Matta 25
1 la liyar kwamaro na bi butobbo kwobbeu wo tu talkire ce la cin yaken naci to nii kibineu
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 nung more ce kuletini rila nug more ce yula kabo
Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
3 la kambo kuletini bi butobe tutal kire ceu ci tubo nuwango kange cinen dila bi butobo yula nyeu tu nuwanger cero kange calkiretini ceu
Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 lakambonii ki bineu tabum bwiyeri ci dugo dumti gwamceri cin darangum dum
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 dila kina cii kumeri cin nuwa kwaka diregi to nii bineu ko ceri, nakom co gwam wabkanco,
Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
7 dila bi butobo co gam kwinangiri la cin ywellangum talkiretini ceu
Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 la kule bi butobeu yi nubo yula, kon ne nyinen nuwang kumeko bi duwar wori talkire nyeu lombamti
Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 dila buro yula nyeu ciya cinen wori mani a la nyinenti kange kumen ko ya nubo miye tiye nin ko te nu kumeu
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 kambo ci yake tiyenkakeri nii ki bineu begen dila nubo ki batiyeu cu tange co fiye nakakonin dila cin nungum nyilogo
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 kutang bori tangni bi bibutoi, bow la ciki te luwe, teluwe wom nyi nen
Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 dila cin ciya ciki bilenke mi yi komti mi yom kom bo
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 nyori ko yi ki bati wori kon yombo diye kaka kwama
Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 la kino na nii wo darum na yaken mor bitine kange. cin co canga tini ceuri lacin neken dige ci cikeu kanceg
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 win more ce cin ne talen ti nung, ki kange cine yeuri la ki kange tak cin ne talenti wiin la ci yorang talenti dong ikwan cer yila nii co yaken yamcembo
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 la wo yo talenti nungeu yaken cuko win dor ken cii mor nangene lacin fiya mwem talntibo kange nung
Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
17 nyo takri wo yo talenti yobeu fiyau bo yob
Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
18 dila canga wo yo talenti win neu cu ya wob buwakko bitineri lacin yurangum kiyeme teluwe cero
Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 kambo kutangeri tee luwe cangetini co yilau naci kiye kemero kange ci
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 cange wo yo talenti nungeu, bou ki mwem talenti nung tak. ciki te luwe mwi neye talenti nung. to min fiyau mwembo talenti nung tak
Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 teluwe ce yico ki yori kabo canga ken ki bilenke mwin ma bilnke dor digero bi dobeu matin yo nen dur dor digero duce dogen mor lumor talen mwek canga wo yo talen ti yobeb yau rki,
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
22 teluwe mwin neye talenti bokange yob too min fiyau ten mwemb talent bo kange yob
Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 teluwe yico ki yori kabo canga ken ki bilenke mwin ma bilenke dor digero biduware matin yo nen dor digentiro duce digen mor luma te luwe mwek
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
24 la canga no yo talenti wiineu yau la cin yiki teluwe min nyimom mwin cilongi nye. lamwiki biyem fye mwi fiibe nyori mwiki mwerumnyo fiye wo watangbe
Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 min cuwam tai rila ya min yurangum talenti meu mor bitine to wo digero na meu
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 dila teluwe ce ciya lanyi co ki mo canga bwir, kange dilime mwin nyumom miki biyem fiye mi fibe take miki mwerum nyofiye me watang be
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 nyeu mokin neken nubo ma nangen ti ben keme, mi yilau na weu miki yom kiyemer miro ki mwem
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
28 nyori yom talenti cinen di na kom neken canga wo ki talenti kwobbeu
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 la gwam niwo cikeri/ atin cobcinen ten la can yilam cuko duco. cike. dila kinii wo manki digereu, digero cimeneu atin tum cinen
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 kom merken canga bwirko kale mor kumta cii fiye ciya ci wiyeti ki kika nunekeu
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
31 ki kwama bi bwe nii fiye bow mor duktangka ceke kange nob tomangebo kangeceu, dila cin yii dor kutile duktangka
Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
32 ka bumcem an mweru bitinetini gwam,
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
33 ca tin cikangum nubo win nawo nii bicire cokum dekwama mor nibetiniye catai yoken kwameu kamko cattiker, dila nebetini kanga mokke.
Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 dila liyau an yi burowo kango cattiyer ceu ko bou wo ko fiyer temi nineu, ca kwali liyarreko ci ywel kumen ki kwama wo ci yo kwar kalereweu
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 wori min nuwa wura la kom neyi cari, min nuwa dilomwe la kom neye noka, min bow fabe la kom doken ki mo mor
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 min ya kwancer la kom dumen kwileni min nuwa bo lumauri kom cib ye mi lofucina kom ya mini
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 dila nubo cak -cakkeu an ciya ciki teluwe, fiyang we tonen ki wura la nyi camkimwe? kaka mwi nuwa dilo mwe tiri nyi nenen noka?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 fiyang nyi tonen faberi nyi cib nene? kaka mwi kwancer di nyi du mwilene?
Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 fiyang nyi to wi nuwa bo lumari kaka lofucinari nyi bou mwinene?
Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 la liyau atin ciya na yiciki bilenke mi yi komti dige wo kom ma wii mor-mor kebmibo bidu war tininbo wuro ninu, ko man ki mo
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 la can yi buro kanko mor cekkeu, ko kubom min, kom wo ciikau ko yaken mor kire wo manki dikako ci ywel bwe kelkelenin kange nob bwangkab cekeu, (aiōnios g166)
Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 worimin nuwa wura dila kom neye bo cari, min nuwa dilo mwe, dila komneye bo noka,
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 min ya fabe, dila kom dobo kimo mor luwe, kwancer, dilakom dumen bo kulen, dam twirem kange lo fucina dila kom cib yebo
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 la ciyan ciyaken ki teluwe, fyang nyi to ki wuro kaka ki dilomwe, kaka fabe, kwancer, kaka nuwabo luma, kaka focina rila nyi mwen bo nangenne?
Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 la can ciya cinen ciki, bilenke mi yikom, diger wo ko mabo kange nin wii mor bi duwar tininbo weri, kom ma membo
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
