Zǝbur 2

1 Əllǝr nemixⱪa quⱪan salidu? Nemǝ üqün hǝlⱪlǝr bikardin-bikar suyiⱪǝst oylaydu?

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

2 Dunyadiki padixaⱨlar sǝpkǝ tizilip, Əmǝldarlar ⱪara niyǝt ǝylixip, Pǝrwǝrdigar wǝ Uning Mǝsiⱨi bilǝn ⱪarxilixip: —

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

3 «Ularning qǝklimilirini qɵrüwetǝyli, Ularning asarǝtlirini buzup taxlayli!» — deyixidu.

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

4 Asmanda olturƣuqi külidu, Rǝb ularni mazaⱪ ⱪilidu;

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 Ⱨǝm aqqiⱪida ularƣa sɵzlǝp, Ⱪǝⱨri bilǝn ularni wǝⱨimigǝ selip: —

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 «Ɵzüm bolsam Zionda, yǝni muⱪǝddǝs teƣimda, Ɵzüm mǝsiⱨ ⱪilƣan padixaⱨni tiklidim».

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

7 «Mǝn [ǝrxtiki] pǝrmanni jakarlaymǝnki, Pǝrwǝrdigar manga: — «Sǝn Mening oƣlum; Ɵzüm seni bügünki kündǝ tuƣuldurdum;

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 Mǝndin sora, Mǝn sanga miras boluxⱪa ǝllǝrni, Tǝǝlluⱪung boluxⱪa yǝr yüzini qǝt-qǝtlirigiqǝ berimǝn;

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 Sǝn tɵmür tayaⱪ bilǝn ularni bitqit ⱪiliwetisǝn; Sapal qinini kukum-talⱪan ⱪilƣandǝk, sǝn ularni parǝ-parǝ ⱪiliwetisǝn» — dedi».

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

10 Əmdi, ⱨǝy padixaⱨlar, ǝⱪildar bolunglar! Jaⱨandiki soraⱪqilar sawaⱪ elinglar;

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

11 Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪux bilǝn uning hizmitidǝ bolunglar; Titrǝk iqidǝ huxallininglar!

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 Oƣulning ƣǝzipining ⱪozƣalmasliⱪi üqün, Uni sɵyünglar; Qünki uning ƣǝzipi sǝlla ⱪaynisa, Yolunglardila ⱨalak bolisilǝr; Uningƣa tayanƣanlar nǝⱪǝdǝr bǝhtliktur!

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!