2 Hina 19
1 Yuda hina bagade Hesegaia da ilia sia: ne iasu nababeba: le, e da ea abula gadelale, eboboi abula salawane, Hina Gode Ea Debolo diasuga asi.
Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.
2 E da Ilaiagime (hina bagade diasu ouligisu dunu), Siebena (hina bagade diasuga esalebe fi ilia sia: dedene legesu dunu) amola asigilai gobele salasu dunu amo huluane balofede dunu Aisaia (A: imose egefe) ema asunasi. Ilia amola da eboboi abula salawene asi.
Og han sendte Eliakim, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn.
3 Hesegaia da adola ahoasu dunuma Aisaiama amane sia: sima: ne sia: i, “Wali eso da se nabasu eso bagadedafa! Ninia da se iasu naba amola gogosiasu da ninima doaga: i. Ninia da uda ilia mano lalelegemu gadenesea, gasa hameba: le, mano lamu hamedei, ninia da amo agoai ba: sa.
Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
4 Asilia hina bagade da ea afoha ouligisu dunu amo Hina Godema gademusa: asunasi dagoi. Dia Hina Gode da amo gadesu sia: nabalu, amo gadesu sia: su dunuma se dabe imunu da defea. Amaiba: le, ninia dunu da hame bogoi esalebe, amo fidima: ne, dia Godema sia: ne gadoma.”
Maaske Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft din Bøn folde overblevne, som findes.
5 Aisaia da hina bagade Hesegaia ea sia: si, nababeba: le,
Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,
6 e da ema bu dabe adole ima: ne amane sia: si, “Hina Gode da dima amane sia: sa, ‘Asilia dunu da dili beda: ma: ne, Na da dili gaga: mu da hamedei sia: sa. Be ilia gasa fili sia: beba: le, mae beda: ma!
da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, de, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
7 Na, Hina Gode da hamobeba: le, Asilia hina bagade da beda: ma: ne udigili sia: nababeba: le, hi sogega buhagimu. Amola Na da hamobeba: le, e da amogawi medole legei ba: mu.’”
Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
8 Asilia dadi gagui ouligisu dunu afae, da Asilia hina bagade amo La: igisi moilai bai bagade fisili, eno gadenene moilai Libina amoma doagala: musa: asi, amo nababeba: le, amogawi ema fada: i sia: sia: musa: asi.
Og der Rabsake kom tilbage, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han havde hørt, at han var rejst fra Lakis.
9 Amola Asilia dunu da sia: amane sia: si nabi, Idioubia hina bagade da Idibidi dadi gagui dunu wa: i amo bisili, Asilia hina bagade ema doagala: musa: mana, amane sia: be nabi. Asilia hina bagade da amo sia: nababeba: le, e da Yuda hina bagade Hesegaiama meloa amane dedene iasi,
Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, og der sagdes: Se, han er dragen ud at stride imod dig, da sendte han igen Bud til Ezekias og lod sige:
10 “Dilia ‘gode’ amo da dilia dafawaneyale dawa: sa, dilima ogogole, na da dili hame hasalimu sia: sa. Be amo ogogosu sia: mae nabima!
Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 Dilia da sia: nabi, amo Asilia hina bagade da soge fi gugunufinisimusa: sia: sea, e da dafawane gugunufinisimu. Dilia da hobeale gaga: su ba: mu, mae dawa: ma!
Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?
12 Na aowalali ilia da Gousa: ne, Halane, amola Lisefe moilai huluane gugunufinisi. Amola Bede Idini fi dunu Dila: sa moilai ganodini esala, huluane medole legei. Ilia ‘gode’ da amo huluane gaga: mu hamedei ba: i.
Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Karan og Rezef og Edens Børn, som vare i Thelassar?
13 Moilai Ha: ima: de amola Aba: de, Sefafa: ime, Hina, amola Ifai, ilia hina bagade ili da habila: ?”
Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arfad og Kongen af Sefarvajms Stad, af Hena og Iva?
14 Yuda hina bagade Hesegaia da amo meloa dedei sia: adola ahoasu dunuma lale, idi. Amalalu, e da Debolo Diasuga asili, meloa amo Hina Gode Ea midadi ligisili,
Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
15 amane sia: ne gadoi, “Isala: ili fi ilia Hina Gode! Di da Dia fisu da: iya, amo ougia hamoi liligi gadodili esalebe. Disu da Godedafa amola Di da fifi asi gala huluanedafa ouligisa. Disu da osobo bagade amola mu hahamoi.
Og Ezekias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden.
16 Wali Hina Gode! Hou da ninima doaga: i ba: ma! Sena: gelibi da Di, Esalebe Godedafa, amo Dima gadele sia: be nabima!
Herre, bøj dine Øren og hør! Herre, oplad dine Øjne og se! og hør Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud!
17 Hina Gode! Ninia huluane dawa: ! Asilia hina bagade ilia da fifi asi gala bagohame gugunufinisi dagoi, amola ilia soge wadela: lesi.
Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land.
18 Ilia da amo dunu fi ilia ‘gode’ huluane laluga ulagi. (Be amo ‘gode’ ilia da ‘gode’dafa hame - ilia da osobo bagade dunu ilia loboga ifa amola gelega hamoi liligi fawane).
Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskens Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
19 Amaiba: le, wali ninia Hina Gode! Osobo bagade fifi asi gala huluanedafa, ilia da Di, Hina Gode da Godedafa, amo ilia dawa: ma: ne, Asilia dunu da nini mae hasalima: ne, nini gaga: ma!”
Men nu, Herre, vor Gud! kære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du, Herre, du alene er Gud.
20 Amalalu, Aisaia da hina bagade Hesegaiama, Hina Gode da ema ea sia: ne gadosu amane adole ima: ne amo sia: amane sia: si,
Da sendte Esajas, Amoz's Søn, til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg har hørt, hvad du har bedet mig om imod Senakerib, Kongen af Assyrien.
21 “Hina Gode da amane sia: i dagoi, ‘Sena: galibi di! Yelusaleme moilai bai bagade da diba: le oufesega: sa.
Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
22 Di da Na, Isala: ili ilia Hadigidafa Hina Gode, Nama mae nodone, gadele sia: beba: le, di da nowa dunula: ?
Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? du opløftede dine Øjne højt imod Israels hellige.
23 Di da dia adola ahoasu dunu Nama hidale, di amola dia ‘sa: liode’ fila heda: i dunu da baligili heda: i Lebanone goumi huluane hasali dagoi, amo Nama hidale sia: musa: asunasi. Di da baligili heda: i dolo ifa amola ‘saibala: se’ ifa noga: idafa abusa: le, iwiladafa amoga doaga: i, amo Nama hidale sia: i.
Du bespottede Herren ved dine Sendebud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe, og jeg vil afhugge dens høje Cedere, dens udvalgte Fyrre, jeg vil komme til dens yderste Bolig, til dens frodige Skov.
24 Di da eno hidale, amo di da hano si dogone, ga fi dunu ilia soge ganodini hano dili mai, amola dia dadi gagui dunu da osa: giba: le, Naile Hano da hafoga: i dagoi ba: i, amo huluane di hidale sia: i.
Jeg har gravet Brønde og drukket de fremmede Vande og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
25 Amo hou Na da hemonega ilegei, amo di da hame nabibala: ? Amola wali Na ilegei hou Na da hamoi dagoi. Di da gagili sali moilai bagohame gugunufinisiba: le, ilia da isu ligisisu agoai ba: sa. Be amo hamoma: ne, Nisu fawane da dima gasa defele i.
Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
26 Dunu amogawi esalu da gasa hamedafa ba: i. Ilia da bagadewane beda: i amola gasa hameba: le, sidi agoai dialebe ba: i. Ilia da gisi, logo bega: o diasu da: iya gadodili lelebe, amo da gia: i bagade fo, gusudili mabe amoga fabe, amo defele ba: i.
Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede, de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks.
27 Be dia hou huluanedafa Na dawa: ! Dia hamobe amola dia habidili ahoabe, amo huluane Na dawa: Na da dia Nama nimi bagade ougi hou Na dawa:
Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
28 Na da dia ougi bagade hou amola gasa fi bagade hou amo sia: ne iasu, Na da lai dagoi. Amaiba: le, Na da wali dia mi ma: goga mi gala: mu, amola dia lafi ganodini gula misimu. Amola amoga, Na da di logo di misi amoga di buhagima: ne sesemu.”
Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig ad den Vej tilbage, som du kom paa.
29 Amalalu, Aisaia da hina bagade Hesegaiama amane sia: i, “Na da dima hobea misunu hou da dafawane doaga: mu, amo dawa: digima: ne olelesu dima imunu. Wali ode amola aya ode, dilia da udigili sogega heda: i gala: ine fawane manu. Be ode aduna baligili eno amoga, dilia da gala: ine bugili, gamimu amola waini efe sagai bugili, waini fage manu.
Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
30 Yuda soge ganodini, dunu amo da hame bogoi esalebe ba: sea, ilia da bugi amo da difi osobo gududafa sa: i, amola fage noga: le legei, amo defele ba: mu.
Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
31 Yelusaleme moilai bai bagadega amola Saione Goumia dunu hame bogoi, esalebe ba: mu. Bai Hina Gode da amo hou doaga: ma: ne, dafawane ilegei dagoi.
Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; Herren Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.
32 Amola Hina Gode da Asilia hina bagade ema misunu hou olelema: ne, amane sia: sa, ‘E da Yelusaleme hamedafa golili sa: imu. E da amoga dadi afae hamedafa gala: mu. Dadi gagui dunu da da: igene gaga: su liligi gaguiwane da, Yelusaleme gadenena hame misunu. Ilia da amoma doagala: musa: , osobo gasa: le lelegela hame heda: mu.
Derfor saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den.
33 Asilia hina bagade da moilai ganodini mae golili sa: ili, hi misi logoga buhagimu. Bai Na, Hina Gode da amo sia: i dagoi.
Han skal drage ad den Vej tilbage, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.
34 Dunu da Nama nodoma: ne amola Na da Na hawa: hamosu dunu Da: ibidima dafawane ilegele sia: beba: le, Na da amo moilai gaga: mu.”
Thi jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
35 Amo gasia, Hina Gode Ea a: igele dunu da Asilia ha wa: i fisisu amoga asili, Asilia dadi gagui dunu 185,000 agoane medole legei. Golale, hahabe, ilia huluane da osoboga bogogia: i dialebe ba: i.
Og det skete i den samme Nat, at Herrens Engel for ud og slog i Assyrernes Lejr Hundrede og fem og firsindstyve Tusinde, og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.
36 Amalalu, Asili hina bagade Sena: galibi da Yuda soge fi doagala: lalu yolesili, Ninife moilai bagadega buhagi.
Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage og blev i Ninive.
37 Eso afaega, e da ea ogogosu ‘gode’ Miseloge ea debolo diasua ema nodone sia: ne gadolaloba, egefe aduna amo A: dala: melege amola Sialisa da elea gegesu gobiheiga, Sena: galibi fane legele, Elala: de sogega hobea: i. Sena: galibi egefe eno, amo Isaha: done, da e bagia Asilia hina bagade hamoi.
Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds Hus, da ihjelsloge Adra-Melek og Sar-Ezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
