اَلْمَزَامِيرُ 116

١ 1 أَحْبَبْتُ لِأَنَّ ٱلرَّبَّ يَسْمَعُ صَوْتِي، تَضَرُّعَاتِي.

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

٢ 2 لِأَنَّهُ أَمَالَ أُذْنَهُ إِلَيَّ فَأَدْعُوهُ مُدَّةَ حَيَاتِي.

Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

٣ 3 ٱكْتَنَفَتْنِي حِبَالُ ٱلْمَوْتِ. أَصَابَتْنِي شَدَائِدُ ٱلْهَاوِيَةِ. كَابَدْتُ ضِيقًا وَحُزْنًا. (Sheol h7585)

Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)

٤ 4 وَبِٱسْمِ ٱلرَّبِّ دَعَوْتُ: «آهِ يَارَبُّ، نَجِّ نَفْسِي!».

Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!

٥ 5 ٱلرَّبُّ حَنَّانٌ وَصِدِّيقٌ، وَإِلَهُنَا رَحِيمٌ.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

٦ 6 ٱلرَّبُّ حَافِظُ ٱلْبُسَطَاءِ. تَذَلَّلْتُ فَخَلَّصَنِي.

Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

٧ 7 ٱرْجِعِي يَا نَفْسِي إِلَى رَاحَتِكِ، لِأَنَّ ٱلرَّبَّ قَدْ أَحْسَنَ إِلَيْكِ.

Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

٨ 8 لِأَنَّكَ أَنْقَذْتَ نَفْسِي مِنَ ٱلْمَوْتِ، وَعَيْنِي مِنَ ٱلدَّمْعَةِ، وَرِجْلَيَّ مِنَ ٱلزَّلَقِ.

Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

٩ 9 أَسْلُكُ قُدَّامَ ٱلرَّبِّ فِي أَرْضِ ٱلْأَحْيَاءِ.

Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.

١٠ 10 آمَنْتُ لِذَلِكَ تَكَلَّمْتُ: «أَنَا تَذَلَّلْتُ جِدًّا».

Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

١١ 11 أَنَا قُلْتُ فِي حَيْرَتِي: «كُلُّ إِنْسَانٍ كَاذِبٌ».

Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.

١٢ 12 مَاذَا أَرُدُّ لِلرَّبِّ مِنْ أَجْلِ كُلِّ حَسَنَاتِهِ لِي؟

Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?

١٣ 13 كَأْسَ ٱلْخَلَاصِ أَتَنَاوَلُ، وَبِٱسْمِ ٱلرَّبِّ أَدْعُو.

Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.

١٤ 14 أُوفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ مُقَابِلَ كُلِّ شَعْبِهِ.

Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.

١٥ 15 عَزِيزٌ فِي عَيْنَيِ ٱلرَّبِّ مَوْتُ أَتْقِيَائِهِ.

Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.

١٦ 16 آهِ يَارَبُّ، لِأَنِّي عَبْدُكَ! أَنَا عَبْدُكَ ٱبْنُ أَمَتِكَ. حَلَلْتَ قُيُودِي.

Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.

١٧ 17 فَلَكَ أَذْبَحُ ذَبِيحَةَ حَمْدٍ، وَبِٱسْمِ ٱلرَّبِّ أَدْعُو.

Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.

١٨ 18 أُوفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ مُقَابِلَ شَعْبِهِ،

Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,

١٩ 19 فِي دِيَارِ بَيْتِ ٱلرَّبِّ، فِي وَسَطِكِ يَا أُورُشَلِيمُ. هَلِّلُويَا.

i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!