2 Hou Olelesu 24

1 Youa: sie da lalelegele, ea ode fesu gidigili, Yuda hina bagade hamoi. E da Yelusaleme moilai bai bagade ganodini esala, ode 40 agoanega Yuda fi ouligilalu. Ea ame da Biasiba moilai uda galu, ea dio amo Sibia.

Joas var syv År gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba.

2 Yihoida ea esalusu huluane amo ganodini, Youa: sie da Hina Gode hahawane ba: ma: ne hou hamonanusu. Bai gobele salasu dunu Yihoida da hou noga: idafa ema olelei.

Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, så længe Præsten Jojada levede.

3 Yihoiada da hina bagade Youa: sie idua aduna ilegei. Elama dunu manolali amola uda manolali da lalelegei.

Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.

4 Amogalu fa: no, Youa: sie da Debolo Diasu dodoa: musa: dawa: i.

Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.

5 Youa: sie da gobele salasu dunu amola Lifai fi dunu ili ema misa: ne sia: ne, ilia da Yuda moilai huluane amoga asili, muni amo Debolo Diasu dodoa: musa: lama: ne sia: i. E da ilima hedolo masa: ne sia: i. Be ilia hedolo hame asi.

Han samlede derfor Præsterne og Leviterne og sagde til dem: "Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!" Leviterne skyndte sig dog ikke.

6 Amaiba: le, Youa: sie da ilia ouligisu dunu Yihoida ema misa: ne sia: ne, amola ema amane adole ba: i, “Na da Lifai dunuma, ilia da su lasu (da: gisi) amo Hina Gode ea hawa: hamosu dunu Mousese da Hina Gode Ea Abula Diasu ouligima: ne ilegei, amo Yuda amola Yelusaleme fima lama: ne masa: ne sia: i. Ilia hame lala asiba: le, di da abuliba: le amo hou hame ouligibala: ?”

Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: "Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Leviterne i Juda og Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses pålagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?

7 (Wadela: idafa uda A: dalaia ea fa: no bobogesu dunu da Debolo Diasu wadela: lesi. Ilia da hadigi liligi mogili amo ogogosu ‘gode’ Ba: ilema nodone sia: ne gadomusa: lai.)

Thi den ugudelige Atalja og hendes Sønner har ødelagt Guds Hus og oven i Købet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til Ba'alerne."

8 Amalalu, Yihoida da hamoma: ne sia: beba: le, Lifai fi dunu da gagili hamone, Debolo Diasu logo holeiga ligisi.

På Kongens Bud lavede man så en Kiste og satte den uden for Porten til HERRENs Hus;

9 Ilia Yelusaleme amola Yuda fi dunu huluanema, ilia da muni amo da Gode Ea hawa: hamosu dunu Mousese da bisili hafoga: i sogega lidili amola lama: ne ilegei, amo defele Hina Godema iamisa: ne sia: si.

og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses havde pålagt Israeliterne i Ørkenen, skulde udredes til HERREN.

10 Dunu amola ilia ouligisu dunu da amo hou hahawane ba: i. Ilia da ilia su (‘da: gisi’) muni gaguli misini, gagili nabalesi.

Alle Øversterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glæde og lagde den i Kisten, til den var fuld;

11 Eso huluane, Lifai dunu da amo gagili ouligisu dunuma gaguli asi. Ilia da amo gagili ganodini muni bagade ba: loba, hina bagade ea sia: dedesu dunu amola Gobele Salasu Hina dunu ea ilegei dunu, ela da misini, muni lidilalu, gagili ea sogebiga bu ligisisu. Amaiba: le, ilia da muni bagade gagadoi.

og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige Tilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og så tog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang på Gang, og de samlede en Mængde Penge.

12 Amalalu, hina bagade amola Yihoiada da amo muni Debolo Diasu hawa: hamosu ouligisu dunu ilima iasu. Amo dunu ilia da diasu gagusu dunu, gele goudasu dunu amola gele dadamusu dunu, ilima iasu. Amola ilia da ifa gaga: i, amola gele gadelale sa: i, amo bu hahamoma: ne, amola eno hawa: hamoma: ne, amo dabe iasu.

Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at istandsætte HERRENs Hus.

13 Ilia huluane gasa fili, hawa: hamone, Debolo Diasu da bu hahamoi dagoi ba: i. Debolo Diasu da ea musa: gasa bagade gagui hou bu ba: i.

Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og Istandsættelsesarbejdet skred frem under deres Hænder, og de bygggede Guds Hus op efter de opgivne Mål og satte det i god Stand.

14 Debolo Diasu dodoa: su da hamoi dagoloba, muni dialu ilia da hina bagade amola Yihoiada elama i. Amo muniga ela da silifa ofodo, dalabede, gamali gesosu liligi, amola eno silifa o gouli liligi huluane, amo hahamomusa: ilegei. Yihoiada da esaloba, ilia da Debolo Diasuga gobele salasu hou gebewane hamonanu.

Da de var færdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus, Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og Sølv. Og de ufrede stadig Brændofre i HERRENs Hus, så længe Jojada levede.

15 E da da: idafa hamone, ode 130 agoane gidigiloba, e da bogoi.

Men Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var ved sin Død 130 År gammel.

16 E da Isala: ili dunu fi amola Debolo Diasu hou noga: le fidi amola Gode Ea hawa: hamosu noga: le hamoi. Amo dawa: le, ilia da ea da: i hodo amo hina bagade gele gelabo Da: ibidi Moilai bai bagadega, amo ganodini sali.

Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.

17 Be Yihoiada da bogoloba, amogalu Yuda ouligisu dunu da Youa: sie ilia fada: i sia: fa: no bobogemusa: fuligala: i.

Men efter Jojadas Død kom Judas Øverster og kastede sig ned for Kongen. Da hørte Kongen dem villig,

18 Amaiba: le, Yuda dunu da Debolo Diasu ganodini, ilia aowalalia Hina Godema nodone sia: ne gadosu hou fisiagale, ogogosu loboga hamoi ‘gode’ amola wadela: i uda ‘gode’ Asila agoai loboga hamoi liligi ilima muni nodone sia: ne gadosu hou hamosu. Ilia da amo wadela: i hou hamobeba: le, Hina Gode Ea ougi hou da Yuda amola Yelusaleme fi ilima doaga: i.

Og de forlod HERREN, deres Fædres Guds Hus og dyrkede Asjererne og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Synds Skyld.

19 Hina Gode da ilima balofede dunu, ili Ema sinidigima: ne sisasu ima: ne asunasi. Be ilia da amo sisasu hame nabi.

Så sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til HERREN, og de advarede dem, men de hørte ikke.

20 Amalalu, Hina Gode Ea A: silibu Hadigidafa da Segalaia (gobele salasu dunu Yihoiada egefe) amoga aligila sa: i. E da dunu huluane ilia midadi lelu, amane sia: i, “Hina Gode da amane sia: sa, ‘Dilia abuliba: le Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i hame naba? Dilia da didili hame hamomu. Dilia da Hina Gode fisiagaiba: le, E amola da dili fisiagai dagoi.’”

Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, Præsten Jojadas Søn, og han trådte frem for Folket og sagde til dem: "Så siger Gud: Hvorfor overtræder I HERRENs Bud så Lykken viger fra eder? Fordi I har forladt HERREN, har han forladt eder!"

21 Hina bagade Youa: sie da eno dunu gilisili, Segalaia fane legemusa: ilegei. Hina bagade da sia: beba: le, Yuda fi dunu da Hina Gode Ea Debolo Diasu gagoi ganodini, Segalaia igiga gala: le, medole legei dagoi.

Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på Kongens Bud i Forgården til HERRENs Hus;

22 Youa: sie da Segalaia eda Yihoiada ema mae fisili noga: le hawa: hamoi amo gogolei. Amola ea sia: beba: le, ilia Segalaia medole legei. Segalaia da bogolaloba, e amane wele sia: i, “Hina Gode da dia hamobe ba: ma: mu amola dima se iasu imunu da defea!”

Kong Joas kom ikke den Kærlighed i Hu, hans Fader Jojada havde vist ham, men lod Sønnen dræbe, Men da han døde, råbte han: "HERREN ser og straffer!"

23 Amo ode dogoa, Silia dadi gagui wa: i da Yuda amola Yelusaleme fi doagala: i. Ilia da ouligisu dunu huluane medole legei amola liligi bagohamedafa susuguli, Dama: sagase moilai bai bagadega gaguli asi.

Ved Jævndøgnstide drog Aramæernes Hær imod Kongen, og de trængte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle Øverster af Folket og sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.

24 Silia dadi gagui wa: i da fonobahadi fawane, be Hina Gode da ili fidibiba: le, ilia da Yuda fi dadi gagui wa: i bagadedafa amo hasali dagoi. Bai Yuda fi dunu da ilia aowalalia Hina Gode fisiagai dagoi. Hina bagade Youa: sie da agoane se iasu lai.

Skønt Aramæernes Hær kom i et ringe Tal, gav HERREN en såre stor Hær i deres Hånd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres Gud; således fuldbyrdede de Dommen over Joas.

25 E da bagade fafa: ginisi ba: i. Amola ha lai dunu da ilia sogega bu ahoanoba, eagene ouligisu dunu aduna da ilegele, ea debea da: iya esala, e medole legei. Ela da gobele salasu dunu Yihoiada ea mano fasu dabe ima: ne e fane legei. Ilia da ea da: i hodo amo Da: ibidi Moilai bai bagadega ulidogone sali. Be hina bagade ilia bogoi gele gelabo ganodini hame sali.

Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårde Lidelser - stiftede hans Folk en Sammensærgelse imod ham til Straf for Mordet på Præsten Jojadas Søn og dræbte ham i hans Seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.

26 (Dunu amo da ilegele e medole legei, elea dio da Sa: iba: de amola Yihosaba: de. Sa: iba: de da A: mone fi uda ea dio amo Simia: de amo egefe galu, amola Yihosaba: de da Moua: be fi uda ea dio amo Similidi amo egefe galu.)

De sammensvorne var Zakar, en Søn af Ammoniterkvinden Sjim'at. og Jozahad, en Søn af Moabiterkvinden Sjimrit.

27 Youa: sie egefelalia hou, amola balofede dunu ema gagabosu ba: la: lusu, amola ea Debolo Diasu dodoa: su hou, amo huluane da “Hina bagade buga Dedei ea Bai Olelesu Meloa” amo ganodini dedene legei. Youa: sie egefe A: masaia da e bagia Yuda hina bagade hamoi.

Hans Sønners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans grundige Udbedring af Guds, Hus står jo optegnet i Udlægningen til Kongernes Bog. Hans Søn Amazja blev Konge i hans Sted.