< المَزامِير 148 >
هَلِّلُويَا! سَبِّحُوا الرَّبَّ مِنَ السَّمَاوَاتِ. سَبِّحُوهُ فِي الأَعَالِي. | ١ 1 |
Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!
سَبِّحُوهُ يَا جَمِيعَ مَلائِكَتِهِ. سَبِّحُوهُ يَا جَمِيعَ أَجْنَادِهِ. | ٢ 2 |
Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,
سَبِّحِيهِ يَا شَمْسُ وَيَا قَمَرُ. سَبِّحِيهِ يَا جَمِيعَ الكَوَاكِبِ المُشْرِقَةِ. | ٣ 3 |
pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,
سَبِّحِيهِ يَا سَمَاءَ السَّمَاوَاتِ، وَيَا أَيَّتُهَا السُّحُبُ الَّتِي فَوْقَ الجَلَدِ. | ٤ 4 |
pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!
لِتُسَبِّحْ هَذِهِ اسْمَ الرَّبِّ، لأَنَّهَا بِأَمْرِهِ خُلِقَتْ، | ٥ 5 |
De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;
وَثَبَّتَهَا إِلَى الدَّهْرِ وَالأَبَدِ، وَاضِعاً لَهَا حَدّاً لَا تَتَجَاوَزُهُ. | ٦ 6 |
han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!
سَبِّحِي الرَّبَّ مِنْ عَلَى الأَرْضِ يَا وُحُوشَ الْبَحْرِ وَيَا كُلَّ اللُّجَجِ. | ٧ 7 |
Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,
أَيَّتُهَا النَّارُ وَالْبَرَدُ، وَالثَّلْجُ والضَّبَابُ، الرِّيحُ الْعَاصِفَةُ الْمُنَفِّذَةُ لأَمْرِهِ، | ٨ 8 |
Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,
الْجِبَالُ وَالتِّلالُ جَمِيعاً، الأَشْجَارُ الْمُثْمِرَةُ وَالأَرْزُ كُلُّهُ، | ٩ 9 |
I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,
الْحَيْوَانَاتُ الْبَرِّيَّةُ وَالْمَوَاشِي كُلُّهَا، الزَّوَاحِفُ وَالطُّيُورُ. | ١٠ 10 |
I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,
مُلُوكُ الأَرْضِ وَجَمِيعُ الشُّعُوبِ وَحُكَّامُ الأَرْضِ وَجَمِيعُ الرُّؤَسَاءِ، | ١١ 11 |
I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,
الْفِتْيَانُ وَالْفَتَيَاتُ وَالشُّيُوخُ وَالشُّبَّانُ، | ١٢ 12 |
ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!
لِيُسَبِّحُوا اسْمَ الرَّبِّ، لأَنَّهُ وَحْدَهُ مُتَعَالٍ. مَجْدُهُ فَوْقَ الأَرْضِ وَالسَّمَاوَاتِ. | ١٣ 13 |
De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.
يَرْفَعُ رَأْسَ شَعْبِهِ إِكْرَاماً لِكُلِّ أَتْقِيَائِهِ، لِبَنِي إِسْرَائِيلَ الشَّعْبِ الْمُقَرَّبِ إِلَيْهِ. هَلِّلُويَا. | ١٤ 14 |
Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!