Nangen Nob Tomange 5
1 La nii kange wi Anatiya wice safiratu, cin miyem take ciyeu.
Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2 ananiya yurangum kangem wi mor kyemer takero (La kin nyom ka wicek) La ci bou ki tangnim kyemembo kabum nob tomangebo nen.
og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3 La bitrus yi ki “Ananiya ye bwi mwa dob bwekelkele dou ner mwere na cer yuwa tangbek kwama nen cuerke na tam tangim kyemer takero.
Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4 Na miyebeu, kebo na mwe, la miyemmeu bikwankero kebo na mweka? we nii coo dokti nangen do wo mor neere mweu? mwa cuerbo nob nen cuerke mwa cuerum ki kwama.
Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
5 Ki nuwa ka kere kowo Ananiya yari la bwiyam, la taito dur tam nubo wo nuwau gwam.
Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6 Bibweyile kange bou tum co chom cinen bwiceu ki lalang ya cin furum cho.
Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7 Kambo kang kenero ta'areri wicen dou nyombo dike yaken tiyeu.
Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8 La Bitrus yii co “yii ye kenoka miye takeu nan nyo cen”. La chon toki ong na nyo ce”.
Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
9 La Bitrus yii cho, la manyi ka ciyam wari na kom cuwa yuwa tangbek Teluwe? To nani nubek kowo ya fuer bwemeu wo nyilo la na tuken nen kale.
Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
10 Danjang chon yar ti na cek chon bwiyam. Kambo bibei bayilobeu douweri bocifiya chon bwiyam, la cin tu cho ci cerken ciko kale cifuerti cho cunga bwece ko nen.
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 Taito dur bou kuu kwama nen kange dor nubero gwam wo nuwa dike wo gwameu.
Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12 nangen yiromer kange diker nyumankaro ducce matiye mor nobe kange nob tomangek ci mwer kangum gwam bentilen colomoner.
Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13 La kangem mani ki bikwan neerer do wo a mwer dorti kange ciye. La cin wi ki bwiyale foh ducce kabum nubem.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14 La nyeu, nubo buro ne bilenker yuktenti Teluwe nen, nubo kila-kila na barub kange natub.
og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
15 La ci turang nubo nuwabo lumau, ci yaken cike kong nure ci yokenci dor kwangnir, kangembo biciri, worina Bitrus cuu tiri, wuloceu cuuti dor kangem.
saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16 Nubo ducce borangum ti ci nan lor kentangum wursalima la ci bou tiki nubo nuwa bo lumau, kange buro kelkelibo kwomci tiyeu. lan twam ci gwam.
Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
17 La nii wabe durko kwenu kange nubo wari kange ceu (nubo bwangten Sadukiyawa tiyeu) cin dimki kor ducce.
Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18 Cin tabang nob tomangeu cin kuranken ci lo kuka.
Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 Mor kumeu bwe tomange kwama wucakeu bou wumom nyiloni lo kukako. La cho kuci kale, lan toki.
Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20 Kom ya koti kabum nyilom ku wabe koyi nubo ker dumerowo.
„Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
21 kambo ci nuwa weri la cin cuu kuh wabe ki celka finik cima merangkati, la nii wabe durko kange nubo loceu cin bou bo cin cho yim kange nob dir loreb, kange nubo dur nubero Israilau, cin tuken ci fiye kuka
Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22 La nob nangebbo ya lo kuka konen ci fiyabo nii.
Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23 nyon fiya lo kukako nungum nunge, nob chorkabo tirangum nyilok la wumi ri nya fiyabo nii mor,
„Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
24 La nii dukro kuh wabeu kange nob wabebo durko nuwa ketito weu, la ner cero kwenum cin nyombo dike a bangum bwiko tiyeu. La ciki ye ba matiye.
Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
25 La kange bou yici nubo buro ka kumeu tirangum kuh wabe merang nubo nenti.
Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
26 La nii dur ko kuwabeu ya kange nob nangeneb ceu yan bou ki ci. Kebo ki kwobkanka kati yilo nubo mobangci.
Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 Kambo ci bou ki ciyeu cin nung ci kabum nob dir loreb, la nii wabe durko me ci ker.
Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28 Yii ci “Nya yi kombo ki kibikwan tak kom mare merangka mor denewo? la wo kom dim mor wursalima ki merangka kumek La kom doti na ko yo buyalenii wo na yiram dornyer”.
„Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
29 La Bitrus kange tangnim nob tomangebo toki tam nyo ne kwama dur kebo nob.
Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30 Kwama teb nyebeu kung Yesu woro ka tualumeu ka kulken dor bwatiyer.
Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
31 Kwama duktangka cho kange catiyere ce na yilam liya kange nii cerka na ne Israila yiloka kange tabkan bwirang kerer.
Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32 Nyeu nyon nob warkeb dike bwirangeu nyo yuwa tangbek kwama ko wo kwama ne nubo wo bwanten tiyeu, gwam.
Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
33 Kambo nob dir lorebo nuwa we di nerciron kayam ki bichom, la cin do na ci twalangum bibei tomangeu.
Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
34 La bafarice kange wi dendo Gamaniel nii merangka werfumer, wo nubo gwam necho durtiye, la chon kweni tok kero ki nyial a chokken bibei tomange kale biduwar bwiri.
Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35 La chon yici kom nubo Israila ko to yora ki di keko cuiti na ko ma nubo buro neneu.
Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36 ki kumeni wo Theudas kweni tii tu dorcero na kange diker nubo kwini kwob naar bwang cinenten la ci twalumchori nubo bwang cenententiyeu gwam cin yilam kange nii nuwa bo fulen ciyaer wi tak.
Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37 Na chori kange nii Galilee dendo Yahuda wo ki kumeni kiyeka bou bolang nubo ducce, cho keneu kayam nubo buro bwang cinen tentiyeu yilam.
Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38 Na wo ma yi komti ko dubang nubo buro, ko dob ciki kwaciye, na no yukan ciyero kange nangen ciyero na nubo ciyeri an kayam.
Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39 La na dike wuro na kwama ceri mani ka kangti kati yilo yilam ko ma kiye ti kange kwama. La cin ciya.
men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
40 La cin cho nob tomangeu mor la ci buk ci la yici kero ki nyial a tok re ker ki den Yesu.
Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41 La cin cerum kabum nob dir lorembonen ci ti bilangi wori cin daten ci nuwa dotange ki ker denero.
Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42 Bwiko nyeu citi yai kur waber kir-kir. Ci bwang ten ti luwe ci ne fulen ker kwamaro ti, La ci ma merangka ti ci kurong bowi citokti Yesu Cho Kritti.
Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
