সামসঙ্গীত 140
(Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
4 ৪ হে যিহোৱা, দুষ্টৰ হাতৰ পৰা মোক উদ্ধাৰ কৰা, অত্যাচাৰী লোকৰ হাতৰ পৰা মোক ৰক্ষা কৰা; মোৰ ভৰি যেন উজুটি খায়, তাৰ বাবে তেওঁলোকে কৌশল ৰচিলে।
Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
5 ৫ অহঙ্কাৰীবোৰে মোলৈ গুপুতে ফান্দ প্রস্তুত কৰিলে; তেওঁলোকে জৰীবোৰ জালৰ দৰে মেলিলে; তেওঁলোকে বাটৰ কাষত মোলৈ ফান্দ পাতিলে। (চেলা)
Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.
Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!
Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
10 ১০ তেওঁলোকৰ ওপৰত জলন্ত আঙঠা পৰক! তেওঁলোকক জুইত পেলোৱা হওঁক! তেওঁলোক পুনৰায় উঠিব নোৱাৰাকৈ গভীৰ গাতত পেলোৱা হওঁক!
Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!
Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.
