< Zǝbur 130 >
1 «Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Qongⱪur yǝrlǝrdin Sanga pǝryad kɵtürimǝn, i Pǝrwǝrdigar;
(Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
2 I Rǝb, awazimni angliƣaysǝn; Ⱪulaⱪliringni yelinix sadayimƣa salƣaysǝn;
o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
3 Əgǝr Sǝn Yaⱨ, ⱪǝbiⱨliklǝrni sürüxtürüp sanisang, Əmdi Rǝb, kim tik turalaydu?
Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
4 Biraⱪ Sǝndǝ mǝƣpirǝt-kǝqürüm bardur; Xunga Sǝndin ǝyminixkǝ bolidu.
Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
5 Pǝrwǝrdigarni kütüwatimǝn; Jenim kütüwatidu; Uning sɵzigǝ ümid baƣlidim.
Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
6 Tün jesǝkqilirining sǝⱨǝrgǝ bolƣan tǝxnasidin artuⱪ, Bǝrⱨǝⱪ, tün jesǝkqilirining sǝⱨǝrgǝ bolƣan tǝxnasidin artuⱪ, Jenim Rǝbkǝ tǝxna bolup kütmǝktǝ.
på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
7 I Israil, Pǝrwǝrdigarƣa ümid baƣlanglar; Qünki Pǝrwǝrdigarda ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt bardur; Uningda zor nijatliⱪlarmu bar;
Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
8 U Israilni barliⱪ ⱪǝbiⱨlikliridin bǝdǝl tɵlǝp ⱪutⱪuzidu.
Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,