Nnwom 25
1 Dawid dwom. Ao Awurade, mema me kra so kyerɛ wo;
(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
2 wo so, Ao me Onyankopɔn, na mede me ho to. Mma mʼanim ngu ase na mma mʼatamfoɔ nso nni me so nkonim.
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Wɔn a wɔde wɔn ho to wo so no mu biara ani renwu da, mmom, wɔn a wɔyɛ kɔntɔnkye no anim bɛgu ase.
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Kyerɛ me wʼakwan, Ao Awurade, na me nhunu wʼatempɔn.
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5 Fa wo nokorɛ no so kyerɛkyerɛ me, ɛfiri sɛ woyɛ Onyankopɔn, me Gyefoɔ, na mʼani da wo so daa nyinaa.
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6 Kae, Ao Awurade, wo mmɔborɔhunu ne wo dɔ kɛseɛ a ɛwɔ hɔ firi tete no.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7 Nkae me mmabunu berɛ mu bɔne ne mʼatuateɛ akwan; kae me sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ, Ao Awurade, ɛfiri sɛ wo yɛ.
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Awurade yɛ, na ɔtene; enti ɔkyerɛkyerɛ nnebɔneyɛfoɔ nʼakwan.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Ɔde ahobrɛasefoɔ fa ɛkwan pa so na ɔkyerɛ wɔn nʼapɛdeɛ.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Awurade akwan nyinaa yɛ ɔdɔ ne nokorɛdie ma wɔn a wɔdi nʼapam mu ahyɛdeɛ soɔ.
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Ao Awurade, me bɔne so deɛ, nanso wo din enti, fa kyɛ me.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Enti hwan ne onipa a ɔsuro Awurade? Ɔbɛkyerɛ no kwan a wabɔ ama no.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Ɔbɛdi yie wɔ ne nkwa nna mu, na nʼasefoɔ afa asase no sɛ wɔn agyapadeɛ.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14 Awurade da nʼatirimsɛm adi kyerɛ wɔn a wɔsuro no; na ɔma wɔhunu nʼapam.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mʼani da Awurade so daa, ɛfiri sɛ ɔno nko ara na ɔbɛyi me nan afiri afidie mu.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Dane wʼani hwɛ me, na dom me, ɛfiri sɛ meyɛ ankonam na meyɛ mmɔbɔ.
Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17 Mʼakoma mu dadwene adɔɔso; yi me dadwene firi me so.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Hwɛ me haw ne mʼahohiahia na yi me bɔne nyinaa firi me so.
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Hwɛ sɛdeɛ mʼatamfoɔ adɔɔso ne ɔtan kɛseɛ a wɔde tan me!
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Bɔ me nkwa ho ban na gye me. Mma mʼanim ngu ase, ɛfiri sɛ me dwanekɔbea ne wo.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Ma tenenee ne nokorɛ mmɔ me ho ban, ɛfiri sɛ mʼani da wo so.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22 Gye Israel, Ao Onyankopɔn, firi wɔn haw nyinaa mu.
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
