< اَلْمَزَامِيرُ 111 >
هَلِّلُويَا. أَحْمَدُ ٱلرَّبَّ بِكُلِّ قَلْبِي فِي مَجْلِسِ ٱلْمُسْتَقِيمِينَ وَجَمَاعَتِهِمْ. | ١ 1 |
Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!
عَظِيمَةٌ هِيَ أَعْمَالُ ٱلرَّبِّ. مَطْلُوبَةٌ لِكُلِّ ٱلْمَسْرُورِينَ بِهَا. | ٢ 2 |
Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.
جَلَالٌ وَبَهَاءٌ عَمَلُهُ، وَعَدْلُهُ قَائِمٌ إِلَى ٱلْأَبَدِ. | ٣ 3 |
Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.
صَنَعَ ذِكْرًا لِعَجَائِبِهِ. حَنَّانٌ وَرَحِيمٌ هُوَ ٱلرَّبُّ. | ٤ 4 |
Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.
أَعْطَى خَائِفِيهِ طَعَامًا. يَذْكُرُ إِلَى ٱلْأَبَدِ عَهْدَهُ. | ٥ 5 |
Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.
أَخْبَرَ شَعْبَهُ بِقُوَّةِ أَعْمَالِهِ، لِيُعْطِيَهُمْ مِيرَاثَ ٱلْأُمَمِ. | ٦ 6 |
Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.
أَعْمَالُ يَدَيْهِ أَمَانَةٌ وَحَقٌّ. كُلُّ وَصَايَاهُ أَمِينَةٌ. | ٧ 7 |
Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;
ثَابِتَةٌ مَدَى ٱلدَّهْرِ وَٱلْأَبَدِ، مَصْنُوعَةٌ بِٱلْحَقِّ وَٱلِٱسْتِقَامَةِ. | ٨ 8 |
de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.
أَرْسَلَ فِدَاءً لِشَعْبِهِ. أَقَامَ إِلَى ٱلْأَبَدِ عَهْدَهُ. قُدُّوسٌ وَمَهُوبٌ ٱسْمُهُ. | ٩ 9 |
Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.
رَأْسُ ٱلْحِكْمَةِ مَخَافَةُ ٱلرَّبِّ. فِطْنَةٌ جَيِّدَةٌ لِكُلِّ عَامِلِيهَا. تَسْبِيحُهُ قَائِمٌ إِلَى ٱلْأَبَدِ. | ١٠ 10 |
Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!