প্রবচন 3
Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
3 ৩ বিশ্বাসযোগ্য আৰু নিৰ্ভৰযোগ্য গুৰুত্বপূর্ণ প্ৰতিশ্রুতিয়ে তোমাক কেতিয়াও ত্যাগ নকৰক; দুয়োকো তুমি ডিঙিত বান্ধি ৰাখিবা, আৰু তোমাৰ হৃদয় ফলিত সেইবোৰ লিখি থ’বা।
Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
12 ১২ পিতৃক সন্তুষ্ট কৰা পুত্রক যেনেকৈ পিতৃয়ে প্রেম কৰে; ঈশ্বৰেও যি জনক প্ৰেম কৰে, সেই জনক তেনেকৈ অনুযোগ কৰে।
HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
15 ১৫ প্রজ্ঞা অলঙ্কাৰতকৈয়ো বহুমূলীয়া; আৰু তোমাৰ অভিলাষৰ কোনো বস্তুকেই প্রজ্ঞাৰ লগত তুলনা কৰিব নোৱাৰি।
den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
18 ১৮ যিসকলে তেওঁক ধৰি ৰাখে, তেওঁলোকৰ বাবে তেওঁ জীৱনদায়ক বৃক্ষস্বৰূপ; আৰু যি সকলে তেওঁক ধৰি ৰাখে তেওঁলোক সুখী।
den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
19 ১৯ যিহোৱাই প্রজ্ঞাৰ দ্বাৰাই পৃথিৱী স্থাপন কৰিলে, আৰু সুবুদ্ধিৰ দ্বাৰাই আকাশ-মণ্ডল প্রতিষ্ঠা কৰিলে।
HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
21 ২১ হে মোৰ পুত্র, তুমি সেই সকলোকে তোমাৰ দৃষ্টিৰ পৰা আতৰ হ’বলৈ নিদিবা; তুমি ন্যায় বিচাৰ আৰু বিচক্ষনতা ধৰি ৰাখিবা।
Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
28 ২৮ যেতিয়া তোমাৰ হাতত ধন থাকে, তেতিয়া ওচৰ চুবুৰীয়াক “যোৱা, পুনৰ আহিবা, মই কাইলৈ তোমাক দিম,” এইদৰে নক’বা
sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
29 ২৯ যি জনে তোমাক বিশ্বাস কৰে আৰু তোমাৰ ওচৰত থাকে, সেই ওচৰ চুবুৰীয়াক অনিষ্ট কৰিবলৈ পৰিকল্পনা নকৰিবা।
Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
