Yuⱨanna 4
1 Əmdi Pǝrisiylǝrning «Əysaning muhlis ⱪilip qɵmüldürgǝnliri Yǝⱨyaningkidin kɵp ikǝn» degǝn hǝwǝrni angliƣinini Rǝb uⱪⱪandin keyin
Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
2 (ǝmǝliyǝttǝ Əysa ɵzi ǝmǝs, muhlisliri qɵmüldürǝtti)
(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3 u Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidin qiⱪip yǝnǝ Galiliyǝgǝ kǝtti.
da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
4 Əmdi u yol üstidǝ Samariyǝ ɵlkisidin ɵtüxi kerǝk idi.
Men han maatte rejse igennem Samaria.
5 Xuning bilǝn u Yaⱪup ɵz oƣli Yüsüpkǝ bǝrgǝn yǝrgǝ yeⱪin bolƣan Samariyǝning Sihar degǝn bir xǝⱨirigǝ kǝldi.
Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
6 Xu yǝrdǝ «Yaⱪupning ⱪuduⱪi» bar idi. Əysa sǝpiridǝ qarqiƣinidin ⱪuduⱪning ⱪexiƣa kelip olturdi. Bu tǝhminǝn altinqi saǝt idi.
Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7 Əysaning muhlisliri yemǝklik setiwelix üqün xǝⱨǝrgǝ kirip kǝtkǝnidi. Xu qaƣda, Samariyǝlik bir ayal su alƣili kǝldi. Əysa uningƣa: — Manga iqkili su bǝrgin, — dedi.
En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!”
Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
9 Ayal uningdin: — Ɵzingiz Yǝⱨudiy tursingiz, mǝndǝk Samariyǝlik bir ayaldin ⱪandaⱪlarqǝ iqkili su tǝlǝp ⱪilip ⱪaldingiz? — dǝp soridi (qünki Yǝⱨudiylar Samariyǝliklǝr bilǝn ⱨeqⱪandaⱪ bardi-kǝldi ⱪilmaytti).
Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
10 Əysa uningƣa jawabǝn: — Əgǝr sǝn Hudaning sowƣitining nemiliki wǝ sǝndin su soriƣuqining kim ikǝnlikini bilsǝngidi, undaⱪta sǝn uningdin tilǝytting wǝ u sanga ⱨayatliⱪ süyini berǝtti.
Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
11 Ayal uningdin: — Tǝⱪsir, su tartⱪudǝk ⱨeqnǝrsingiz bolmisa, uning üstigǝ ⱪuduⱪ qongⱪur tursa, ⱨayatliⱪ süyini nǝdin alisiz?
Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12 Əjǝba, bu ⱪuduⱪni bizgǝ [miras] ⱪaldurƣan atimiz Yaⱪuptin uluƣmusiz? Bu ⱪuduⱪtin ɵzi, oƣulliri wǝ mal-waranlirimu su iqkǝn — dedi.
Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
13 Əysa uningƣa jawabǝn: — Bu suni iqkǝn ⱨǝrkim yǝnǝ ussaydu.
Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
15 Ayal: — Tǝⱪsir, manga bu sudin bǝrgǝysizki, mǝn yǝnǝ ussimaydiƣan wǝ muxu yǝrgǝ su tartⱪili ikkinqi kǝlgüqi bolmaydiƣan bolay! — dedi.
Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
16 Əysa: — Berip eringni bu yǝrgǝ qaⱪirip kǝlgin, — dedi.
Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!”
17 — Erim yoⱪ, — dǝp jawab bǝrdi ayal. — Erim yoⱪ dǝp, rast eytting.
Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18 Qünki bǝx ǝrgǝ tǝgding wǝ ⱨazir sǝndǝ bolƣini sening ering ǝmǝs. Buni toƣra eytting! — dedi Əysa.
Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
19 Ayal uningƣa: — Tǝⱪsir, ǝmdi kɵrdümki, siz ǝslidǝ pǝyƣǝmbǝr ikǝnsiz!
Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20 Ata-bowilirimiz bu taƣda ibadǝt ⱪilip kǝlgǝn, lekin silǝr [Yǝⱨudiylar] «Ibadǝtni Yerusalemda ⱪilix kerǝk!» dǝwalisilǝrƣu? — dedi.
Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
21 Əysa uningƣa mundaⱪ dedi: — Hanim, manga ixǝngin, xundaⱪ bir waⱪti-saiti keliduki, silǝrning Atiƣa ibadǝt ⱪilixinglar üqün nǝ bu taƣda yaki nǝ Yerusalemda boluxunglarning ⱨajiti ⱪalmaydu.
Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
22 Silǝr ibadǝt ⱪilƣininglarni bilmǝysilǝr; biraⱪ biz kimgǝ ibadǝt ⱪilƣinimizni bilimiz. Qünki nijat-ⱪutⱪuzulux Yǝⱨudiylar arⱪiliⱪ bolidu.
I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
23 Lekin xundaⱪ bir waⱪit kelidu — wǝ xundaⱪla ⱨazir kǝldiki, ⱨǝⱪiⱪiy ibadǝt ⱪilƣuqilar Atiƣa roⱨ wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt bilǝn ibadǝt ⱪilidu. Ata Ɵzigǝ ǝnǝ xundaⱪ ⱨǝⱪiⱪiy ibadǝt ⱪilƣuqilarni izdimǝktǝ.
Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
24 Huda roⱨtur wǝ uningƣa ibadǝt ⱪilƣuqilar roⱨ wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt bilǝn Uningƣa ibadǝt ⱪilixi kerǝktur.
Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.”
25 Ayal uningƣa: — Mǝsiⱨning, yǝni «Hristos» degǝnning kelidiƣanliⱪini bilimǝn. U kǝlgǝndǝ, bizgǝ ⱨǝmmǝ ixlarni eytip beridu — dedi.
Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
26 Əysa uningƣa: — Sǝn bilǝn sɵzlixiwatⱪuqi mǝn dǝl xudurmǝn! — dedi.
Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.”
27 Xu qaƣda uning muhlisliri ⱪaytip kǝldi. Ular uning bir ayal bilǝn sɵzlixiwatⱪanliⱪiƣa ⱨang-tang ⱪelixti; lekin ⱨeqⱪaysisi uningdin: «Uningdin nemǝ izdǝysǝn?» yaki «Nemixⱪa uning bilǝn sɵzlixisǝn?» dǝpmu sorimidi.
Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?” eller: „Hvorfor taler du med hende?”
28 Xuning bilǝn ayal kozisini taxlap ⱪoyup, xǝⱨǝrgǝ ⱪaytip berip, kixilǝrgǝ:
Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
29 — Yürünglar, ⱨayatimda ⱪilƣanlirimning ⱨǝmmisini manga eytip bǝrgǝn bir kixini kɵrüp kelinglar. Əjǝba, Mǝsiⱨ xumidu? — dedi.
„Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
30 Buning bilǝn halayiⱪ xǝⱨǝrdin qiⱪip, Əysaning aldiƣa kelixti.
De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
31 Xu ariliⱪta muhlisliri uningƣa: — Ustaz, bir nǝrsǝ yǝwalsangqu? — dǝp ɵtünüxti.
Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!”
32 Lekin u ularƣa: — Mening silǝr bilmǝydiƣan bir yemǝklikim bar, — dedi.
Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
33 Muhlislar bir-birigǝ: — Əjǝba, birsi uningƣa yegili bir nǝrsǝ ǝkelip bǝrgǝnmidu? — deyixti.
Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
34 Əysa ularƣa mundaⱪ dedi: — Mening yemǝklikim — meni Əwǝtküqining iradisini ǝmǝlgǝ axurux wǝ uning [manga tapxurƣan] hizmitini tamamlaxtur.
Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35 — Silǝr: «Ⱨosul yeƣixⱪa yǝnǝ tɵt ay ⱪaldi» dǝwatmamsilǝr? Mana, silǝrgǝ eytayki, bexinglarni kɵtürüp etizlarƣa ⱪaranglar, ziraǝtlǝr sarƣiyip oruxⱪa tǝyyar boldi!
Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
36 Wǝ ormiqi ix ⱨǝⱪⱪini alidu wǝ mǝnggülük ⱨayatⱪa toplanƣan ⱨosulni yiƣidu, xuning bilǝn teriƣuqi bilǝn ormiqi tǝng xadlinidu. (aiōnios g166)
Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
37 Qünki bu ixta «biri teriydu, yǝnǝ biri yiƣidu» degǝn sɵz ǝmǝlgǝ axurulidu.
Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
38 Mǝn silǝrni ɵzünglar ǝmgǝk singdürmigǝn ⱨosulni yiƣixⱪa ǝwǝttim; baxⱪilar ǝmgǝk ⱪildi wǝ silǝr ularning ǝmgikining mewisini elixⱪa nesip boldunglar.
Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.”
39 Xu xǝⱨǝrdiki nurƣun Samariyǝliklǝr ⱨeliⱪi ayalning: «U ⱨayatimda ⱪilƣanlirimning ⱨǝmmisini manga eytip bǝrdi» degǝn guwaⱨliⱪ sɵzini anglap, Əysaƣa etiⱪad ⱪildi.
Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
40 Xunga, ular uning aldiƣa kelip, uning ɵzliri bilǝn billǝ turuxini ɵtünüxkili turdi; xuning bilǝn u u yǝrdǝ ikki kün turdi.
Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
41 Uning sɵz-kalami arⱪiliⱪ tehimu kɵp adǝm uningƣa etiⱪad ⱪildi.
Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42 Ular ayalƣa: — Bizning etiⱪad ⱪiliximiz ǝmdi sening sɵzliring sǝwǝbidin ǝmǝs, qünki ɵzimiz uni angliduⱪ wǝ bilduⱪki, dunyaning Ⱪutⱪuzƣuqisi dǝl xu kixidur! — deyixti.
Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
43 Bu ikki kündin keyin u xu yǝrdin qiⱪip Galiliyǝgǝ ⱪarap mangdi
Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44 (qünki Əysa ɵzi: «Ⱨeqbir pǝyƣǝmbǝrning ɵz yurtida izziti yoⱪtur» dǝp guwaⱨliⱪ bǝrgǝnidi).
Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
45 Xuning bilǝn u Galiliyǝgǝ kǝlginidǝ, Galiliyǝliklǝr uning [ɵtüp ketix] ⱨeytida Yerusalemda ⱪilƣan ǝmǝllirining ⱨǝmmisini kɵrgǝqkǝ, uni ⱪarxi elixti (qünki ularmu ⱨeytⱪa qiⱪⱪanidi).
Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
46 Əmdi Əysa bu ⱪetim Galiliyǝdiki Kana yezisiƣa yǝnǝ bardi (u dǝl xu yǝrdǝ suni xarabⱪa aylandurƣanidi). [Xu künlǝrdǝ], Kǝpǝrnaⱨum xǝⱨiridǝ oƣli kesǝl bolup yatⱪan bir orda ǝmǝldari bar idi.
Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
47 U Əysaning Yǝⱨudiyǝdin Galiliyǝgǝ kǝlgǝnlikini anglap, uning aldiƣa bardi wǝ: — [Ɵyümgǝ] qüxüp, sǝkratta yatⱪan oƣlumni saⱪaytip bǝrgǝyla! — dǝp tohtimay iltija ⱪildi.
Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
48 Xuning bilǝn, Əysa uningƣa: — Silǝr [Galiliyǝliklǝr] mɵjizilik alamǝtlǝr wǝ karamǝtlǝrni kɵrmigüqǝ, ⱨeq etiⱪad ⱪilmaysilǝr! — dedi.
Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
49 Orda ǝmǝldari Əysaƣa: — Tǝⱪsir, balam ɵlmǝstǝ qüxkǝyla! — dedi.
Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.”
50 Əysa uningƣa: — Barƣin, oƣlung ⱨayat ⱪaldi! — dedi. Ⱨeliⱪi adǝm Əysaning eytⱪan sɵzigǝ ixinip, ɵyigǝ ⱪarap mangdi.
Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 Yolda ketip barƣinida, uning ⱪulliri aldiƣa qiⱪip, baliliri ⱨayat, dǝp uⱪturdi.
Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
52 Əmǝldar ulardin oƣlining ⱪaysi saǝttin baxlap yahxilinixⱪa yüzlǝngǝnlikini soriwidi, ular: — Tünügün yǝttinqi saǝttǝ ⱪizitmisi yandi, — deyixti.
Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.”
53 Balining atisi buning dǝl Əysaning ɵzigǝ: «Oƣlung ⱨayat ⱪaldi!» degǝn saǝt ikǝnlikini bilip yǝtti. Xuning bilǝn ɵzi pütkül ailisidikilǝr bilǝn billǝ etiⱪad ⱪilixti.
Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
54 Bu Əysaning Yǝⱨudiyǝdin Galiliyǝgǝ kǝlgǝndin keyinki kɵrsǝtkǝn ikkinqi mɵjizilik alamiti idi.
Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
