যোব 21
Men Job svarede og sagde:
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 ১১ সিহঁতে নিজ নিজ শিশুবোৰক মেৰৰ জাকৰ দৰে বাহিৰলৈ উলিয়াই দিয়ে; আৰু সিহঁতৰ সন্তানবোৰে নাচ-গান কৰে।
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 ১৫ সৰ্ব্বশক্তিমান জনানো কোন যে, আমি তেওঁৰ সেৱা কৰিম? আৰু তেওঁৰ আগত প্ৰাৰ্থনা কৰিলেই আমাৰ বা কি লাভ হ’ব?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 ১৭ দুষ্টবোৰৰ প্ৰদীপ নো কিমানবাৰ নুমুউৱা হয়? কিমানবাৰ নো সিহঁতৰ বিপদ সিহঁতলৈ ঘটে? কিমানবাৰ নো ঈশ্বৰে নিজ ক্ৰোধত ক্লেশ বিলাই দিয়ে?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 ১৯ তোমালোকে কোৱা, “ঈশ্বৰে তাৰ সন্তানবোৰলৈ তাৰ অধৰ্ম সাঁচি থয়”। সেয়ে ভোগ কৰিবৰ কাৰণে তেওঁ তাকেই প্ৰতিফল দিয়ক।
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 ২৭ চোৱা, মই তোমালোকৰ মনৰ ভাব জানিছোঁ; আৰু মোৰ বিৰুদ্ধে অন্যায়কৈ যিবোৰ মন্ত্ৰণা কৰিছা, সেইবোৰকো মই জানিছোঁ।
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 ৩০ দুষ্টই বিপদৰ দিনত ৰক্ষা পায়, আৰু ক্ৰোধৰ দিনত তাক আঁতৰাই নিয়া হয়, এই বুলি তেওঁলোকে কোৱা বিবৰণ তোমালোকে নাজানা নে?
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 ৩৩ আৰু উপত্যকাৰ চপৰাবোৰ তালৈ লঘু যেন বোধ হব; যেনেকৈ তাৰ আগেয়ে অলেখ মানুহ গৈছিল, তেনেকৈ তাৰ পাছতো সকলো মানুহ যাব।
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
