Saame 104
1 Fakafetaʻi kia Sihova, ʻa hoku laumālie. ʻE Sihova ko hoku ʻOtua, ʻoku ke lahi ʻaupito; kuo kofuʻaki koe ʻae fakaʻapaʻapa mo e māfimafi.
Min sjæl, lov HERREN! HERRE min Gud, du er saare stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 ʻOku ke ʻufiʻufi ʻaki koe ʻae maama ʻo hangē ko e kofu: ʻoku ke fofola atu ʻae ngaahi langi ʻo hangē ko e puipui:
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 ʻOku ne ʻai ʻae ngaahi utupoto ʻo hono ngaahi fale ʻi he ngaahi vai: pea ko ʻene saliote ʻae ngaahi ʻao: pea ʻoku hāʻele ia ʻi he ngaahi kapakau ʻoe matangi:
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem paa Vindens Vinger;
4 ʻOku ne ngaohi ʻene kau ʻāngelo ke hangē ko e matangi; mo ʻene kau faifekau ko e afi ʻoku ulo:
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Naʻa ne ʻai ʻae ngaahi tuʻunga ʻo māmani, ke ʻoua naʻa ueʻi ia ʻo lauikuonga.
Du fæsted Jorden paa dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 ʻOku ke ʻufiʻufi ʻaki ia ʻae loloto ʻo hangē ko e kofu: naʻe tuʻu ʻae ngaahi vai ʻo māʻolunga hake ʻi he ngaahi moʻunga.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 ʻI hoʻo valoki naʻa nau puna; ʻi he leʻo ʻo hoʻo fatulisi naʻa nau hola ai.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 ʻOku nau ʻalu hake ʻi he ngaahi moʻunga, pea nau ʻalu hifo ʻi he ngaahi vahaʻa moʻunga, ki he potu kuo ke teuteu ki ai.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Kuo ke ʻai hono ngataʻanga ke ʻoua naʻa ʻalu atu ia ʻi ai; koeʻuhi ke ʻoua naʻa toe haʻu ia ke lōfia ʻa māmani.
du satte en Grænse, de ej kommer over, saa de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 ʻOku ne fekau atu ʻae ngaahi matavai ʻi he ngaahi luo, ʻaia ʻoku tafe ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi foʻi moʻunga.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 ʻOku inu mei ai ʻae fanga manu kotoa pē ʻoe vao: pea ʻoku inu ʻo fiu ai ʻae fanga ʻasi hehengi.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 ʻOku maʻu ʻi ai ʻe he manupuna ʻoe ʻatā honau nofoʻanga, ʻoku nau hiva ʻi he ngaahi vaʻa.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 ʻOku ne fakaviviku ʻae ngaahi foʻi moʻunga mei hono fale ʻafioʻanga: ʻoku mākona ʻae kelekele ʻi he fua ʻo hoʻo ngaahi ngāue.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 ʻOku fakatupu ʻe ia ʻae mohuku maʻae fanga manu, mo e ʻakau ke ʻaonga ki he tangata: koeʻuhi ke ne ʻomi ʻae meʻakai mei he kelekele;
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, saa du frembringer Brød af Jorden
15 Mo e uaine ʻaia ʻoku fakafiefiaʻi ʻae loto ʻoe tangata, mo e lolo ke fakangingila hono mata, mo e mā ke fakamālohi ʻae loto ʻoe tangata.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 ʻOku fonu ʻi he huhuʻa ʻae ngaahi ʻakau ʻo Sihova; ko e ngaahi sita ʻo Lepanoni, ʻaia kuo ne tō;
HERRENS Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 ʻOku ngaohi ʻi ai ʻe he fanga manupuna honau pununga: pea ko e sitoaka, ko hono fale ko e ngaahi ʻakau ko e paini.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Ko e ngaahi foʻi moʻunga māʻolunga ko e hūfanga ia ʻoe fanga kosi hehengi; pea mo e ngaahi maka ki he fanga koni.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Naʻa ne tuʻutuʻuni ʻae māhina ki he ngaahi faʻahitaʻu: ʻoku ʻiloʻi ʻe he laʻā hono tōʻanga.
Du skabte Maanen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 ʻOku ke ngaohi ʻae poʻuli, pea ko e pō ia: pea ʻoku totolo atu ʻi ai ʻae fanga manu kotoa pē ʻoe vao.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 ʻOku ngungulu ʻae fanga laione mui ke maʻu ʻenau meʻa, pea nau kumi ʻenau meʻakai mei he ʻOtua.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 ʻOku hopo hake ʻae laʻā, pea ʻoku nau fakataha ai, ʻonau tokoto ʻi honau ngaahi ʻana.
De sniger sig bort, naar Sol staar op, og lægger sig i deres Huler;
23 ʻOku ʻalu atu ʻae tangata ki heʻene ngāue, mo ʻene ngoue ʻo aʻu ki he efiafi.
Mennesket gaar til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder paa.
24 ʻE Sihova, hono ʻikai lahi ʻa hoʻo ngaahi ngāue! Kuo ke ngaohi kotoa pē ia ʻi he poto: ʻoku fonu ʻa māmani ʻi hoʻo koloa.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Pea ʻoku pehē ʻae tahi lahi ni mo laulahi, ʻa ia ʻoku ai ʻae ngaahi meʻa totolo taʻefaʻalaua, ʻae fanga ika iiki mo e lalahi.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;
26 ʻOku ʻalu ʻi ai ʻae ngaahi vaka: ʻoku ʻi ai ʻae levaiatani ko ia, ʻaia kuo ke ngaohi ke ne fakavā ai.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 ʻOku tatali ʻakinautolu ni kotoa pē kiate koe: koeʻuhi ke ke foaki kiate kinautolu ʻenau meʻakai ʻi he feituʻulaʻā totonu.
De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Ko ia ʻoku ke foaki kiate kinautolu ʻoku nau tānaki: ʻoku ke mafola ho nima, pea ʻoku pito ʻakinautolu ʻi he lelei.
du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.
29 ʻOku ke fufū ho fofonga, pea nau mamahi ai: ʻoku ke toʻo atu ʻenau mānava, pea nau mate, pea foki ki honau efu.
Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 ʻOku ke fekau atu ho Laumālie, pea ʻoku fakatupu ai ʻakinautolu: pea ʻoku ke fakafoʻou ʻae funga ʻo māmani.
du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.
31 ʻE tolonga ʻo taʻengata ʻae nāunau ʻo Sihova: ʻe fiefia ʻa Sihova ʻi heʻene ngaahi ngāue.
HERRENS Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 ʻOku ʻafio ia ki māmani, pea tetetete ia: ʻoku ala ia ki he ngaahi foʻi moʻunga, pea ʻoku nau kohu ai.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger.
33 Te u hiva kia Sihova ʻi heʻeku kei moʻui: te u hiva fakamālō ki hoku ʻOtua ʻi he lolotonga ʻo ʻeku moʻui.
Jeg vil synge for HERREN, saa længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 ʻE melie ʻa ʻeku fakakaukau kiate ia: te u fiefia ʻia Sihova.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Tuku ke ʻosiʻosingamālie ʻae kakai angahala mei māmani, pea ʻoua naʻa kei toe ʻae kau angakovi. Fakafetaʻi kia Sihova, ʻa hoku laumālie. Mou fakamālō kia Sihova.
Maatte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
