< Ibraniya 1 >
1 nan duwo kwama tok ker kange tengwanib bebo ki nure kila-kila, ki dimen-kidimen nyi nob dukumeb.
Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
2 la dam bwiyombowo ca tok ker nyi bwece wo yo nii kwali dike kom ko gwameu, wo fitace co fwel dor bilinereu. (aiōn )
hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogsaa har skabt Verden; (aiōn )
3 co filang duktangka kwama ko cer kangka ceko kibi comen. co tan ki dikero gwam ki bi kerercer. bwiko wo ca nirum bwiran bereu, co ca yi ken kangko catiyer nii durtangka ko diiyeu.
han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
4 nyo co ki lakano kutang-kutange dor bibei tomangero wucakkeu, na wo dendo ca kwaliteu la ciyeu katangi.
idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
5 la nyeu we mor bibei tomange wucakkeu kwama yimco wi, mo bi bwemi, duwen man yilam te'e fiye mo wiye? man yilam tee fiye co wiye, na co yilam bwe fiye ma wiye”?
Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
6 kambo kwama bou ki nii kwaliu dor bitinere di la con toki, bi bei tomange wucakeu, gwam a wabco.
Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
7 dor bi bei tomange wucakeu, con toki coki yilakangum bi bei tomange wucakke nyo yilam yuwa tangbek, bro macinen hangen tiyeu yilambiyen kired.”
Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
8 dor bwer con toki, kitile mweu, kwama na kwatti dirice. dang liyarek mweko dang bilengkered. cakcak. (aiōn )
men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn )
9 mon cwii nagan bilengkered mon ko nangedo bwin. lan co. cokwama, kwama mwe cor mwen nunang fo werek wo la kaltimwero gwameu.”
Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
10 “ki kaba” teluwe, mo mwa fwel dor bi tinenre, dii koko nangen kani mwer.
Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
11 ci an dirangum, la mweu mon wi kwatti diiri, gwam ci an cirangum na kuler.
De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
12 mwan kwayilonum, na yilan ciyaka bwiyek, ci an fulongum, mwei mon wi mo man ki fulonka. kwatti coti mwero mani a diti.
ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
13 lam we mor bi bei tomangeu. wucakeu, kwama yim co wi, yi fo kang ko catiyere mi, na yoken nob kiyeb mwebo tuwam na mweke”?
Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
14 wentari kebo bi bei tomange wuca keu gwam yuwatangbeka, bro kwama tuwom ci tiyeu, ma nob kwalib nin nange ne?
Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?