< Asunasi Dunu Ilia Hou 19 >

1 Abolose da Golidia moilai ganodini esalea, Bolo da Gala: isia amola Falidia, amo soge ganodini lalu. E da Efesase moilaiga doaga: loba, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu mogili ba: i.
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 E da ilima amane adole ba: i, “Dilia Gode Ea hou lalegaguiba: le, dilia dogo ganodini Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da aligila sa: ibela: ?” Be ilia da bu adole i, “Ninia da Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da esalebe hamedafa nabi!”
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
3 Bolo da bu adole ba: i, “Dilia ba: bodaise hamoi amo ea bai da adi baila: ?” Ilia da bu adole i, “Ninia Yone Ba: bodaise ea olelei, amo hanoga fane salasu hou bai hamomusa: gini hamoi!”
Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
4 Bolo da bu adole i, “Yone da dunu ilia wadela: i hou dawa: beba: le, sinidigima: ne, fane salasu hou hamoi. Be e da Isala: ili dunuma amane olelei, ‘Nama fa: no misunu Dunu ea hou dafawaneyale dawa: ma. Yesu Gelesu Ea hou lalegaguma!’”
Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
5 Amo sia: nababeba: le, ilia da Hina Gode Yesu Ea Dioba: le hanoga fane sanasi dagoi.
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 Bolo da ea lobo ili da: iya ligisili, Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da ilia dogo ganodini aligila sa: i. Amalalu, ilia sia: hisu hisu amoga sia: nanu, amola Gode Ea Sia: olelesu.
Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 Dunu fagoyale gala agoane hamoi.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8 Amalalu, oubi udiana amoga, Bolo da sinagoge diasu ganodini, dunu huluane Gode Hinadafa Hou noga: le dafawaneyale dawa: ma: ne, e da ilima gilisili sia: dasu.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Be mogili ilia odagi igiwane hamoiba: le, dafawaneyale hame dawa: i. Dunu huluane ilia midadi, ilia Hina Gode Ea Logo Ahoasu amoma lasogole sia: i. Amaiba: le, Bolo da ili fisili asili, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu oule asili, eso huluane e amola ili da Daila: nase olelesu diasu amo ganodini sia: dasu.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 Amo hou da ode aduna amoga hamosu. Amaiba: le, dunu huluane, Yu dunu amola Dienadaile dunu A: isia soge amo ganodini esalu, ilia da Hina Gode Ea Sia: nabi dagoi.
Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Gode da Bolo ea loboga musa: hame ba: su gasa bagade hou hamonanu.
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 Eno dunu da Bolo ea finimu doga: su amola hawa: hamosu abula, amo ema lale, gaguli asili, oloi dunu digili ba: ma: ne gaguli asi. Oloi da digili ba: beba: le, ilia oloi da uhi amola eno Fio liligi ilia dogo ganodini sa: i galea da fadegale fasi.
så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
13 Eno Yu dunu ilia da Fio liligi fadegale fasisu dawa: dunu, ilia amola Hina Gode Yesu Ea Dioba: le amo hou hamomusa: dawa: i galu. Ilia Fio a: silibu amoma amane sia: i, “Dilia! Yesu, amo Ea hou Bolo da olelesa, amo Ea Dioba: le fadegale fasima!”
Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
14 Yu gobele salasu Hina dunu ea dio amo Sifa, amo ea dunu mano fesuale gala da agoane hamonanebe ba: i.
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15 Be wadela: i a: silibu da ilima bu adole i, “Na da Yesu dawa: ! Amola na da Bolo dawa: ! Be Dilia! Dilia da nowala: ?”
Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
16 Amalalu doulasi dunu (amo ea dogo ganodini Fio liligi aligila sa: i) e da gasa bagade ilima doagala: le, ili huluane fananu, sefasi. Ea da ili da: i fa: gili, ili abula gadelale fadegale, sefasili, ilia diasu fisili, da: i nabadowane hobea: i.
Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
17 Yu dunu amola Dienadaile dunu, Efesase moilai ganodini esalu, amo sia: nababeba: le beda: i bagade ba: i. Ilia Hina Yesu Gelesu amo Ea Dio nodone dawa: i.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Yesu Ea hou lalegagui dunu bagohame da misini, dunu huluane ba: ma: ne, ilia wadela: i hou hamoi olelelalu, fofada: i dagoi.
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 Mogili da sema nabi hou amola wamuli dawa: su hou hamobeba: le, ilia amo hou olelesu buga gaguli misini, dunu huluane ba: ma: ne, laluga gobesi dagoi. Amo buga ea bidi lasu ilegei idili, amo da50,000 gina agoane ba: i.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 Amaiba: le, Gode Ea hou da gasa bagadewane heda: i amola dunu bagohame soge huluane amo ganodini da Gode Ea sia: nabi.
Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Amo hou dagoloba, Bolo da Ma: sidounia soge amola Aga: ia soge, baligili, Yelusaleme moilai bai bagade amoga masusa: dawa: i galu. E amane sia: i, “Yelusaleme moilai bai bagade ba: lalu, na da Louma moilai bai bagade ba: la masunu.”
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
22 Amaiba: le, Bolo da ea fidisu dunu aduna amo Dimodi amola Ila: sadase, Ma: sidounia sogega asunasi. E da bu A: isia soge ganodini eno hawa: hamomusa: dawa: i galu.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 Amo esoga, Efesase moilai ganodini dunu ilia Hina Yesu Gelesu amo ea Logoga ahoabeba: le, gegesu da doaga: i.
Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 Dunu afae ea dio amo Demidaliase da silifa amoga liligi hamosu. Efesase moilai ganodini, debolo diasu amo ganodini dunu ilia uda ogogosu ‘gode’ liligi ea dio amo Adema: se, ema nodone sia: ne gadosu. Amo debolo diasu defele, Demidaliase da debolo diasu fonobahadi silifaga hamone, dunuma bidi labeba: le, ea hawa: hamosu dunu da muni bagade lasu.
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 Amaiba: le ea hawa: hamosu dunu amola eno agoaiwane hawa: hamosu dunu, e sia: beba: le fofada: musa: gilisili, e da ilima amane sia: i, “Defea! Dilia huluane dawa: Ninia amo hawa: hamobeba: le muni bagade laha.
Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 Be dilisu da amo dunu Bolo ea wali hawa: hamonanebe ba: sa. Ninia loboga hamoi liligi da ogogosu ‘gode’ e da sia: daha. Dunu bagohame Efesase moilaiga amola A: isia soge amo ganodini, amo Bolo ea sia: nababeba: le, dafawaneyale dawa: sa.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 Amaiba: le, ninia hawa: hamosu amoma dunu ilia da lasogole sia: sa: besa: le, na beda: i. Be amo fawane hame. Be ninia uda ‘gode’ Adema: se (A: isia dunu huluane amola osobo bagade fi dunu huluane, da ema nodone sia: ne gadosa) amo amola ea debolo diasu amola amoga dunu ilia lasogole sia: beba: le, amo da hamedei dafai liligi agoane ba: mu!”
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
28 Dunu bagohame gilisi amo sia: nababeba: le, ougi bagade ba: i. Ilia ha: giwane ha lale amane wele sia: i, “Efesase ‘gode’ Adema: se da bagadedafa!”
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
29 Dunu huluane Efesase moilai ganodini amo sia: nababeba: le, halalalu. Ha lai gilisi dunu ilia Ma: sidounia dunu amo ela dio amo Ga: iase amola A: lisadagase, (ela da Bolo amola gilisili ahoasu) amo ilia gasawane gagulaligili, hehenane, moilai dunu ilia gilisisu diasu amoga hiouginana asi.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Bolo da amo dunu gilisisu ilia midadi fofada: musa: dawa: i galu. Be Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da ea masunu logo hedofai.
Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Mogili gamane fofada: su dunu, Boloma asigi dunu, ilia amola Bolo da gilisisu amoga mae masa: ne ema ha: giwane adole ima: ne, sia: adole iasi.
Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Be dunu gilisisu amo ganodini wili gala: su agoane ba: i. Mogili da liligi afadafa halasu, eno da liligi eno bagade wesu. Dunu bagohame da ilia gilisi da abuliba: le gilisibayale, hame dawa: beba: le, udigili halasu.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
33 Yu dunu da gilisisu midadi, dunu ea dio amo A: legesa: nede amo asunasiba: le, e da amo gegesu bai hamoyale, mogili ilia dawa: i galu. A: legesa: nede da dunu huluane ouiya: ma: ne ea loboga welalu, e da hi hou gaga: musa: , sia: sa: imusa: dawa: i galu.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 Be A: legesa: nede da Yu dunu amo ilia da ba: beba: le, ilia huluane gilisili bagadewane welalu amane, “Efesase ‘gode’ Adema: se da bagadedafa!”
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
35 Halalalu, amalalu moilai sia: dedesu dunu da sia: beba: le, olofosu da doaga: i. E amane sia: i, “Na fi Efesase dunu! Ninia Efesase dunu fi da Adema: se Bagadedafa amo ea debolo amola sema igi da muagado misini, ninima doaga: i amola amo da ninia ouligisa, dunu huluanedafa dawa:
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 Amo sia: da moloidafa. Dunu da ‘Amo sia: da ogogosa’ amo sia: mu da hamedei. Amaiba: le, ougi yolesili, olofoma. Udigili wili gala: su mae hamoma.
Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 Amo dunu dilia waha hiouginana misi da debolo diasu liligi hame wamolasu. Ilia Adema: sema hame lasogole sia: su. Be dilia amo udigili gagulaligili hiouginana misi.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 Demidaliase amola ea hawa: hamosu dunu, da nowa dunuma fofada: musa: dawa: sea, defea, ninia da fofada: su dunu gala amola fofada: su eso ilegei dagoi. Ilia da fofada: su diasuga ilima fofada: mu da defea galu.
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 Be dilia eno liligi fofada: musa: dawa: sea, dilia gamane ea sema defele, moilai fofada: su dunu gilisili hahamoma.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 Be wali udigili wili gala: beba: le, gamane da ninima sia: sa: besa: le, yolema! Amo gegesu da bai hamedafa gala. Gamane da ninima adole ba: sea, ninia da bai olelemusa: logo hogoi helele, hame ba: mu.”
Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
41 Amo sia: nanu, e da dunu gilisi huluane amo muguluma: ne sia: i.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.

< Asunasi Dunu Ilia Hou 19 >