< Pend-nesihetler 13 >
1 Dana oghul atisining terbiyisige köngül qoyar; Mesxire qilghuchi tenbihke qulaq salmas.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Adem durus éghizining méwisidin huzurlinar; Tuzkorlar zorawanliqqa hewes qilip zorawanliqqa uchrar.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Sözde éhtiyatchan kishi jénini saqlap qalar; Aghzi ittik halaketke uchrar.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Hurunning arzu-tiliki bar, lékin érishelmes; Lékin tirishchan etliner.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Heqqaniy adem yalghanchiliqtin yirginer; Qebih bolsa sésip, shermende bolar.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Yoli durusni heqqaniyet qoghdar; Lékin gunahkarni rezillik yiqitar.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Beziler özini bay körsetkini bilen emeliyette quruq sölettur; Beziler özini yoqsul körsetkini bilen zor bayliqliri bardur.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Öz bayliqi görüge tutulghan bayning jénigha ara turar; Biraq yoqsullar héch wehimini anglimas.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Heqqaniy ademning nuri shadlinip parlar; Biraq yaman ademning chirighi öchürüler.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Kibirliktin peqet jédel-majirala chiqar; Danaliq bolsa nesihetni anglighanlar bilen billidur.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Ishlimey tapqan haram bayliq beriketsizdur; Ter töküp halal tapqan gülliner.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Telmürginige kütüp érishelmeslik köngülni sunuq qilar, Lékin teshnaliqta érishkini «hayatliq derixi»dur.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 [Xudaning] kalam-sözige pisent qilmighan adem gunahning tölimige qerzdar bolar; Lékin permanni qedirligen adem yaxshiliq körer.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Aqilanining telimi hayatliq bergüchi bulaqtur, U séni ölüm tuzaqliridin qutuldurar.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Aqilanilik ademni iltipatqa érishtürer; Biraq tuzkorlarning yoli egri-bügri, japaliq bolar.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Pem-parasetlik adem bilimi bilen ish körer; Hamaqet öz nadanliqini ashkarilar.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Rezil alaqichi bala-qazagha uchrar; Sadiq elchi bolsa derdke dermandur.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Terbiyeni ret qilghan adem namratliship uyatqa qalar; Emma tenbihni qobul qilghan hörmetke érisher.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Emelge ashqan arzu kishige shérin tuyular; Lékin exmeqler yamanliqni tashlashni yaman körer.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Aqilaniler bilen bille yürgen Dan. bolar; Biraq exmeqlerge hemrah bolghan nale-peryadta qalar.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Bala-qaza gunahkarlarning keynidin bésip mangar; Lékin heqqaniylar yaxshiliqning ejrini tapar.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Yaxshi adem perzentlirining perzentlirige miras qaldurar; Gunahkarlarning yighqan mal-dunyaliri heqqaniylar üchün toplinar.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Yoqsulning tashlanduq yéri mol hosul bérer, Lékin adaletsizliktin u weyran bolar.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Tayaqni ayighan kishi oghlini yaxshi körmes; Balini söygen kishi uni estayidil terbiyilep jazalar.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Heqqaniy adem köngli qanaet tapquche ozuq yer; Yamanning qorsiqi ach qalar.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.