যোব 22
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 ৪ তেওঁলৈ তোমাৰ কি ভয়, তাৰ কাৰণেহে তেওঁ জানো তোমাক অনুযোগ কৰে? তাৰ নিমিত্তেহে জানো তেওঁ তোমাৰ লগত বিচাৰত সোমাব?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 ১৭ সেই সময়ত সিহঁতে ঈশ্বৰক কৈছিল, “আমাৰ পৰা দূৰ হোৱা;” আৰু “সৰ্ব্বশক্তিমান জনাই আমাৰ অৰ্থে কি কৰিব পাৰে?”
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 ১৮ তথাপি তেওঁ সিহঁতৰ ঘৰবোৰ উত্তম উত্তম দ্ৰব্যেৰে পৰিপূৰ্ণ কৰিছিল; কিন্তু দুষ্টবোৰৰ আলচ মোৰ পৰা দূৰত থাকে।
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 ২০ আৰু কয়, “আমাৰ বিৰুদ্ধে উঠাবোৰ নিশ্চয়ে বিনষ্ট হল; আৰু সিহঁতৰ প্ৰচুৰ সম্পত্তি অগ্নিয়ে গ্রাস কৰিলে।”
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 ২৩ যদি তুমি সৰ্ব্বশক্তিমান জনালৈ ঘূৰা, আৰু তোমাৰ তম্বুৰ পৰা অধৰ্ম দূৰ কৰা, তেন্তে তুমি পুনৰায় উন্নতি লাভ কৰিবা।
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
