সামসঙ্গীত 119
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 ৭ তোমাৰ ধাৰ্মিকতাযুক্ত শাসন প্ৰণালীবোৰ যেতিয়া মই শিকোঁ, তেতিয়া মই শুদ্ধ মনেৰে তোমাৰ ধন্যবাদ কৰিম।
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 ৩৪ তুমি মোক জ্ঞান দিয়া যাতে মই তোমাৰ ব্যৱস্থাবোৰ মানি চলিব পাৰোঁ, সমস্ত হৃদয়েৰে সৈতে তাক পালন কৰিব পাৰোঁ।
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 ৩৮ তোমাৰ এই দাসৰ প্রতি তোমাৰ প্রতিজ্ঞা পূর্ণ কৰা; যি প্রতিজ্ঞা তোমালৈ ভয়কাৰী লোকৰ বাবে তুমি স্থিৰ কৰিলা।
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 ৪১ হে যিহোৱা, তুমি মোক তোমাৰ সুস্থিৰ প্রেমৰ ভাগী হবলৈ দিয়া; তোমাৰ প্রতিজ্ঞা অনুসাৰে তোমাৰ পৰিত্ৰাণৰ ভাগী কৰা।
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 ৪৮ তোমাৰ আজ্ঞাবোৰ মই পবিত্র বুলি জ্ঞান কৰোঁ, কাৰণ মই সেইবোৰ ভাল পাওঁ; মই তোমাৰ বিধিবোৰ ধ্যান কৰিম।
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 ৪৯ তোমাৰ এই দাসৰ আগত তুমি যি প্রতিজ্ঞা কৰিছিলা, তাক তুমি সোঁৱৰণ কৰা; তাৰ দ্বাৰায়েই তুমি মোক আশা দিছিলা।
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 ৫১ অহঙ্কাৰীবোৰে মোক অতিশয় ঠাট্টা-বিদ্রূপ কৰে; তথাপিও মই তোমাৰ ব্যৱস্থাৰ পৰা অলপো এফলীয়া হোৱা নাই।
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 ৭৭ মোলৈ তোমাৰ কৃপা নামি আহঁক, যাতে মই জীয়াই থাকিব পাৰোঁ; কিয়নো তোমাৰ ব্যৱস্থাই মোক আনন্দ দিয়ে।
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 ৭৮ অহংকাৰী লোকে লাজ পাওক, কিয়নো তেওঁলোকে মিছা কথা কৈ মোৰ সর্বনাশ কৰিলে; কিন্তু হ’লে মই তোমাৰ আদেশবোৰ ধ্যান কৰিম;
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 ৮১ তুমি মোক ৰক্ষা কৰাৰ প্রতীক্ষাত থাকোতে থাকোতে মোৰ প্রাণ ক্রমশঃ অৱশ হৈ গৈছে; মই তোমাৰ বাক্যত আশা কৰিছোঁ।
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 ৮২ তোমাৰ বাক্যৰ প্রতিজ্ঞা পূর্ণ হোৱাৰ অপেক্ষাত মোৰ চকু সোমাই গৈছে; মই সুধিলো, “কেতিয়া তুমি মোক সান্ত্বনা দিবা?”
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 ৯৮ তোমাৰ আজ্ঞাই মোক মোৰ শত্ৰুবোৰতকৈ জ্ঞানৱান কৰি তোলে; কিয়নো তোমাৰ আজ্ঞাবোৰ সদায় মোৰ লগে লগে থাকে।
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 ১০৮ হে যিহোৱা, মোৰ মুখে কৰা প্রশংসা-স্তুতিৰ উৎসর্গ তুমি গ্রহণ কৰা, আৰু তোমাৰ শাসন-প্ৰণালীবোৰ মোক শিকোৱা।
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 ১২৩ তোমাৰ ধাৰ্মিকযুক্ত প্রতিজ্ঞা পূর্ণ হোৱালৈ আৰু তোমাৰ পৰিত্ৰাণৰ বাবে অপেক্ষা কৰি মোৰ চকু দুর্বল হৈ গৈছে।
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 ১৩৩ তোমাৰ প্রতিজ্ঞা অনুসাৰে মোৰ খোজ সুস্থিৰ কৰি ৰাখা আৰু কোনো অধৰ্মক মোৰ ওপৰত অধিকাৰ কৰিবলৈ নিদিবা।
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 ১৪৯ তোমাৰ গভীৰ প্রেম অনুসাৰে মোৰ স্বৰ শুনা; হে যিহোৱা, তোমাৰ ব্যৱস্থা অনুসাৰে মোক পুনৰায় সঞ্জীৱিত কৰা।
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 ১৫৪ মোৰ পক্ষে বিবাদ নিষ্পত্তি কৰা আৰু মোক মুক্ত কৰা; তোমাৰ বাক্যত কৰা প্রতিজ্ঞা অনুসাৰে মোক পুনৰায় সঞ্জীৱিত কৰা;
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 ১৫৯ চোৱা, মই তোমাৰ আদেশবোৰ কিমান যে ভাল পাওঁ! হে যিহোৱা, তোমাৰ সুস্থিৰ প্রেম অনুসাৰে মোক পুনৰায় সঞ্জীৱিত কৰা।
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 ১৬৯ হে যিহোৱা, মোৰ কাতৰোক্তি তোমাৰ সন্মুখত উপস্থিত হওক; তোমাৰ বাক্য অনুসাৰে মোক বোধ-শক্তি দান কৰা।
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 ১৭৫ মোক জীয়াই থাকিবলৈ দিয়া যাতে মই তোমাৰ প্রশংসা কৰিব পাৰোঁ; তোমাৰ শাসন-প্রণালীবোৰে মোক সহায় কৰক।
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 ১৭৬ হেৰোৱা মেৰ-ছাগৰ দৰে মই ভ্ৰান্ত হলোঁ; তোমাৰ দাসক তুমি বিচাৰি লোৱা; কিয়নো তোমাৰ আজ্ঞাবোৰ মই পাহৰা নাই।
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
