Matta 19
1 Lam bou kambo Yecu dimkero buro di co ca dubom Galili con yaken ti yii kar Yahudiya, dinge caji Urdune.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
2 Nubo kila-kila bwan cinneten con twan ci finange cuwo.
Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Faricawau bouragum cinen ci cuwancoti ciki “daten nyo nii kambo wer funen nageu, ni a twal wii ce nin naaka ki kange dikerka?
Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?"
4 Yecu Yii ci ka kiye bi wika tok ki co ni wo fule ci fiya kabu fuel, ci yob bwayile kaange nawiye.
Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5 Co niwo fule ciyeu tok ki kiwuro nii an dubom Teece kange Nee ce na murom kange wee ce, ci yobeu cin yilam win.
og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?
6 Ci man yob tak la buiyo win Na nyori dike kwama mureu, kange nii a yalkande.
Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
7 Co ci yice, “La ye bui Musa yinyo ki nyiyal nyo tual nawiye nin na'aka nyo ywaco take?
De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?"
8 La co yici bikwan nerer kumer, co dok muca ciya kumen ko tual nawiyenin Na'aka ki kaba kebo nyo.
Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således.
9 Ma yi kom ti nii wo tual wii ce nin neu naka, na kebo borutom.
Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor."
10 Bibei tomangeceu yico nawo nyo nii kange wii ce di, yorbo a na'aka.
Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig."
11 La Yecu yi ki “Kebo kwarub a yo merang kako tiye, la kan co nubo cia cinen cia yowe.
Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:
12 Kangem wii wuro bou ci Teeni (Combilome) Nyo tak di kangem wi buro yilamTeeniu ki ker Liyaro lo kwama. wo a yo merangka ko wo tiyeu ayo.
Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13 Co ci bou cinen ki bibeiyo biduwatinim na ci yo cinenkang dor, kwob cinen dilo, “La bi bei tomange ceu erang ci ti.
Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 La Yecu Yii ci, ko dob bibeiyo bidu wattinum bo ko ywa cire bou kako kami wori liyaro lo kwamau ki wang ciko.
Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."
15 La con yoti ka'ani ceu dor cir na nimde co dob fiye co.
Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.
16 La nii kange bou fiye Yecu wiye tok ki “Nii meranka, nangen do ken do wini ma matiye nan fiya dume dii yeu? (aiōnios g166)
Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?" (aiōnios g166)
17 Yecu yi co ye bwi mo meye kerti dor nangen nero kene? win cuwab dong dong, no mo cuiti mo do ken mor dumedi, bwnag ten wer funero,
Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
18 nii co yii co ki wer funero wini? Yecu yico “Tuwalde nii mare buro tum, kuure kwi, ma'are warke niyer ker,
Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;
19 Ne Tee mwe kange Nee mwe dur, na cui nii bi dom kange mweu na dor mwer.
ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."
20 Bwe bwantn yile wo yi co, mim man buro gwam yee ma mati take?
Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?"
21 Yecu yii co, na mo cuiti na yilam dong dong di, ya'a miyem dike mo cike gwam, na kabkang nob bune bo nen di na mon fiya ciwekako dii Nimde na bou na bwanten ten
Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 La be bwa yile wo ki fir nerer wori con nii cuwe cuwe.
Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Yecu yi bi bei tomange ceu, Bi com ma yikom ti, a yilam bwai yo na nii cuiwe-cuiwe na do liyar kwamar.
Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24 Yila ma yi ten komti an la telem bo min a doken buwak bilifirak kange wo nii cuiwe -cuiwe a do liyar kwamar tiyeu”
Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
25 bibei tomange ceu nuwa nyori, yila cinen ki nyomanka bicom cikii we a fiya cerka tiye?
Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
26 Yecu to ti cici, fiye nubo wiye man i a mati, la fiye Kwama wiyeu dikero gwam ki maman.
Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."
27 Bitru karu ki, Nyon dubom dikero gwam nyon bwangten nen. La ye ya fiya tiye?
Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28 Yecu yici bi com ma yikom ti, kom wo ka bwang men teneu, ki boro fuir ko kwama wo bi bwe Nii a yi kenti kutile Duktangka ceu, kom keneu ka yii dor kutileni kwob cilombo yobe nin, kom ma tuwe luweu kwob cilombo yobeu Iciraila nin bolangti.
Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
29 Na nubo dubom loni, yitob cib, bayilob natub, Tee Nee, bibei kange tanki ni ki den miredi, an fiya kirito kwini kwob can fiya dume dii ri Yeu. (aiōnios g166)
Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
30 La nubo ducce buro kabou na weu ci an yilam buiyok, nubo ducce wo buiyeu ci an yilam kabak.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
