Nangen Nob Tomange 19
1 Afolos firen koranti, Bulus kentangum bitine diyele con bo cinanr lor Afisa. fou tak co fiya kangem nob bwanka.
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 Bulus yici kom yo yuwa tangbe ka fiya kom ni bilenke cin ciya, o-ong nyo nuwambo fulen yuwa tangbeko wucakke wi.
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
3 Bulus la ki yuka mwenge ko wini kom mane, ciki yuka mwenge Yahaya.
Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
4 Bulus ciya ki yahaya ma nubo nen yuka mwenge yiloka, yiki kom ne bilenke wo a boti bwiti bwiko cek, Yesu.
Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
5 Nubo nuwa nyori, co ci yu cinen mwembo ki den teluwe Yesu.
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 Di la Bulus yoti kanko dor cer dila yuwa tangbeko wucakke, yirau dor cer, cin tok ker kange nyitin kange to ka dukume.
Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 Cin dim bi kate kwob shilombo yob.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
8 Bulus doken kor bi waber co merangti ki bi kwan bwiyer na cuka taar ce. bwantenti ci mor fowaka keret, co fwetang nubonenti ciya ne bilenke, dor dike tabi na liyar kwamaro ce.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Dila kangem yahudawa bongum, cin ko bwankako, di cin yoten kanka nure Almasiya kabum mwerka nobek. Nyori Bulus kwab cinen wari kange nubo ne bilenke, yoten merangkako mor merangka Tyrannus.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 Nyo co matiye dim curo yob, yaken biten Asia nuwan ker kwamaro, yahudawa kange Helinawa.
Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Kwama ma nangen do dur kan Bulus.
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 Wo nubo nuwa bo luma fiya luma twirak ciyeko dim. yowako bwiko ciru nubo nen, ninga, kange kelkelito, yuwako bwirko ci cerangum bwi nobe. La cin yo lalang kwabka bwi Bulus ce.
saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
13 Yahudawa kangem nub bowab wi cin dob fiye co neneu, cin tu dor cero nin na cin ma nange ki den Yesu, ciki nyo dokkom mor den Yesu wo Bulus ma biwerer cerotiye, kom cerum”.
Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
14 Nubo ma dike wo ci bi neber, bibeyo lo nii wabe durko kange bweyude dendo Sceva wii kibi bei niber wo ma dikero wo tieyu.
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
15 Yuwako bwirko kari ki ma nyomom Yesu, ma nyomom bulus la kumeu, bi we?
Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
16 La yuwako bwirko bwirko mor nii kwenancinenten lam ci cok, ci cer wi ku we cuwo kwancer ki deti.
Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
17 Wuro yilam dike nyomom nyome fiye nubo wiye gwam, Yahudawa kange Helenawa nubo yim Afisa. Cin nuwa tai kambo ken, den teluwwe Yesu fiya duktangka.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Nob bwankabo dutce tak, ci bo ci kiye nangendo bwirko ci mane.
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 Nob buwabo cin bo ki bifumer ciyero cin twirangum kabum nobem wo ci kiye dike a tatiye, Lam bikate kwini nung na mwindo ce.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 La ker kwamaro yalati kibi kwan nure dutce.
Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Kambo Bulus dim nangen cero na bibweret kwamaroce Afisa, yuwa tanbgeko bwanten ki co nure Makidoniya kange Akiya dor nuret, cin yaken Ursalima, co ki, Bwiko ma ferenne, tamyo ya Roma.
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
22 Bulus twom bibei tomange ce yob, Timoti, kange Erastus, firen Makidoniya, nobuwo tikan ceu.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 Di la co ki bwici con nintanci firen Asiya nyobi dob. Dila kobkankako dur kweni afisa ker dor nure do wo.
Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 Knage nii kwabi dendo Dimatrayus wuro Tuu fulen bwiner tiye wo Diyana ce, wo nangendo bo nob kwabi to nin ti fiya ka kambo ken.
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 La cin mwer nub kwabiyo yici ki, kom nyomom ki kwabiyo wo bo fiya kiyemer doka ti dutce.
Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 Kom to, kom nuwa ki kebo ka afisa, dila gwam biten asiya Bulus wo bolom nubo dutce. Yiti ki “Fulen da kange mani ci yweltiki kange”.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 Kebo kwabi beto a fiyakomkati ki kwace, dila bikur fulen bero Diyana durku a yilam manki nangen. Nyon ca lem dur cero. Co kange biten Asiya gwam, Kange dorbitiner wabko tiye.
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
28 Di cin nuwa nyori, ci mam funer kambo ken, cin co bi cor ki diro kwamer “Nii dur co Diyana wo Afisa”.
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
29 Cinan loro gwam dim ka bwali, nubo tibranbo yaka fiye mwerka. Fiya cuwo cin tam far yame ce Bulus, Gayus, kange Aristarchus, borombo bou Makidoniya.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Bulus mani naco do mor nobe, di nob bwanka cebo yuwanco.
Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Nyo farub Bulus cebo kangembo wo nubo durtinim yare Asiya cin tom cinen ki kemi kwam kwame ca dore tare.
Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Kange nob cuk kange dikerti, kangem ken cuk kange dikerti, wori nobe kweri nero kayam. Dutce more ce nyombo ye bwi ci mwere.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
33 Kangem mor nubo yi Iskandari wo Yahudawa cin tung ti kabbeu, dila Iskandari cerou kung kang ceko ki ciya kumom, cwiti na ci yi nubo mwerom meu ker.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 Di la kambo ci nyomom co Bayahude di gwam ciye cin kun kiyange na kang keneko yobece ci tok ti ki, “Dur ki no fiye Artimas wo Afisa.”
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
35 Di nii mulankako cinanloro cwo nou dor nobere, la co ki, kom nubo Afisa, we nyombo ki Afisa tiberowo fulen (Allaliri) nii dur kange fulen do yaru firen dii kwama?
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 Di la ci kanang bo dike weu, daten kom kumom, kom mare kange diker kutti kutti.
Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 Kom bo ki nubo wuro fou ku bolange, kebo dur cin nob kob, na mor bi kur wabe, kaka nob dilakab fiye kwama be wiye.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 Tano Damatriyas kange nob kwabito wari kange ciye nan wiki kange ker dor kange ku bolange wi wumom wume, nob bolange bo wiranagi, ci a ya ki kiyange bwitici.
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 Tano kero kange wi na toka ko ceri an do tiber ciro fou mwerka beko, bo yiti dok-doke.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 Bilenke boki no mor bitore kange kwalkanke wo bwi duweneu. bo manki dike ba torti dor dike wo bwiye, co tok nyori co, ci yo nobe.
Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
41 Kambo ca nuwa nyori la con dob nubo yalkange.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
