Luke 1
1 Hanau waunauthathee hadnedanuu hejadenenau hadjenanuu hauthase vavesee hauthedau hena hayauhuhau nanāe hājavaānethauwuthajauthaunin,
Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
2 Hasevenānauau nanaa hehethee jasesee vasesā hāenuu nau nejaanuu hanadedaunau;
således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
3 Hasethajaunau hethadee heee nananenau jea, vavesethaugudenau vahee hayauhuhau hehetheejasesee hadnewauthaunauwunathane nedānee, javaānethadee Theauthenus,
så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
4 Hadeaenauwu hethauwuu hena hayauhuhau nesechauhauthehane.
forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
5 Hena hese Herod, naja Judea, jasaa vevethahehe Zacharias haseede, hadauchunanede Abia: nau henene hedaunāhene Aarauneau, nau heneseedaunin Elisabeth.
I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
6 Nau haenesauuthāhenauau hathaāhenith Hejavaneauthu, thaunaugudethee vahee nanavaavedaunau nau hauchuwudaunau Vahadāde dejauthauwuvade.
De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
7 Nau hehauwunesaunenauau, hanau henee hehauwunesaune Elisabeth; nau wauwu haenesauu vaehahenenauau.
Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
8 Nau hethauwuu, henee daunausuvadanedaude hathaāhenith Hejavaneauthu hāenauauchaude,
Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
9 Nesedaunethe vevethahehehau, nesedaude hadnejaāde yehauthe hevadannauauwunene Vahadāhenith.
at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
10 Nau haunauude henanedanede haevevethahedaune jathee nauauchuu jaa.
og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
11 Nau haenauhauva hautheaune Vahadāde haetheaugune hejavese jaanaa.
Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
12 Nau hāenauhauwaude Zacharias, haejanethajau, nau nāthajaude haeedasaa.
Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
13 Hau nuu hautheaune, jevanāthajau hathāhuk, Zacharias: havevethahede nanedauwuhuu; nau hadasea Elisabeth hadjanesewaude hāau, nau Jaun hadeseau.
Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
14 Nau nananin hadaunauwuthajau nau hadeneethajau; nau hadnewauthathee neethajauthee hāejanesee.
og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
15 Hanau haudvasāthaa hathaāhenith Vahadāhenith, nau haudnehauwuvane daudause dadajevenenaje, wauāthe neauthunaje; nau haudnechauchaunaudede Hevadanauwauthauwunene Hejavaneauthu, haa hehethee hāejanesee.
For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
16 Nau haudnewauthaa dāeyaunenede Israel hadjaechuwauyāaunaude hesee Vahadāhenith Henesaunaunenau.
og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
17 Nau haudnedauwaunaude nauguu Vadanauwauthauwu nau neesenaudāhenith Elias hadjaechuwauyāauau vadauhau henesaunaunenau hesee dāeyaunauauau nau nejenedauvathee gaugauuthajaudenau hadauethadee; hadnesaanudede henanedanede hesanaa hesee Vahadāhenith.
og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
18 Nau Zacharias naudedusaene nuu? wauwu vanaehahenenau nau nadasea wauwu vadavehahenede, hathauhuk hautheaune.
Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
19 Nau hautheaune hanaāauchuhananadethāde, Nananenau Gabriel henee theaugudaunauau hathaāhede Hejavaneauthau; nau janeautheavānau haudnāedauwunathana, nau hadnauhauthehathana nuu neethajaude waunauyauau.
Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
20 Nau, naune, nananin haudnejanadene nau haudnehauwuneanade, haunaude hese nuu hayauhuhau nauauchaugu hethauwuu, hanau nananin daujethauwaudauwu nadanadede, nuu hadnethauwunauauchuu nauauchaugaune.
og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
21 Nau henanedanede haedauyauhauvanauau Zacharias, nau haegaugauanadauwu henee dauguthetheaugude vadannauauwuu.
Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
22 Nau hāejenauāhede, haejeneanadetha: nau haeaenauwu daunauhauthāde vadannauauwuu: haevathasauwuna nau haejanade.
Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
23 Nau hethauwuu, henee, chauchaunu hese hāesevadanedaude haeyehau hesee nehayau hedauauwuu.
Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
24 Nau heee hena hese henene Elisabeth hanaāenesaunenith, nau haegauduse nehayau hayauthaunenethe hesese heee, hanaāenehede,
Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
25 Hesau Vahadāde naasehānau hesee hāedaugauhauvānau hadgudanauwunānau nāedayāhede henanedaa.
Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
26 Nau nanedaudauchuauwaude hesese hautheaun Gabriel haejeautheawau hehethee Hejavaneauthu hesee hedan Gananee haseenaugu Nazareth,
Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
27 Hesāhedāeyaun haeenenehauwaune henanin Joseph haenaneeseenith, hehethee hedauauwuu David; nau hesāhedāeyaun Mare haenaaseede.
til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
28 Nau hautheaun haeedasaa, nau hanaāenehethāde, Haunauwuthajau, nananin vechauthane, Vahadāde hanedaudaunāne: hauwunaunane hesānaa.
Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
29 Nau hāenauhauwaude, haejanethajaude hedanadedaunin, nau haegaugauanade daun hadnesenaunenechuhude nuu hadnesauau.
Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
30 Nau hautheaun, Jevanāthajau, hathāhuk, Mare: hanau nananin vechauthāne Hejavaneauthau.
Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
31 Nau, naune, nananin hadnenesaunin, nau hadneahene, nau JESUS hadeseau.
og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
32 Hadvasāthaa, nau Vāā Hejavaa hadethauva: nau Vahadāde Hejavaneauthau hadvenaude naja theaugudau henesaunaune David:
Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
33 Nau hadnajawaudauau hededanin Jacob jethauujenee; nau henajanede hadnehauwuthauuvadauaune. (aiōn g165)
og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
34 Hanaāenehethaude Mare nuu hautheaune, Haddusenesau nuu hanau nāhauwāenaunau henane?
Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
35 Nau hautheaun hanaāauchuhananadethāde, Hejavaneauthau Hevadanauwauthauwu hadnedasāne: nau naunauthauau Hejavaa haddugauyāaunāne; henaheee jea henee Naunaudāde hadnenesaunewaude Heau Hejavaneauthau hadnethade.
Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
36 Nau, naune, have Elisabeth, jea wauwu henesaunede hadneahede wauwu dauvadavehahenede: nau nuu nanedaudauchunethe hesese wauwu hehauwunesaune neethade.
Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
37 Hanau Hejavaneauthau vahee neneedede hayauhuhau.
For ingen ting er umulig for Gud.
38 Nau naune, Vahadāde daununānau hahagu Mare, hadnaasauau nuu hasenehene, nau hautheaun hanaāenauthāde.
Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
39 Nau Mare hanaāethauwauthede hena hese, nau hanaāehaude jauaudanenauauwuu nauhauhaunee hesee hedan Juda;
Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
40 Nau hanaejedāde hedauauwunene Zacharias, nau haenaunenechautha Elisabeth.
og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
41 Nau hethauwuu, henee, Elisabeth hāenedauwauthaude daunaunenechuhunith Mare, dāeyaunaa haenauauwuja hethauwaudauau; nau Elisabeth haeechauchaunaude Vadanauwauthauwu:
Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
42 Nau haevasanade, nau hanaāenehede, Hauwunaunane hesānaa, nau hauwunaunade dāeyaunaa hethauwaudauau.
og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
43 Nau naudauhuthedasaa nuu, henee henaune Navahadāhewaunāde hadnedasānau?
Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
44 Hanau, naune, chauchaunu hanadedaunau haunaunenechauhude hāenedauwaudauwau naunaudaunuu, dāeyaunaa naunauauwujahede naunaudauau heee haunauwuthajaude.
For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
45 Nau hauwunaunade hesā henee hethauwuthajaude: hanau hena hayauhuhau hadnethauwunaasauau neethāedauwunade hehethee Vahadāhenith.
Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
46 Nau Mare hanaāenehede, Navadathuwu hauwaunehāde Vahadāhenith,
Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
47 Nau navadathuwu neethajaudaunaude Hejavaneauthu Nānayauhāde.
og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
48 Hanau nedaugauhauwaude hadavenuhuhau hedaununaunau: hanau, naune, hewaunehaa heejasesee vahee henaededaunau hauwunaunade hadnethanau.
han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
49 Hanau hena Naunaudāde vanasaunee hayauhuhau hasehānau; nau vadanaunee heneseede.
fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
50 Nau nauwunaunaude henee headaunādaunau henajāthee henaedede nau nausunee henaedede.
og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
51 Nenauhauthethāde hedāahede hejadenaa; neneāsauaunaude hesāethajauhuhau hedāhene.
Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
52 Nejananaude naunaudāhenethe hehethee hetheaugudaunene, nau nejejenanaude hadavenuhuhau.
han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
53 Negaudauhaude hasenahehau nauguu hethadenee; nau nethauyādahehehau negudanaude jessaa.
hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
54 Nenedahewaude heau Israel, nedauyewuwude hedauwuyau;
Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid. (aiōn g165)
56 Nau Mare haenedauguva hanāenethe hesese heee, nau hanaāejaehaude nehayau hedauauwuu.
Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
57 Wauhā Elisabeth hanaāevadauaudaude hadneejanesāde; nau hanaāeahede.
Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
58 Nau henedaudevādaunau nau henethesaunau haenedauwauthaa hasauwunaunāde Vahadāhenith haenauhauthehaa vanasaunee hauwunaunadede, nau haenetheneethajauvaa.
og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
59 Nau hethauwuu, henee hāenasaudauchunesee haejenauusanauau hadgauguusenith dāeyaunauau; nau haeadethanauau Zacharias, thauguu heneseedaunin henesaunaune.
Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
60 Nau henaune hegau, hāheyaugaune, Jaun hadnethade,
Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
61 Nau hathauhaugaunee hehauwuseenauau hādauānauau nuu neseede,
Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
62 Nau haevathasauwunanauau henesaunaunin, haadeneseenethe.
De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
63 Nau haenaudede dasewauthaunauha, nau haewauthaunauhā, Jaun haseede, hahagu. Nau haunauude haegaugauuthajaudene,
Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
64 Nau haegaunadenanauau, nau henethaune haegauchauunauaune, nau hanaāanadede, nau haevaveenethedauna Hejavaneathu.
Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
65 Nau nāthajaude haeedasā haunauude henee hathāeauchaunauthee: nau vahee nuu nehedaunau haegaugauudedaune jedauwuu hathāauau jauaudanenauauwuu Judea.
Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
66 Nau yahee hathāenedauvade haejenanauwu hedahenauau, haudduthā naa dāeyaunaa, hahagaunee? Nau hejadenene Vahadānith haeanedaudaunaa.
og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
67 Nau henesaunaune Zacharias haeechauchaunaudene Vadanauwauthauwu, nau haeaeyānautheda,
Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
68 Vaveenethedaunaa Vahadāde Hejavaneauthau Israel; hanau haenauujāda nau daujauaudaunaudauau hedenanedanede,
Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
69 Nau thauwaudanaude henenese hadnenayauhānauau jedauwuu hedauauwunene hedaununaune David;
Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av, (aiōn g165)
71 Henee hadnenanedanenauau hehethe haujauthavene, nau hehethee hejadenaa vahee hāthāasānavādaunene;
en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
72 Hethauwuu hauwunaunadede nesayānāedauwunaude havasevāene, nau hadnedauyewuwude Hevadanenesedauwau;
for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
73 Deneauwauhude yesee havasevāene Abraham,
den ed han svor Abraham, vår far,
74 Henee hadvenānauau, jenāthajaude hehethee hejadenene haujauthavene hadnenayauhānauau hadnevevethedaunaunauau.
for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
75 Nauguu vadanaunee nau chuwuu hathaāhede, vahee hesee hadenaededaunene.
i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
76 Nau nananin, dāeyaunaa, haeyāhe Hejavaa haudnethane: hanau nananin hadnedauwaudauwu Vahadāde hadnesaanudene hevaunaa;
Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
77 Hadvāde haeyaude hadnenanedanedaunee hededane hadjaegudanauwunaude hewauchudaudenenenau,
for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
78 Hehethee havathee hauwunaunadede Hāsaunaunene; nanaa Naugusaje hehethee hejavaa hadnenauujādaunānauau,
for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
79 Hadvenaude hesee hathāetheaugunethe hadauveeyaunee nau hadaudugauyāsaa gaujauaudahede, hadnedauwaudauau hauauthene hesee hadaudādauyaunee.
for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
80 Nau dāeyaunaa haeeseau, nau hevadathuwu haedāeaune, nau haenaadaude hadaunechaudanee haunaude hesee hadneenauhauthethāde Israel.
Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
