যোব 10
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 ৩ তুমি উপদ্ৰৱ কৰিবলৈ, তোমাৰ হাতৰ কাৰ্য তুচ্ছ কৰিবলৈ, আৰু দুষ্টবোৰৰ মন্ত্ৰণাত প্ৰসন্ন হবলৈ তুমি জানো ভাল দেখিছা?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 ৮ তোমাৰ হাতে মোক গঠন আৰু নিৰ্ম্মাণ কৰিলে, মোৰ সৰ্ব্বাঙ্গ সংলগ্ন কৰিলে; তথাপি তুমি মোক বিনষ্ট কৰিছা।
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 ১৫ মই দুষ্ট হলে, মোক সন্তাপ হ’ব, ধাৰ্মিক হলেও মই অপৰাধেৰে পৰিপূৰ্ণ হৈ, নিজৰ ক্লেশ দেখি মূৰ তুলিব নোৱাৰিম;
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 ১৬ মূৰ তুলিলে, তুমি সিংহৰ নিচিনাকৈ মোক মৃগয়া কৰিবা, আৰু মোৰ অহিতে বাৰে বাৰে বিস্ময়জনক পৰাক্ৰম দেখুৱাবা;
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 ১৭ তুমি মোৰ অহিতে নতুন নতুন সাক্ষী আনিবা, মোৰ অহিতে তোমাৰ ক্রোধ বঢ়াবা, আৰু মোৰ লগত নতুন নতুন সৈন্য লৈ যুদ্ধ কৰিব।
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 ১৮ তেন্তে কিয় তুমি মোক গৰ্ভৰ পৰা বাহিৰ কৰিলা? নকৰা হলে মই মৰিলেহেঁতেন আৰু কোনো চকুৱে মোক নেদেখিলেহেঁতেন।
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 ২০ মোৰ দিন কেইটা তাকৰ নহয়নে? তেন্তে ক্ষান্ত হোৱা। মই অকলশৰীয়া, অলপমান শান্তনা পাবলৈ মোক এৰি দিয়া;
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 ২২ সেইদেশ মাজনিশাৰ নিচিনা ঘোৰ অন্ধকাৰ, সেই দেশ মৃত্যুচ্ছায়াৰ দেশ, তাত একো সুশৃংখল ৰূপত নাই; তাত পোহৰেই অন্ধকাৰৰ নিচিনা’।”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
