اَلْمَزَامِيرُ 85
| لِإِمَامِ ٱلْمُغَنِّينَ. لِبَنِي قُورَحَ. مَزْمُورٌ رَضِيتَ يَارَبُّ عَلَى أَرْضِكَ. أَرْجَعْتَ سَبْيَ يَعْقُوبَ. | ١ 1 |
Til Sangmesteren; af Koras Børn, en Psalme.
| غَفَرْتَ إِثْمَ شَعْبِكَ. سَتَرْتَ كُلَّ خَطِيَّتِهِمْ. سِلَاهْ. | ٢ 2 |
Herre! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage.
| حَجَزْتَ كُلَّ رِجْزِكَ. رَجَعْتَ عَنْ حُمُوِّ غَضَبِكَ. | ٣ 3 |
Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Synd. (Sela)
| أَرْجِعْنَا يَا إِلَهَ خَلَاصِنَا، وَٱنْفِ غَضَبَكَ عَنَّا. | ٤ 4 |
Du har draget al din Harme tilbage, du har bortvendt din grumme Vrede.
| هَلْ إِلَى ٱلدَّهْرِ تَسْخَطُ عَلَيْنَا؟ هَلْ تُطِيلُ غَضَبَكَ إِلَى دَوْرٍ فَدَوْرٍ؟ | ٥ 5 |
Hjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.
| أَلَا تَعُودُ أَنْتَ فَتُحْيِينَا، فَيَفْرَحُ بِكَ شَعْبُكَ؟ | ٦ 6 |
Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?
| أَرِنَا يَارَبُّ رَحْمَتَكَ، وَأَعْطِنَا خَلَاصَكَ. | ٧ 7 |
Vil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
| إِنِّي أَسْمَعُ مَا يَتَكَلَّمُ بِهِ ٱللهُ ٱلرَّبُّ، لِأَنَّهُ يَتَكَلَّمُ بِٱلسَّلَامِ لِشَعْبِهِ وَلِأَتْقِيَائِهِ، فَلَا يَرْجِعُنَّ إِلَى ٱلْحَمَاقَةِ. | ٨ 8 |
Herre! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.
| لِأَنَّ خَلَاصَهُ قَرِيبٌ مِنْ خَائِفِيهِ، لِيَسْكُنَ ٱلْمَجْدُ فِي أَرْضِنَا. | ٩ 9 |
Jeg vil høre, hvad Gud Herren tater; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.
| ٱلرَّحْمَةُ وَٱلْحَقُّ ٱلْتَقَيَا. ٱلْبِرُّ وَٱلسَّلَامُ تَلَاثَمَا. | ١٠ 10 |
Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.
| ٱلْحَقُّ مِنَ ٱلْأَرْضِ يَنْبُتُ، وَٱلْبِرُّ مِنَ ٱلسَّمَاءِ يَطَّلِعُ. | ١١ 11 |
Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.
| أَيْضًا ٱلرَّبُّ يُعْطِي ٱلْخَيْرَ، وَأَرْضُنَا تُعْطِي غَلَّتَهَا. | ١٢ 12 |
Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.
| ٱلْبِرُّ قُدَّامَهُ يَسْلُكُ، وَيَطَأُ فِي طَرِيقِ خَطَوَاتِهِ. | ١٣ 13 |
Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde. Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!
