Luka 24
1 Ki kwomje kikume kume niberece cin bo tuwenim, cinbouki kulen tuika kuneko ficang ficang woci ywelleu.
Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Ci fiya tero tun ken tunngen cunge tuwek.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Cin doken morece, dilaci fiyabo bwi Yeecu.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Inbwiu kambo cimor kwobtangka dikekebwiuweri, nubo yob tirarim kabumci ki kulendo fuwe cukcukke.
Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
5 La natubowo cunken ki dorciro bitine worintai, cin yo natuno, “yebwi komdo nikidumeti nor buware?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Manifo lan kwennum! kambo ci yimko ker ki kwamawo ci Galili, intoki,
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 ciyan nekan bi bwe niffire kang nob bwiran keb la ciyan yei kenco, kikume taare ankwenumtak”.
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
8 La natubo kwaki kercero!
Og de kom hans Ord i Hu.
9 Lacin dubom tuweu cin yilakeng laciyi kwobculombo winneuwuro dekero birombo kanngu tangneu gwamm.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Maryamu magdaliya, yuwana, Maryamu ne Yakubu, kan'nge tangne natubo ci wariyeu cine nob toman'ngeb cebo fulen dikorowuro bwiyeu.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Dila nobtoman'ngebcebo tu kero muni kebo diker maka nangenek, dila cinebo bilinke natubowonin.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Kwarub kan'nge wo Bituru kweni, cwayya tuwenin, cunken torang moreuti, lacinto lalanggo fuworgo kikwace. Lana nyime Bituru yaken loco, lata nyimang di bweweuti.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Kikakucori, inwonyo yob wo more yakanti cinarloro kan'nge dende Imawu wuro kutankaceko nan.
Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Citi fuwakan'ngi ko bwitici kangediwo yaa bwiweu.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Yilam kambo ci fuwakamti wari kange meka kerekeri, Yeecu ki bwico boubidom cinen yakenti kanyeci.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 La nuweceu dolbo nyobkaceko.
Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
17 “Yeecu yici, inye kom tokkerti dorcere kambo kom yakentiyeu?” Cintinwifiyeco laci cii bwatumbotiwi.
Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
18 Kaci tun kan'nge morece nendo kiliyobac, lan ciya cinen, “Mwowin cwar niwo Wurcalima wo nyombo dike birombo bwiuwe firen kikabake ki kumenicuo?
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
19 Yeecu yico, “bikulentito wini?” Cin ciyaco, dikerotin kan'nge Yeecu bwe Nazaret, wuro buwe tomanye, woki dikerotinimbo dur, kan'nge kertinimbo dur fiye kwama wiyeu kan'nge nob.
Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Ki ciyaka nob wabero dur kan'nge nob li yareb nyebo ci nekenco naci warco naci kulkentencotak.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Dila nyin yoner nyiki cowo a cer Icerelatiyeu. Nyo, nobo nawori, naweu kume Taar dikero birombo bwiuwe.
Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Dila aa di duweno kowo, kamnyum natubembo nyi wariyeu ma nyinen diker nyimankartinim, ki yancimbo tuwe kiburiceu.
Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
23 Kambo ci fiyabo bwiceri, cinbom, ciki cikeneu cinto dukum nobtomanyebo burombo yici ki wi kedume.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Kannyum nabarob wuro wari kannye nyeu cinya tuwenin, yafi kwabti nawo natubo tokeu. Dila ci tocibo.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
25 Yeecu yici ki, “Kom nob kuleneb nubo nebo bilinke dor dikero nob tomanyeb dukumebo tokeu!
Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
26 Yilabokang kiritti anuwa dotannge dikero biromba, laken mor duktang kaka?”
Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
27 Dila kikab wi mucanim yaken ciko nobtoma'ngobonin kwarub. Yeecu futang cinen dikero kaminge co. Wibe fumertinimbonin gwamm.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Kambo cilam cinar loroce fiye ci yakenti wuyeri cabunane Yeecu maa nadike muncan cuken.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
29 Dila cin dokco ki, “yiken kan'ngeci, wori wori meu dadom kakuko do dikati. “La Yeecu ya yiken kan'nge ci.
Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Bwiuki, kambo ciyiken ci naci cacarite, intu Tiilita, kambo ci yoten bibuyer wiyeri, kiyannyi, lanneci.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Lamwo nuweceu wumwom, kambo cinyimocin ciri, lalem kaci,
Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Cin yi butice, wendi mani twirangbobo mornerber, kambo citok keroti kan'ngebo dor nurereu, kambo ci wombinen bifumertinnimbeu?”
Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
33 Lacin kweni ki kwamaco, cin yiken wurcalima. Cinfiya culombo wineuwo wari, kan'nge birombo ciwari kan'nge ciyeu,
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 “Ki, kibicom kwama kwenum, inbow cimanin”.
„Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
35 Laci tok dikero birombo bwiu nureu, kan'nge kambo ci fwetang cinen Yeecu kambo kiyan Tilita.
Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Kambo citikang dikerobirombo tiyeri, dila Yeecun tii tibercir, dilla yici, “fuwer nerer kumer”.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
37 Dilla cin fakla cin dimkitani, cikwatiri cin tom wulo.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38 Yeecu yiciki yebwi kom kwomdortiye? yebiro meke kunouti morner kumere?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 To kanimiu kan'nge Nanimiu, la muo kan'nye muo. Teiye nakomto. Wulo manki bwi kan'nge yiri, kambo komto nicikeu”.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
40 Kamboci tokweri, lacin nung cinen kaniceu kan'nge naniceu.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Kamboci dimki fuwer nerereu, kan'nge nyimanka, Yeecu yici, “Komwiki kan'nge cariya?”
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
42 Lacin neco jinnge belumbeleu.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 Yeecunyo cam kabumcim.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Lanyici, “Kambo miwari kan'nge komeu minyikom miki gwamm nike cimuleng wertun mucar kan'nge nentomanngeb kan'nge zaburau atin dii kang”.
Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
45 Lacin wumwum nerciro naci nyimwom bifumertininbo.
Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
46 Yici, “mulangum mulannge, kiritti annuwa dotange, amkwenum an kwenum tuwe ki kume taare.
Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
47 Komwab dencero kan'nge dobka bwirang kerer mor denece gwamm mor nube, komteri wurucalima.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 Kom nobwarib dikero birombo.
I ere Vidner om disse Ting.
49 Too, mi twomutiki nor Teemiro dor kumer. Dila kom cini bitinece, catin tunkumen bikwan firen dii.”
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
50 Lananyime Yeecu yaken wari kna'nyeci yaa cilam Betani. Lankun kanceko yocimeti bibwiyerwi.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Yilam kamboci yocinten bibwi yerotiyeri, dubomci lacim tumco cin yakenkico dikwama.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Lacin wabco, cin yilarangum wurucalima kifuwor nerer ducce.
Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Kicatec cimor lokwama cine dencore bibwiyerti.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
