المَزامِير 118

١ 1 اشْكُرُوا الرَّبَّ لأَنَّهُ صَالِحٌ، وَرَحْمَتَهُ إِلَى الأَبَدِ تَدُومُ.

Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.

٢ 2 لِيَقُلْ بَنُو إِسْرَائِيلَ: إِنَّ رَحْمَتَهُ إِلَى الأَبَدِ تَدُومُ.

Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.

٣ 3 لِيَقُلْ بَيْتُ هَرُونَ: إِنَّ رَحْمَتَهُ إِلَى الأَبَدِ تَدُومُ.

De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.

٤ 4 لِيَقُلْ خَائِفُو الرَّبِّ: إِنَّ رَحْمَتَهُ إِلَى الأَبَدِ تَدُومُ.

De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.

٥ 5 دَعَوْتُ الرَّبَّ فِي الضِّيقِ فَأَجَابَنِي وَفَرَّجَ عَنِّي.

I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.

٦ 6 الرَّبُّ مَعِي فَلَا أَخَافُ. مَاذَا يَصْنَعُ بِي الْبَشَرُ؟

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

٧ 7 الرَّبُّ مَعِي. هُوَ مُعِينٌ لِي. سَأَرَى هَزِيمَةَ أَعْدَائِي.

Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.

٨ 8 اللُّجُوءُ إِلَى الرَّبِّ خَيْرٌ مِنَ الاعْتِمَادِ عَلَى الْبَشَرِ.

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.

٩ 9 اللُّجُوءُ إِلَى الرَّبِّ خَيْرٌ مِنَ الاعْتِمَادِ عَلَى الْعُظَمَاءِ.

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.

١٠ 10 حَاصَرَتْنِي جَمِيعُ الأُمَمِ، لَكِنِّي بِاسْمِ الرَّبِّ أُبِيدُهُمْ.

Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

١١ 11 حَاصَرُونِي وَضَيَّقُوا عَلَيَّ، لَكِنِّي بِاسْمِ الرَّبِّ أُبِيدُهُمْ.

De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

١٢ 12 حَاصَرُونِي كَالنَّحْلِ، (اشْتَعَلُوا) ثُمَّ انْطَفَأُوا كَنَارِ الشَّوْكِ. بِاسْمِ الرَّبِّ أُبِيدُهُمْ.

De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

١٣ 13 دُفِعْتُ بِعُنْفٍ كَيْ أَسْقُطَ، لَكِنَّ الرَّبَّ عَضَدَنِي.

Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.

١٤ 14 الرَّبُّ قُوَّتِي وَتَرْنِيمِي وَقَدْ صَارَ لِي خَلاصاً.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

١٥ 15 صَوْتُ هُتَافِ النَّصْرِ وَالْخَلاصِ فِي مَسَاكِنِ الأَبْرَارِ. يَمِينُ الرَّبِّ مُقْتَدِرَةٌ فِي فِعْلِهَا.

Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.

١٦ 16 يَمِينُ الرَّبِّ مُرْتَفِعَةٌ. يَمِينُ الرَّبِّ مُقْتَدِرَةٌ فِي فِعْلِهَا.

Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.

١٧ 17 لَا أَمُوتُ بَلْ أَحْيَا وَأُذِيعُ أَعْمَالَ الرَّبِّ.

Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.

١٨ 18 تَأْدِيباً أَدَّبَنِي الرَّبُّ، وَإِلَى الْمَوْتِ لَمْ يُسْلِمْنِي.

Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.

١٩ 19 افْتَحُوا لِي أَبْوَابَ الْبِرِّ، فَأَدْخُلَ فِيهَا، وَأَشْكُرَ الرَّبَّ.

Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.

٢٠ 20 هَذَا البَابُ هُوَ مَدْخَلُ الأَبْرَارِ إِلَى مَحْضَرِ الرَّبِّ.

Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.

٢١ 21 أَشْكُرُكَ لأَنَّكَ اسْتَجَبْتَ لِي وَصِرْتَ لِي مُخَلِّصاً.

Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

٢٢ 22 الْحَجَرُ الَّذِي رَفَضَهُ الْبَنَّاؤُونَ قَدْ صَارَ رَأَسَ الزَّاوِيَةِ.

Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.

٢٣ 23 مِنْ لَدَى الرَّبِّ كَانَ هَذَا، وَهُوَ مُدْهِشٌ فِي أَعْيُنِنَا.

Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.

٢٤ 24 هَذَا هُوَ الْيَوْمُ الَّذِي أَعَدَّهُ الرَّبُّ، فِيهِ نَبْتَهِجُ وَنَفْرَحُ.

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

٢٥ 25 آهِ يَا رَبُّ خَلِّصْ. يَا رَبُّ اكْفُلْ لَنَا النَّجَاحَ.

Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.

٢٦ 26 مُبَارَكٌ الآتِي بِاسْمِ الرَّبِّ. بَارَكْنَاكُمْ مِنْ بَيْتِ الرَّبِّ.

Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.

٢٧ 27 الرَّبُّ هُوَ اللهُ وَبِنُورِهِ أَضَاءَ لَنَا. ارْبِطُوا الذَّبِيحَةَ بِحِبَالٍ إِلَى زَوَايَا الْمَذْبَحِ.

Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.

٢٨ 28 إِلَهِي أَنْتَ، وَإِيَّاكَ أَشْكُرُ. إِلَهِي أَنْتَ وَإِيَّاكَ أُعَظِّمُ.

Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.

٢٩ 29 اشْكُرُوا الرَّبَّ لأَنَّهُ صَالِحٌ، وَرَحْمَتَهُ إِلَى الأَبَدِ تَدُومُ.

Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.