Pǝnd-nǝsiⱨǝtlǝr 15
1 Mulayim jawab ƣǝzǝpni basar; Ⱪopal sɵz aqqiⱪni ⱪozƣar.
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
2 Aⱪilanilǝrning tili bilimni jari ⱪilar; Əhmǝⱪning aƣzi ⱪuruⱪ gǝp tɵkǝr.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
3 Pǝrwǝrdigarning kɵzi ⱨǝr yǝrdǝ yürǝr; Yahxi-yamanlarni kɵrüp turar.
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
4 Xipa yǝtküzgüqi til huddi bir «ⱨayatliⱪ dǝrihi»dur; Tili ǝgrilik kixining roⱨini sundurar.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
5 Əhmǝⱪ atisining tǝrbiyisigǝ pisǝnt ⱪilmas; Lekin atisining tǝnbiⱨigǝ ⱪulaⱪ salƣan zerǝk bolar.
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
6 Ⱨǝⱪⱪaniyning ɵyidǝ gɵⱨǝrlǝr kɵptur; Biraⱪ yamanning tapawiti ɵzigǝ awariqilik tapar.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 Dananing lǝwliri bilim tarⱪitar; Əhmǝⱪning kɵnglidin ⱨeq bilim qiⱪmas.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
8 Yamanlarning ⱪurbanliⱪi Pǝrwǝrdigarƣa yirginqliktur; Duruslarning duasi Uning hursǝnlikidur.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 Yamanlarning yoli Pǝrwǝrdigarƣa yirginqliktur; Lekin ⱨǝⱪⱪaniyǝtni intilip izdigüqini U yahxi kɵrǝr.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 Toƣra yoldin qiⱪⱪanlar azabliⱪ tǝrbiyini kɵrǝr; Tǝnbiⱨgǝ ɵq bolƣuqi ɵlǝr.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
11 Tǝⱨtisara wǝ ⱨalakǝt Pǝrwǝrdigarning kɵz aldida oquⱪ turƣan yǝrdǝ, Insan kɵnglidiki oy-pikirni ⱪandaⱪmu Uningdin yoxuralisun?! (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
12 Ⱨakawur tǝnbiⱨ bǝrgüqini yaⱪturmas; U aⱪilanilǝrdin nǝsiⱨǝt elixⱪa barmas.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
13 Kɵngül xad bolsa, hux qiray bolar; Dǝrd-ǝlǝm tartsa, roⱨi sunar.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 Yorutulƣan kɵngül bilimni izdǝr; Əⱪilsizning aƣzi nadanliⱪni ozuⱪ ⱪilar.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
15 Ezilgǝnlǝrning ⱨǝmmǝ künliri tǝstǝ ɵtǝr; Biraⱪ xad kɵngül ⱨǝrkünini ⱨeyttǝk ɵtküzǝr.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 Zor bayliⱪ bilǝn biaramliⱪ tapⱪandin, Azƣa xükür ⱪilip, Pǝrwǝrdigardin ǝymǝngǝn ǝwzǝl.
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
17 Nǝprǝt iqidǝ yegǝn bordaⱪ gɵxtǝ ⱪilinƣan katta ziyapǝttin, Meⱨir-muⱨǝbbǝt iqidǝ yegǝn kɵktat ǝwzǝl.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 Terikkǝk kixi jedǝl qiⱪirar; Eƣir-besiⱪ talax-tartixlarni tinqlandurar.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 Ⱨurunning yoli tikǝnlik ⱪaxadur, Durus adǝmning yoli kɵtürülgǝn yoldǝk daƣdamdur.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 Dana oƣul atisini xad ⱪilar; Əⱪilsiz adǝm anisini kǝmsitǝr.
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
21 Əⱪli yoⱪ kixi ǝhmǝⱪliⱪi bilǝn huxtur; Yorutulƣan kixi yolini toƣrilap mangar.
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
22 Mǝsliⱨǝtsiz ix ⱪilƣanda nixanlar ǝmǝlgǝ axmas; Mǝsliⱨǝtqi kɵp bolƣanda muddialar ǝmǝlgǝ axurular.
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
23 Kixigǝ jayida bǝrgǝn jawabidin hux bolar, Dǝl waⱪtida ⱪilƣan sɵz nǝⱪǝdǝr yahxidur!
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
24 Ⱨayatliⱪ yoli ǝⱪilliⱪ kixini yuⱪiriƣa baxlayduki, Uni qongⱪur tǝⱨtisaradin ⱪutⱪuzar. (Sheol h7585)
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
25 Pǝrwǝrdigar tǝkǝbburning ɵyini yuluwetǝr; Biraⱪ U tul hotunlarƣa pasillarni turƣuzar.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 Yamanlarning oy-pikri Pǝrwǝrdigarƣa yirginqliktur; Biraⱪ sap dilning sɵzliri sɵyümlüktur.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 Aq kɵz kixi ɵz ailisigǝ awariqilik kǝltürǝr; Para elixⱪa nǝprǝtlǝngǝn kixi kün kɵrǝr.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝm ⱪandaⱪ jawab berixtǝ ⱪayta-ⱪayta oylinar; Yaman adǝmning aƣzidin xumluⱪ tɵkülǝr.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 Pǝrwǝrdigar yaman adǝmdin yiraⱪtur; Biraⱪ U ⱨǝⱪⱪaniyning duasini anglar.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 Hux kɵzlǝr kɵngülni xadlandurar; Hux hǝwǝr ustihanlarƣa gɵx-may ⱪondurar.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 Ⱨayatliⱪⱪa elip baridiƣan tǝnbiⱨkǝ ⱪulaⱪ salƣan kixi danalarning ⱪataridin orun alar.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 Tǝrbiyǝni rǝt ⱪilƣan ɵz jenini har ⱪilar; Tǝnbiⱨgǝ ⱪulaⱪ salƣan yorutular.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪux adǝmgǝ danaliⱪ ɵgitǝr; Awwal kǝmtǝrlik bolsa, andin xɵⱨrǝt kelǝr.
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
