< اَلْمَزَامِيرُ 121 >
تَرْنِيمَةُ ٱلْمَصَاعِدِ أَرْفَعُ عَيْنَيَّ إِلَى ٱلْجِبَالِ، مِنْ حَيْثُ يَأْتِي عَوْنِي! | ١ 1 |
Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?
مَعُونَتِي مِنْ عِنْدِ ٱلرَّبِّ، صَانِعِ ٱلسَّمَاوَاتِ وَٱلْأَرْضِ. | ٢ 2 |
Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.
لَا يَدَعُ رِجْلَكَ تَزِلُّ. لَا يَنْعَسُ حَافِظُكَ. | ٣ 3 |
Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!
إِنَّهُ لَا يَنْعَسُ وَلَا يَنَامُ حَافِظُ إِسْرَائِيلَ. | ٤ 4 |
Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!
ٱلرَّبُّ حَافِظُكَ. ٱلرَّبُّ ظِلٌّ لَكَ عَنْ يَدِكَ ٱلْيُمْنَى. | ٥ 5 |
Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.
لَا تَضْرِبُكَ ٱلشَّمْسُ فِي ٱلنَّهَارِ، وَلَا ٱلْقَمَرُ فِي ٱللَّيْلِ. | ٦ 6 |
Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.
ٱلرَّبُّ يَحْفَظُكَ مِنْ كُلِّ شَرٍّ. يَحْفَظُ نَفْسَكَ. | ٧ 7 |
Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.
ٱلرَّبُّ يَحْفَظُ خُرُوجَكَ وَدُخُولَكَ مِنَ ٱلْآنَ وَإِلَى ٱلدَّهْرِ. | ٨ 8 |
Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.