
Men Paulus sagde: "Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!"
40 Dadi gagui ouligisu da ‘defea’ ea sia: beba: le, Bolo da fa: gu da: iya lelu. Dunu huluane ouiya: ma: ne, Bolo da ea loboga wei. Ouiya: iba: le, Bolo da Hibulu sia: ga ilima sia: i, amane,
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
