Asunasi Dunu Ilia Hou 16
1 Bolo da asili, Debe moilaiga doaga: le, yolesili asili, Lisadala moilaiga doaga: i. Amo moilai ganodini Yesu Ea fa: no bobogesu dunu ea dio amo Dimodi esalu. Ea ame da Gode Ea hou lalegagui Yu uda esalu, be ea ada da Galigi dunu.
Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2 Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu Lisadala amola Aigouniame moilai amo ganodini esalu, ilia huluane da Dimodi ea hou hahawane ba: i.
Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3 Bolo da Dimodi sigi masunu dawa: beba: le, ea gadofo damui. Yu dunu huluane amo soge ganodini ilia Dimodi eda da Galigi dunu dawa: i. Amo dawa: beba: le, e da Dimodi ea gadofo damui.
Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
4 Ilia moilai enoma enoma asili, ilia da Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunuma, Yelusaleme moilai bai bagade fi, asunasi dunu amola sese asigilai dunu ilia fofada: su liligi olelei. Amola amo sema nabawane hamoma: ne sia: i.
Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
5 Amaiba: le, sese fi dunu ilia dafawaneyale dawa: su hou da asigilalu. Eno dunu da ilima gilisiba: le, ilia idi da bagade heda: su.
Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6 Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da ilima amo A: isia soge ganodini Gode Sia: olelemu da logo hame gala, olelei. Amaiba: le, ilia Falidia amola Gala: isia, amo soge ganodini lalu.
Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7 Ilia Misia soge alalo amoga doaga: le, ilia Bidinia soge ganodini masunu dawa: i galu. Be Yesu Gelesu Ea A: silibu Hadigidafa Gala da logo hame gala olelebeba: le, yolesi.
Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
8 Amaiba: le, ilia Misia soge baligili, Daloua: se moilai bai bagadega doaga: i.
De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9 Amo gasiga, Bolo da ea asigi dawa: su ganodini esalawane ba: i. E da Ma: sidounia dunu lelu ema ha: giwane agoane adole ba: lalebe ba: i, “Nini fidimusa: , Ma: sidounia sogega misa!” agoane ba: i.
Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!”
10 Bolo da amo esalu ba: su ba: beba: le, ninia da Ma: sidounia sogega masa: ne momagei. Bai Gode da nini amo dunuma Ea Sia: Ida: iwane olelema: ne ninima wei dagoi, ninia dawa: i.
Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 Daloua: se moilai bai bagade yolesili, ninia foga ahoasu dusagai amo ganodini fila heda: le, moloiwane asili, Sa: moudala: isi oga amoga doaga: le, golale, asili, Nia: boulisi moilai bai bagadega doaga: i.
Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
12 Dusagai fisili, ninia soge amo golili, Filibai moilaiga doaga: i. Filibai da Ma: sidounia soge amo ganodini bisili moilai dialu. Louma gamane da amo moilai ouligisu. Amo ganodini ninia eso bagahame agoane esalu.
og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13 Sa: bade esoga ninia moilai yolesili gadili asili, Yu dunu ilia hano bega: Godema sia: ne gadomusa: gilisisu amo ninia dawa: beba: le, amo sogebi hogolalu. Uda da gilisibi ba: loba, ninia amola fili, ilima sia: dasu.
Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
14 Amo uda gilisisu da ninia sia: nabi. Uda afae ea dio amo Lidia. E da Daiadaila esalu uda, amola ea hawa: hamosu da abula ogaiyei bidi lasu. E da Godema nodosu hou hanai galu. Amalalu, Bolo da sia: beba: le, Hina Gode da Lidia ea dogo ganodini olelebeba: le, e Bolo ea sia: hanaiwane nababeba: le, lalegagui.
Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
15 E amola dunu amola uda, huluane ea diasu ganodini esalu, da hanoga fane sanasinanu, e ninima amane sia: i, “Na da Yesu Gelesu Ea hou moloiwane lalegagui dagoi amo dilia dafawaneyale dawa: i galea, na diasuga ouesalumusa: misa.” E da ninima ha: giwane adole ba: beba: le, ninia da ea diasuga ouesalumusa: asi.
Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os.
16 Eso afaega, ninia sia: ne gadosu sogebi doaga: musa: ahoanoba, muniga bidi lai udigili hawa: hamosu a: fini da ninima doaga: i. Ea dogo ganodini Fio mano aligila sa: iba: le, amo ea gasaga e da ba: la: lusu hou hamosu. E da fa: no misunu hou eno dunuma olelebeba: le, ilia da muni bagade amo a: fini ea ouligisu dunuma iasu.
Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
17 E da Bolo amola ninima fa: no bobogele, bagadewane amane wele sia: nanu, “Amo dunu da ‘gode’ huluanema baligisu Gode, amo Ea hawa: hamosu dunu. Ilia da dilima gaga: su logo olelemu!”
Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.”
18 Amo hou e da eso bagohame amoga hamobeba: le, Bolo da da: i dioi bagade ba: i. E da sinidigili, wadela: i a: silibu amo a: fini ea dogo ganodini esalu amoma amane sia: i, “Yesu Gelesu Ea Dioba: le, di amo a: fini ea dogoga fadegale fasima!” Amogaluwane, Fio liligi da mugului dagoi.
Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund.
19 Be amo a: fini ea ouligisu dunu da ilia muni lamu logo damui dagoi ba: beba: le, ilia Bolo amola Sailase gagulaligili, fofada: su dunu amo fofada: su soge bidi lama: ne diasu soge amo ganodini dialu, amoga hiouginana asi.
Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
20 Ilia da Louma fofada: su dunuma doaga: loba, amane sia: i, “Amo dunu da Yu dunu. Ilia sia: ga gegesu ninia moilai ganodini wili gala: sa.
Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
21 Ilia hou ninia sema wadela: musa: olelesa. Ninia da Louma fi dunu esala. Amaiba: le ninia da ili hou hamomu amo da hamedei!”
og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.”
22 Dunu huluane gilisi da amo dunu fidimusa: , Bolo amola Sailase, elama sia: ga gegei. Amalalu, Louma fofada: su dunu da Bolo amola Sailase, ela abula gadelale fadegale fasili, dadi gagui dunu da ela fegasuga fama: ne sia: i.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
23 Ha: giwane fananu, ilia da ela se dabe iasu diasu ganodini ha: digi. Se dabe iasu diasu ouligisu dunuma logo noga: le ga: sima: ne sia: i.
Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24 Amo sia: nababeba: le, se dabe iasu diasu ouligisu dunu e da Bolo amola Sailase, se dabe iasu diasu ganodinidafa, amo ganodini sali. Ela mae masa: ne, ela emo e da dioi bagade ifa amo ganodini la: gi.
Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25 Gasimogoa, Bolo amola Sailase, Godema sia: ne gadosa amola Gode Ea gesami hea: lalebe ba: i. Eno se dabe iasu diasu ganodini sali dunu huluane da nabalu.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
26 Amalaloba, bebeda: nima bagade misi. Gasa bagadeba: le, se dabe iasu diasu amola se dabe iasu diasu lelu soge, da bagadewane ugugui. Hedolowane, se dabe iasu diasu logo huluane doasili, se dabe iasu diasu dunu huluane ili sia: ine la: gi udigili fadegai dagoi ba: i.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
27 Se dabe iasu diasu ouligisu dunu e da nedigili, wa: legadole, logo doasi dagoi ba: beba: le, se dabe iasu diasu sali dunu huluane da hobea: i dagoi, e agoane dawa: i galu. Amaiba: le, ea gobihei bagade duga: le gadole, hi da: i hi gobele medomusa: dawa: i galu.
Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
28 Be Bolo da ema halagala: le amane sia: i, “Dia da: i mae medoma! Ninia huluane guiguda: esala!”
Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.”
29 Se dabe iasu diasu ouligisu dunu da ea hawa: hamosu dunu amo ema gamali gaguli misa: ne sia: i. E da se dabe iasu diasu ganodini hehenane, beda: iba: le e da Bolo amola Sailase, amo ela emo gadenenewane yaguguli diasa: i.
Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
30 Amalalu, e da ela lobolele gadili oule asili, elama adole ba: i, “Ada! Na gaga: ma: ne adi hamoma: bela: ?”
Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?”
31 Ela bu adole i, “Di da Hina Gode Yesu Gelesu dafawaneyale dawa: sea, lalegagusia, di amola dia sosogo fi da gaga: su ba: mu.”
Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.”
32 Amalalu ela Gode Ea Sia: Ida: iwane Gala ema amola dunu huluane amo diasu ganodini esalu, ilima olelei.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
33 Amalalu, se dabe iasu diasu ouligisu dunu da ela la: ididili oule asili, ela fa: gi amola fofai dodofei. E amola ea sosogo fi, huluane gilisili hanoga fane sanasi.
Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
34 Amalalu, e da Bolo amola Sailase, bu ea diasuga oule heda: le, elama ha: i manu i. E amola ea sosogo fi, da Gode Ea hou waha dafawaneyale dawa: beba: le, hahawane bagade ba: i.
Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
35 Golale hahabe, Louma Gamane fofada: su dunu da dadi gagui dunu se dabe iasu diasu ouligisu dunuma, Bolo amola Sailase, gadili masa: ne se dabe iasu diasu logo doasima: ne sia: musa: asunasi.
Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!”
36 Amaiba: le, se dabe iasu diasu ouligisu dunu da Boloma amane sia: i, “Fofada: su dunu da di amola Sailase masa: ne, se dabe iasu diasu logo doasima, amo adomusa: , dunu asunasi dagoi. Amaiba: le, alia wali olofoiwane masunu da defea.”
Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!”
37 Be Bolo da dadi gagui dunuma amane adole i, “Ilia da ania da wadela: i hou hamoi hamedafa ba: i. Be ilia dunu huluane ba: ma: ne, ani bagade fasu. Ania amola da Louma fi dunu esala. Amalalu, ilia ani se dabe iasu diasu ganodini ha: digi. Be wali ilia ani wamowane gadili asunasimusa: dawa: sa. Hame mabu! Louma fofada: su dunu ilisu misini, asigiwane ani se dabe iasu diasu logo ilisu doasimu da defea!”
Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!”
38 Dadi gagui dunu da buhagili, Louma fofada: su dunuma amo sia: olelei. Bolo amola Sailase da Louma fi dunu, amo sia: nababeba: le, ilia bagadewane beda: i galu.
Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
39 Amaiba: le, ilia elama asili, elama asigi sia: sia: i. Amalalu, ela ilia lobolele, se dabe iasu diasu fisili, asigiwane eno diasuga masa: ne sia: i.
Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
40 Be Bolo amola Sailase, da se dabe iasu diasu fisili, Lidia ea diasuga asi. Amoga ela Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu yosia: le, ilima fidisu asigi sia: sia: nanu, fisili asi.
Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
