Yeremiyaning yigha-zarliri 5
1 Béshimizgha chüshkenlerni ésingge keltürgeysen, i Perwerdigar; Qara, bizning reswachiliqta qalghinimizni neziringge alghaysen!
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Mirasimiz yatlargha, Öylirimiz yaqa yurtluqlargha tapshuruldi.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Biz yétim-yésirler, atisizlar bolup qalduq; Anilirimizmu tul qaldi.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Ichidighan suni sétiwélishimiz kérek; Otunni peqet pulgha alghili bolidu.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Bizni qoghlighuchilar tap basturup kéliwatidu; Halsirap, héch aram tapalmaymiz.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Jan saqlighudek bir chishlem nanni dep, Misir hem Asuriyege qol bérip boysun’ghanmiz.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Ata-bowilirimiz gunah sadir qilip dunyadin ketti; Biz bolsaq, ularning qebihlikining jazasini kötürüshke qalduq.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Üstimizdin höküm sürgüchiler qullardur; Bizni ularning qolidin azad qilghuchi yoqtur.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Dalada qilich tüpeylidin, Nénimizni tépishqa jénimizni tewekkul qilmaqtimiz.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Térimiz tonurdek qiziq, Achliq tüpeylidin qizitma bizni basmaqta.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Zionda ayallar, Yehuda sheherliride pak qizlar ayagh asti qilindi.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Emirler qolidin dargha ésip qoyuldi; Aqsaqallarning hörmiti héch qilinmidi.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Yash yigitler yarghunchaqta japa tartmaqta, Oghul balilirimiz otun yüklerni yüdüp deldengship mangmaqta.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Aqsaqallar sheher derwazisida olturmas boldi; Yigitler neghme-nawadin qaldi.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Shad-xuramliq könglimizdin ketti, Ussul oynishimiz matemge aylandi.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Béshimizdin taj yiqildi; Halimizgha way! Chünki biz gunah sadir qilduq!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Buning tüpeylidin yüreklirimiz mujuldi; Bular tüpeylidin közlirimiz qarangghulashti —
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 — Zion téghigha qarap közlirimiz qarangghulashti, Chünki u chölderep ketti, Chilböre uningda paylap yürmekte.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Sen, i Perwerdigar, menggüge höküm sürisen; Texting dewrdin-dewrge dawamlishidu.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Sen némishqa bizni daim untuysen? Némishqa shunche uzun’ghiche bizdin waz kéchisen?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Bizni yéninggha qayturghaysen, i Perwerdigar! Shundaq bolghanda biz qaytalaymiz! Künlirimizni qedimkidek eslige keltürgeysen,
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 — Eger sen bizni mutleq chetke qaqmighan bolsang, Eger bizdin cheksiz ghezeplenmigen bolsang!
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
