اَلْمَزَامِيرُ 119

١ 1 طُوبَى لِلْكَامِلِينَ طَرِيقًا، ٱلسَّالِكِينَ فِي شَرِيعَةِ ٱلرَّبِّ.

Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.

٢ 2 طُوبَى لِحَافِظِي شَهَادَاتِهِ. مِنْ كُلِّ قُلُوبِهِمْ يَطْلُبُونَهُ.

Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,

٣ 3 أَيْضًا لَا يَرْتَكِبُونَ إِثْمًا. فِي طُرُقِهِ يَسْلُكُونَ.

de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.

٤ 4 أَنْتَ أَوْصَيْتَ بِوَصَايَاكَ أَنْ تُحْفَظَ تَمَامًا.

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

٥ 5 لَيْتَ طُرُقِي تُثَبَّتُ فِي حِفْظِ فَرَائِضِكَ.

O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!

٦ 6 حِينَئِذٍ لَا أَخْزَى إِذَا نَظَرْتُ إِلَى كُلِّ وَصَايَاكَ.

Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.

٧ 7 أَحْمَدُكَ بِٱسْتِقَامَةِ قَلْبٍ عِنْدَ تَعَلُّمِي أَحْكَامَ عَدْلِكَ.

Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.

٨ 8 وَصَايَاكَ أَحْفَظُ. لَا تَتْرُكْنِي إِلَى ٱلْغَايَةِ.

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

٩ 9 بِمَ يُزَكِّي ٱلشَّابُّ طَرِيقَهُ؟ بِحِفْظِهِ إِيَّاهُ حَسَبَ كَلَامِكَ.

Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.

١٠ 10 بِكُلِّ قَلْبِي طَلَبْتُكَ. لَا تُضِلَّنِي عَنْ وَصَايَاكَ.

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

١١ 11 خَبَأْتُ كَلَامَكَ فِي قَلْبِي لِكَيْلَا أُخْطِئَ إِلَيْكَ.

Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

١٢ 12 مُبَارَكٌ أَنْتَ يَارَبُّ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

١٣ 13 بِشَفَتَيَّ حَسَبْتُ كُلَّ أَحْكَامِ فَمِكَ.

Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

١٤ 14 بِطَرِيقِ شَهَادَاتِكَ فَرِحْتُ كَمَا عَلَى كُلِّ ٱلْغِنَى.

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

١٥ 15 بِوَصَايَاكَ أَلْهَجُ، وَأُلَاحِظُ سُبُلَكَ.

Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

١٦ 16 بِفَرَائِضِكَ أَتَلَذَّذُ. لَا أَنْسَى كَلَامَكَ.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

١٧ 17 أَحْسِنْ إِلَى عَبْدِكَ، فَأَحْيَا وَأَحْفَظَ أَمْرَكَ.

Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

١٨ 18 ٱكْشِفْ عَنْ عَيْنَيَّ فَأَرَى عَجَائِبَ مِنْ شَرِيعَتِكَ.

Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.

١٩ 19 غَرِيبٌ أَنَا فِي ٱلْأَرْضِ. لَا تُخْفِ عَنِّي وَصَايَاكَ.

Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

٢٠ 20 ٱنْسَحَقَتْ نَفْسِي شَوْقًا إِلَى أَحْكَامِكَ فِي كُلِّ حِينٍ.

Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

٢١ 21 ٱنْتَهَرْتَ ٱلْمُتَكَبِّرِينَ ٱلْمَلَاعِينَ ٱلضَّالِّينَ عَنْ وَصَايَاكَ.

Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

٢٢ 22 دَحْرِجْ عَنِّي ٱلْعَارَ وَٱلْإِهَانَةَ، لِأَنِّي حَفِظْتُ شَهَادَاتِكَ.

Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.

٢٣ 23 جَلَسَ أَيْضًا رُؤَسَاءُ، تَقَاوَلُوا عَلَيَّ. أَمَّا عَبْدُكَ فَيُنَاجِي بِفَرَائِضِكَ.

Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.

٢٤ 24 أَيْضًا شَهَادَاتُكَ هِيَ لَذَّتِي، أَهْلُ مَشُورَتِي.

Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.

٢٥ 25 لَصِقَتْ بِٱلتُّرَابِ نَفْسِي، فَأَحْيِنِي حَسَبَ كَلِمَتِكَ.

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

٢٦ 26 قَدْ صَرَّحْتُ بِطُرُقِي فَٱسْتَجَبْتَ لِي. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

٢٧ 27 طَرِيقَ وَصَايَاكَ فَهِّمْنِي، فَأُنَاجِيَ بِعَجَائِبِكَ.

Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.

٢٨ 28 قَطَرَتْ نَفْسِي مِنَ ٱلْحُزْنِ. أَقِمْنِي حَسَبَ كَلَامِكَ.

Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

٢٩ 29 طَرِيقَ ٱلْكَذِبِ أَبْعِدْ عَنِّي، وَبِشَرِيعَتِكَ ٱرْحَمْنِي.

Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!

٣٠ 30 ٱخْتَرْتُ طَرِيقَ ٱلْحَقِّ. جَعَلْتُ أَحْكَامَكَ قُدَّامِي.

Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.

٣١ 31 لَصِقْتُ بِشَهَادَاتِكَ. يَارَبُّ، لَا تُخْزِنِي.

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

٣٢ 32 فِي طَرِيقِ وَصَايَاكَ أَجْرِي، لِأَنَّكَ تُرَحِّبُ قَلْبِي.

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.

٣٣ 33 عَلِّمْنِي يَارَبُّ طَرِيقَ فَرَائِضِكَ، فَأَحْفَظَهَا إِلَى ٱلنِّهَايَةِ.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.

٣٤ 34 فَهِّمْنِي فَأُلَاحِظَ شَرِيعَتَكَ، وَأَحْفَظَهَا بِكُلِّ قَلْبِي.

Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

٣٥ 35 دَرِّبْنِي فِي سَبِيلِ وَصَايَاكَ، لِأَنِّي بِهِ سُرِرْتُ.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

٣٦ 36 أَمِلْ قَلْبِي إِلَى شَهَادَاتِكَ، لَا إِلَى ٱلْمَكْسَبِ.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

٣٧ 37 حَوِّلْ عَيْنَيَّ عَنِ ٱلنَّظَرِ إِلَى ٱلْبَاطِلِ. فِي طَرِيقِكَ أَحْيِنِي.

Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

٣٨ 38 أَقِمْ لِعَبْدِكَ قَوْلَكَ ٱلَّذِي لِمُتَّقِيكَ.

Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.

٣٩ 39 أَزِلْ عَارِي ٱلَّذِي حَذِرْتُ مِنْهُ، لِأَنَّ أَحْكَامَكَ طَيِّبَةٌ.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

٤٠ 40 هَأَنَذَا قَدِ ٱشْتَهَيْتُ وَصَايَاكَ. بِعَدْلِكَ أَحْيِنِي.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

٤١ 41 لِتَأْتِنِي رَحْمَتُكَ يَارَبُّ، خَلَاصُكَ حَسَبَ قَوْلِكَ،

Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

٤٢ 42 فَأُجَاوِبَ مُعَيِّرِي كَلِمَةً، لِأَنِّي ٱتَّكَلْتُ عَلَى كَلَامِكَ.

saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.

٤٣ 43 وَلَا تَنْزِعْ مِنْ فَمِي كَلَامَ ٱلْحَقِّ كُلَّ ٱلنَّزْعِ، لِأَنِّي ٱنْتَظَرْتُ أَحْكَامَكَ.

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.

٤٤ 44 فَأَحْفَظَ شَرِيعَتَكَ دَائِمًا، إِلَى ٱلدَّهْرِ وَٱلْأَبَدِ،

Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

٤٥ 45 وَأَتَمَشَّى فِي رَحْبٍ، لِأَنِّي طَلَبْتُ وَصَايَاكَ.

jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.

٤٦ 46 وَأَتَكَلَّمُ بِشَهَادَاتِكَ قُدَّامَ مُلُوكٍ وَلَا أَخْزَى،

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

٤٧ 47 وَأَتَلَذَّذُ بِوَصَايَاكَ ٱلَّتِي أَحْبَبْتُ.

jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;

٤٨ 48 وَأَرْفَعُ يَدَيَّ إِلَى وَصَايَاكَ ٱلَّتِي وَدِدْتُ، وَأُنَاجِي بِفَرَائِضِكَ.

jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.

٤٩ 49 اُذْكُرْ لِعَبْدِكَ ٱلْقَوْلَ ٱلَّذِي جَعَلْتَنِي أَنْتَظِرُهُ.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.

٥٠ 50 هَذِهِ هِيَ تَعْزِيَتِي فِي مَذَلَّتِي، لِأَنَّ قَوْلَكَ أَحْيَانِي.

Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

٥١ 51 ٱلْمُتَكَبِّرُونَ ٱسْتَهْزَأُوا بِي إِلَى ٱلْغَايَةِ. عَنْ شَرِيعَتِكَ لَمْ أَمِلْ.

De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.

٥٢ 52 تَذَكَّرْتُ أَحْكَامَكَ مُنْذُ ٱلدَّهْرِ يَارَبُّ، فَتَعَزَّيْتُ.

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

٥٣ 53 ٱلْحَمِيَّةُ أَخَذَتْنِي بِسَبَبِ ٱلْأَشْرَارِ تَارِكِي شَرِيعَتِكَ.

Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

٥٤ 54 تَرْنِيمَاتٍ صَارَتْ لِي فَرَائِضُكَ فِي بَيْتِ غُرْبَتِي.

Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

٥٥ 55 ذَكَرْتُ فِي ٱللَّيْلِ ٱسْمَكَ يَارَبُّ، وَحَفِظْتُ شَرِيعَتَكَ.

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

٥٦ 56 هَذَا صَارَ لِي، لِأَنِّي حَفِظْتُ وَصَايَاكَ.

Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.

٥٧ 57 نَصِيبِي ٱلرَّبُّ، قُلْتُ لِحِفْظِ كَلَامِكَ.

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

٥٨ 58 تَرَضَّيْتُ وَجْهَكَ بِكُلِّ قَلْبِي. ٱرْحَمْنِي حَسَبَ قَوْلِكَ.

Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!

٥٩ 59 تَفَكَّرْتُ فِي طُرُقِي، وَرَدَدْتُ قَدَمَيَّ إِلَى شَهَادَاتِكَ.

Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

٦٠ 60 أَسْرَعْتُ وَلَمْ أَتَوَانَ لِحِفْظِ وَصَايَاكَ.

Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

٦١ 61 حِبَالُ ٱلْأَشْرَارِ ٱلْتَفَّتْ عَلَيَّ. أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

٦٢ 62 فِي مُنْتَصَفِ ٱللَّيْلِ أَقُومُ لِأَحْمَدَكَ عَلَى أَحْكَامِ بِرِّكَ.

Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

٦٣ 63 رَفِيقٌ أَنَا لِكُلِّ ٱلَّذِينَ يَتَّقُونَكَ وَلِحَافِظِي وَصَايَاكَ.

Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

٦٤ 64 رَحْمَتُكَ يَارَبُّ قَدْ مَلَأَتِ ٱلْأَرْضَ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

٦٥ 65 خَيْرًا صَنَعْتَ مَعَ عَبْدِكَ يَارَبُّ حَسَبَ كَلَامِكَ.

Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

٦٦ 66 ذَوْقًا صَالِحًا وَمَعْرِفَةً عَلِّمْنِي، لِأَنِّي بِوَصَايَاكَ آمَنْتُ.

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.

٦٧ 67 قَبْلَ أَنْ أُذَلَّلَ أَنَا ضَلَلْتُ، أَمَّا ٱلْآنَ فَحَفِظْتُ قَوْلَكَ.

Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

٦٨ 68 صَالِحٌ أَنْتَ وَمُحْسِنٌ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

٦٩ 69 ٱلْمُتَكَبِّرُونَ قَدْ لَفَّقُوا عَلَيَّ كَذِبًا، أَمَّا أَنَا فَبِكُلِّ قَلْبِي أَحْفَظُ وَصَايَاكَ.

De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

٧٠ 70 سَمِنَ مِثْلَ ٱلشَّحْمِ قَلْبُهُمْ، أَمَّا أَنَا فَبِشَرِيعَتِكَ أَتَلَذَّذُ.

Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

٧١ 71 خَيْرٌ لِي أَنِّي تَذَلَّلْتُ لِكَيْ أَتَعَلَّمَ فَرَائِضَكَ.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.

٧٢ 72 شَرِيعَةُ فَمِكَ خَيْرٌ لِي مِنْ أُلُوفِ ذَهَبٍ وَفِضَّةٍ.

Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

٧٣ 73 يَدَاكَ صَنَعَتَانِي وَأَنْشَأَتَانِي. فَهِّمْنِي فَأَتَعَلَّمَ وَصَايَاكَ.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!

٧٤ 74 مُتَّقُوكَ يَرَوْنَنِي فَيَفْرَحُونَ، لِأَنِّي ٱنْتَظَرْتُ كَلَامَكَ.

De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.

٧٥ 75 قَدْ عَلِمْتُ يَارَبُّ أَنَّ أَحْكَامَكَ عَدْلٌ، وَبِٱلْحَقِّ أَذْلَلْتَنِي.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

٧٦ 76 فَلْتَصِرْ رَحْمَتُكَ لِتَعْزِيَتِي، حَسَبَ قَوْلِكَ لِعَبْدِكَ.

Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

٧٧ 77 لِتَأْتِنِي مَرَاحِمُكَ فَأَحْيَا، لِأَنَّ شَرِيعَتَكَ هِيَ لَذَّتِي.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.

٧٨ 78 لِيَخْزَ ٱلْمُتَكَبِّرُونَ لِأَنَّهُمْ زُورًا ٱفْتَرَوْا عَلَيَّ. أَمَّا أَنَا فَأُنَاجِي بِوَصَايَاكَ.

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.

٧٩ 79 لِيَرْجِعْ إِلَيَّ مُتَّقُوكَ وَعَارِفُو شَهَادَاتِكَ.

Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

٨٠ 80 لِيَكُنْ قَلْبِي كَامِلًا فِي فَرَائِضِكَ لِكَيْلَا أَخْزَى.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

٨١ 81 تَاقَتْ نَفْسِي إِلَى خَلَاصِكَ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.

٨٢ 82 كَلَّتْ عَيْنَايَ مِنَ ٱلنَّظَرِ إِلَى قَوْلِكَ، فَأَقُولُ: «مَتَى تُعَزِّينِي؟».

Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«

٨٣ 83 لِأَنِّي قَدْ صِرْتُ كَزِقٍّ فِي ٱلدُّخَانِ، أَمَّا فَرَائِضُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

٨٤ 84 كَمْ هِيَ أَيَّامُ عَبْدِكَ؟ مَتَى تُجْرِي حُكْمًا عَلَى مُضْطَهِدِيَّ؟

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?

٨٥ 85 ٱلْمُتَكَبِّرُونَ قَدْ كَرَوْا لِي حَفَائِرَ. ذَلِكَ لَيْسَ حَسَبَ شَرِيعَتِكَ.

De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

٨٦ 86 كُلُّ وَصَايَاكَ أَمَانَةٌ. زُورًا يَضْطَهِدُونَنِي. أَعِنِّي.

Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

٨٧ 87 لَوْلَا قَلِيلٌ لَأَفْنَوْنِي مِنَ ٱلْأَرْضِ. أَمَّا أَنَا فَلَمْ أَتْرُكْ وَصَايَاكَ.

De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

٨٨ 88 حَسَبَ رَحْمَتِكَ أَحْيِنِي، فَأَحْفَظَ شَهَادَاتِ فَمِكَ.

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

٨٩ 89 إِلَى ٱلْأَبَدِ يَارَبُّ كَلِمَتُكَ مُثَبَّتَةٌ فِي ٱلسَّمَاوَاتِ.

HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.

٩٠ 90 إِلَى دَوْرٍ فَدَوْرٍ أَمَانَتُكَ. أَسَّسْتَ ٱلْأَرْضَ فَثَبَتَتْ.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.

٩١ 91 عَلَى أَحْكَامِكَ ثَبَتَتِ ٱلْيَوْمَ، لِأَنَّ ٱلْكُلَّ عَبِيدُكَ.

Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.

٩٢ 92 لَوْ لَمْ تَكُنْ شَرِيعَتُكَ لَذَّتِي، لَهَلَكْتُ حِينَئِذٍ فِي مَذَلَّتِي.

Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

٩٣ 93 إِلَى ٱلدَّهْرِ لَا أَنْسَى وَصَايَاكَ، لِأَنَّكَ بِهَا أَحْيَيْتَنِي.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

٩٤ 94 لَكَ أَنَا فَخَلِّصْنِي، لِأَنِّي طَلَبْتُ وَصَايَاكَ.

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.

٩٥ 95 إِيَّايَ ٱنْتَظَرَ ٱلْأَشْرَارُ لِيُهْلِكُونِي. بِشَهَادَاتِكَ أَفْطُنُ.

De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

٩٦ 96 لِكُلِّ كَمَالٍ رَأَيْتُ حَدًّا، أَمَّا وَصِيَّتُكَ فَوَاسِعَةٌ جِدًّا.

For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.

٩٧ 97 كَمْ أَحْبَبْتُ شَرِيعَتَكَ! ٱلْيَوْمَ كُلَّهُ هِيَ لَهَجِي.

Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.

٩٨ 98 وَصِيَّتُكَ جَعَلَتْنِي أَحْكَمَ مِنْ أَعْدَائِي، لِأَنَّهَا إِلَى ٱلدَّهْرِ هِيَ لِي.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

٩٩ 99 أَكْثَرَ مِنْ كُلِّ مُعَلِّمِيَّ تَعَقَّلْتُ، لِأَنَّ شَهَادَاتِكَ هِيَ لَهَجِي.

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.

١٠٠ 100 أَكْثَرَ مِنَ ٱلشُّيُوخِ فَطِنْتُ، لِأَنِّي حَفِظْتُ وَصَايَاكَ.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.

١٠١ 101 مِنْ كُلِّ طَرِيقِ شَرٍّ مَنَعْتُ رِجْلَيَّ، لِكَيْ أَحْفَظَ كَلَامَكَ.

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

١٠٢ 102 عَنْ أَحْكَامِكَ لَمْ أَمِلْ، لِأَنَّكَ أَنْتَ عَلَّمْتَنِي.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

١٠٣ 103 مَا أَحْلَى قَوْلَكَ لِحَنَكِي! أَحْلَى مِنَ ٱلْعَسَلِ لِفَمِي.

Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

١٠٤ 104 مِنْ وَصَايَاكَ أَتَفَطَّنُ، لِذَلِكَ أَبْغَضْتُ كُلَّ طَرِيقِ كَذِبٍ.

Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.

١٠٥ 105 سِرَاجٌ لِرِجْلِي كَلَامُكَ وَنُورٌ لِسَبِيلِي.

Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.

١٠٦ 106 حَلَفْتُ فَأَبِرُّهُ، أَنْ أَحْفَظَ أَحْكَامَ بِرِّكَ.

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

١٠٧ 107 تَذَلَّلْتُ إِلَى ٱلْغَايَةِ. يَارَبُّ، أَحْيِنِي حَسَبَ كَلَامِكَ.

Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

١٠٨ 108 ٱرْتَضِ بِمَنْدُوبَاتِ فَمِي يَارَبُّ، وَأَحْكَامَكَ عَلِّمْنِي.

Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

١٠٩ 109 نَفْسِي دَائِمًا فِي كَفِّي، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

١١٠ 110 ٱلْأَشْرَارُ وَضَعُوا لِي فَخًّا، أَمَّا وَصَايَاكَ فَلَمْ أَضِلَّ عَنْهَا.

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

١١١ 111 وَرِثْتُ شَهَادَاتِكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ، لِأَنَّهَا هِيَ بَهْجَةُ قَلْبِي.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

١١٢ 112 عَطَفْتُ قَلْبِي لِأَصْنَعَ فَرَائِضَكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ إِلَى ٱلنِّهَايَةِ.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

١١٣ 113 ٱلْمُتَقَلِّبِينَ أَبْغَضْتُ، وَشَرِيعَتَكَ أَحْبَبْتُ.

Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

١١٤ 114 سِتْرِي وَمِجَنِّي أَنْتَ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.

١١٥ 115 ٱنْصَرِفُوا عَنِّي أَيُّهَا ٱلْأَشْرَارُ، فَأَحْفَظَ وَصَايَا إِلَهِي.

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

١١٦ 116 ٱعْضُدْنِي حَسَبَ قَوْلِكَ فَأَحْيَا، وَلَا تُخْزِنِي مِنْ رَجَائِي.

Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!

١١٧ 117 أَسْنِدْنِي فَأَخْلُصَ، وَأُرَاعِيَ فَرَائِضَكَ دَائِمًا.

Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

١١٨ 118 ٱحْتَقَرْتَ كُلَّ ٱلضَّالِّينَ عَنْ فَرَائِضِكَ، لِأَنَّ مَكْرَهُمْ بَاطِلٌ.

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

١١٩ 119 كَزَغَلٍ عَزَلْتَ كُلَّ أَشْرَارِ ٱلْأَرْضِ، لِذَلِكَ أَحْبَبْتُ شَهَادَاتِكَ.

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

١٢٠ 120 قَدِ ٱقْشَعَرَّ لَحْمِي مِنْ رُعْبِكَ، وَمِنْ أَحْكَامِكَ جَزِعْتُ.

Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

١٢١ 121 أَجْرَيْتُ حُكْمًا وَعَدْلًا. لَا تُسْلِمْنِي إِلَى ظَالِمِيَّ.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

١٢٢ 122 كُنْ ضَامِنَ عَبْدِكَ لِلْخَيْرِ، لِكَيْلَا يَظْلِمَنِي ٱلْمُسْتَكْبِرُونَ.

Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

١٢٣ 123 كَلَّتْ عَيْنَايَ ٱشْتِيَاقًا إِلَى خَلَاصِكَ وَإِلَى كَلِمَةِ بِرِّكَ.

Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

١٢٤ 124 ٱصْنَعْ مَعَ عَبْدِكَ حَسَبَ رَحْمَتِكَ، وَفَرَائِضَكَ عَلِّمْنِي.

Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

١٢٥ 125 عَبْدُكَ أَنَا. فَهِّمْنِي فَأَعْرِفَ شَهَادَاتِكَ.

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!

١٢٦ 126 إِنَّهُ وَقْتُ عَمَلٍ لِلرَّبِّ. قَدْ نَقَضُوا شَرِيعَتَكَ.

Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

١٢٧ 127 لِأَجْلِ ذَلِكَ أَحْبَبْتُ وَصَايَاكَ أَكْثَرَ مِنَ ٱلذَّهَبِ وَٱلْإِبْرِيزِ.

Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

١٢٨ 128 لِأَجْلِ ذَلِكَ حَسِبْتُ كُلَّ وَصَايَاكَ فِي كُلِّ شَيْءٍ مُسْتَقِيمَةً. كُلَّ طَرِيقِ كَذِبٍ أَبْغَضْتُ.

Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

١٢٩ 129 عَجِيبَةٌ هِيَ شَهَادَاتُكَ، لِذَلِكَ حَفِظَتْهَا نَفْسِي.

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.

١٣٠ 130 فَتْحُ كَلَامِكَ يُنِيرُ، يُعَقِّلُ ٱلْجُهَّالَ.

Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

١٣١ 131 فَغَرْتُ فَمِي وَلَهَثْتُ، لِأَنِّي إِلَى وَصَايَاكَ ٱشْتَقْتُ.

Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.

١٣٢ 132 ٱلْتَفِتْ إِلَيَّ وَٱرْحَمْنِي، كَحَقِّ مُحِبِّي ٱسْمِكَ.

Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

١٣٣ 133 ثَبِّتْ خُطُوَاتِي فِي كَلِمَتِكَ، وَلَا يَتَسَلَّطْ عَلَيَّ إِثْمٌ.

Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!

١٣٤ 134 ٱفْدِنِي مِنْ ظُلْمِ ٱلْإِنْسَانِ، فَأَحْفَظَ وَصَايَاكَ.

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!

١٣٥ 135 أَضِئْ بِوَجْهِكَ عَلَى عَبْدِكَ، وَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

١٣٦ 136 جَدَاوِلُ مِيَاهٍ جَرَتْ مِنْ عَيْنَيَّ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَحْفَظُوا شَرِيعَتَكَ.

Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

١٣٧ 137 بَارٌّ أَنْتَ يَارَبُّ، وَأَحْكَامُكَ مُسْتَقِيمَةٌ.

Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

١٣٨ 138 عَدْلًا أَمَرْتَ بِشَهَادَاتِكَ، وَحَقًّا إِلَى ٱلْغَايَةِ.

Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.

١٣٩ 139 أَهْلَكَتْنِي غَيْرَتِي، لِأَنَّ أَعْدَائِي نَسُوا كَلَامَكَ.

Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

١٤٠ 140 كَلِمَتُكَ مُمَحَّصَةٌ جِدًّا، وَعَبْدُكَ أَحَبَّهَا.

Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

١٤١ 141 صَغِيرٌ أَنَا وَحَقِيرٌ، أَمَّا وَصَايَاكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

١٤٢ 142 عَدْلُكَ عَدْلٌ إِلَى ٱلدَّهْرِ، وَشَرِيعَتُكَ حَقٌّ.

Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

١٤٣ 143 ضِيْقٌ وَشِدَّةٌ أَصَابَانِي، أَمَّا وَصَايَاكَ فَهِيَ لَذَّاتِي.

Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

١٤٤ 144 عَادِلَةٌ شَهَادَاتُكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ. فَهِّمْنِي فَأَحْيَا.

Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!

١٤٥ 145 صَرَخْتُ مِنْ كُلِّ قَلْبِي. ٱسْتَجِبْ لِي يَارَبُّ. فَرَائِضَكَ أَحْفَظُ.

Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.

١٤٦ 146 دَعَوْتُكَ. خَلِّصْنِي، فَأَحْفَظَ شَهَادَاتِكَ.

Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

١٤٧ 147 تَقَدَّمْتُ فِي ٱلصُّبْحِ وَصَرَخْتُ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.

١٤٨ 148 تَقَدَّمَتْ عَيْنَايَ ٱلْهُزُعَ، لِكَيْ أَلْهَجَ بِأَقْوَالِكَ.

Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.

١٤٩ 149 صَوْتِيَ ٱسْتَمِعْ حَسَبَ رَحْمَتِكَ. يَارَبُّ، حَسَبَ أَحْكَامِكَ أَحْيِنِي.

Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

١٥٠ 150 ٱقْتَرَبَ ٱلتَّابِعُونَ ٱلرَّذِيلَةَ. عَنْ شَرِيعَتِكَ بَعُدُوا.

De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

١٥١ 151 قَرِيبٌ أَنْتَ يَارَبُّ، وَكُلُّ وَصَايَاكَ حَقٌّ.

Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

١٥٢ 152 مُنْذُ زَمَانٍ عَرَفْتُ مِنْ شَهَادَاتِكَ أَنَّكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ أَسَّسْتَهَا.

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

١٥٣ 153 اُنْظُرْ إِلَى ذُلِّي وَأَنْقِذْنِي، لِأَنِّي لَمْ أَنْسَ شَرِيعَتَكَ.

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

١٥٤ 154 أَحْسِنْ دَعْوَايَ.

Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

١٥٥ 155 ٱلْخَلَاصُ بَعِيدٌ عَنِ ٱلْأَشْرَارِ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَلْتَمِسُوا فَرَائِضَكَ.

Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.

١٥٦ 156 كَثِيرَةٌ هِيَ مَرَاحِمُكَ يَارَبُّ. حَسَبَ أَحْكَامِكَ أَحْيِنِي.

Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

١٥٧ 157 كَثِيرُونَ مُضْطَهِدِيَّ وَمُضَايِقِيَّ، أَمَّا شَهَادَاتُكَ فَلَمْ أَمِلْ عَنْهَا.

Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

١٥٨ 158 رَأَيْتُ ٱلْغَادِرِينَ وَمَقَتُّ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَحْفَظُوا كَلِمَتَكَ.

Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

١٥٩ 159 ٱنْظُرْ أَنِّي أَحْبَبْتُ وَصَايَاكَ. يَارَبُّ، حَسَبَ رَحْمَتِكَ أَحْيِنِي.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

١٦٠ 160 رَأْسُ كَلَامِكَ حَقٌّ، وَإِلَى ٱلدَّهْرِ كُلُّ أَحْكَامِ عَدْلِكَ.

Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

١٦١ 161 رُؤَسَاءُ ٱضْطَهَدُونِي بِلَا سَبَبٍ، وَمِنْ كَلَامِكَ جَزِعَ قَلْبِي.

Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

١٦٢ 162 أَبْتَهِجُ أَنَا بِكَلَامِكَ كَمَنْ وَجَدَ غَنِيمَةً وَافِرَةً.

Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

١٦٣ 163 أَبْغَضْتُ ٱلْكَذِبَ وَكَرِهْتُهُ، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَأَحْبَبْتُهَا.

Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

١٦٤ 164 سَبْعَ مَرَّاتٍ فِي ٱلنَّهَارِ سَبَّحْتُكَ عَلَى أَحْكَامِ عَدْلِكَ.

Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

١٦٥ 165 سَلَامَةٌ جَزِيلَةٌ لِمُحِبِّي شَرِيعَتِكَ، وَلَيْسَ لَهُمْ مَعْثَرَةٌ.

Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

١٦٦ 166 رَجَوْتُ خَلَاصَكَ يَارَبُّ، وَوَصَايَاكَ عَمِلْتُ.

Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

١٦٧ 167 حَفِظَتْ نَفْسِي شَهَادَاتِكَ، وَأُحِبُّهَا جِدًّا.

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.

١٦٨ 168 حَفِظْتُ وَصَايَاكَ وَشَهَادَاتِكَ، لِأَنَّ كُلَّ طُرُقِي أَمَامَكَ.

Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

١٦٩ 169 لِيَبْلُغْ صُرَاخِي إِلَيْكَ يَارَبُّ. حَسَبَ كَلَامِكَ فَهِّمْنِي.

Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

١٧٠ 170 لِتَدْخُلْ طِلْبَتِي إِلَى حَضْرَتِكَ. كَكَلِمَتِكَ نَجِّنِي.

Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!

١٧١ 171 تُنَبِّعُ شَفَتَايَ تَسْبِيحًا إِذَا عَلَّمْتَنِي فَرَائِضَكَ.

Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

١٧٢ 172 يُغَنِّي لِسَانِي بِأَقْوَالِكَ، لِأَنَّ كُلَّ وَصَايَاكَ عَدْلٌ.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

١٧٣ 173 لِتَكُنْ يَدُكَ لِمَعُونَتِي، لِأَنَّنِي ٱخْتَرْتُ وَصَايَاكَ.

Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

١٧٤ 174 ٱشْتَقْتُ إِلَى خَلَاصِكَ يَارَبُّ، وَشَرِيعَتُكَ هِيَ لَذَّتِي.

Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

١٧٥ 175 لِتَحْيَ نَفْسِي وَتُسَبِّحَكَ، وَأَحْكَامُكَ لِتُعِنِّي.

Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

١٧٦ 176 ضَلَلْتُ، كَشَاةٍ ضَالَّةٍ. ٱطْلُبْ عَبْدَكَ، لِأَنِّي لَمْ أَنْسَ وَصَايَاكَ.

Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

The Creation of Light