< Zebur 145 >

1 Medhiye: Dawut yazghan küy: — Men Séni medhiyilep ulughlaymen, Xudayim, i Padishah; Naminggha ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturimen.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
2 Herküni Sanga teshekkür-medhiye qayturimen, Naminggha ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturimen!
Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
3 Ulughdur Perwerdigar, zor medhiyilerge layiqtur! Uning ulughluqini sürüshtürüp bolghili bolmas;
Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
4 Bir dewr yéngi bir dewrge Séning qilghanliringni maxtaydu; Ular qudretlik qilghanliringni jakarlaydu;
En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
5 Men heywitingning shereplik julaliqini, We karamet möjiziliringni séghinip sözleymen;
Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.
6 : Shuning bilen ular qorqunchluq ishliringning qudritini bayan qilidu; Menmu ulugh emelliringni jakarlaymen!
Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.
7 Ular zor méhribanliqingni eslep, uni mubareklep tarqitidu, Heqqanliyliqing toghruluq yuqiri awazda küyleydu.
De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.
8 Perwerdigar méhir-shepqetlik hem rehimdildur; Asan ghezeplenmeydu, U zor méhir-muhebbetliktur;
Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
9 Perwerdigar hemmige méhribandur; Uning rehimdilliqliri barche yaratqanlirining üstididur;
Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.
10 Séning barliq yasighanliring Séni medhiyileydu, i Perwerdigar, Séning mömin bendiliring Sanga teshekkür-medhiye qayturidu.
Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.
11 Ular padishahliqingning sheripidin xewer yetküzidu, Küch-qudritingni sözleydu;
De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,
12 Shundaq qilip insan balilirigha qudretlik ishliring, Padishahliqingning shereplik heywisi ayan qilinidu.
for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
13 Séning padishahliqing ebediy padishahliqtur, Selteniting ewladtin-ewladqichidur.
Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.
14 Perwerdigar yiqilay dégenlerning hemmisini yöleydu, Égilip qalghanlarning hemmisini turghuzidu.
Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.
15 Hemmeylenning közliri Sanga tikilip kütidu; Ulargha öz waqtida rizqini teqsim qilip bérisen;
Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
16 Qolungni échishing bilenla, Barliq jan igilirining arzusini qandurisen.
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
17 Perwerdigar barliq yollirida heqqaniydur, Yasighanlirining hemmisige muhebbetliktur.
Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.
18 Perwerdigar Özige nida qilghanlarning hemmisige yéqindur, Özige heqiqette nida qilghanlarning hemmisige yéqindur;
Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
19 U Özidin eyminidighanlarning arzusini emelge ashuridu; Ularning peryadini anglap ularni qutquzidu.
Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
20 Perwerdigar Özini söygenlerning hemmisidin xewer alidu; Rezillerning hemmisini yoqitidu.
Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.
21 Aghzim Perwerdigarning medhiyisini éytidu; Barliq et igiliri ebedil’ebed uning muqeddes namigha teshekkür-medhiye qayturghay!
Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.

< Zebur 145 >