< Lea Fakatātā 18 >
1 Ko e meʻa ʻi he holi ki ai ʻae tangata, ʻoku ne vaheʻi ia ke ne kumi mo kau ʻi he poto kotoa pē.
Særlingen søger et Paaskud, med Vold og Magt vil han Strid.
2 ʻOku ʻikai fiefia ʻae vale ʻi he ʻilo, ka koeʻuhi ke fakahā ʻaki ia hono loto.
Taaben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
3 ʻOka hoko mai ʻae angahala ʻoku haʻu mo ia ʻae manukia, pea mo e ongoongo kovi mo e valokia.
Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
4 ʻOku hangē ko e ngaahi vai loloto ʻae ngaahi lea mei he ngutu ʻoe tangata, pea ʻoku tatau ʻae matavai ʻoe poto mo e pā ʻae vaitafe.
Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
5 ʻOku ʻikai lelei ia ke fili ki he tangata ʻoku angahala, kae fakahinga ai ʻae māʻoniʻoni ʻi he fakamaau.
Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.
6 ʻOku kau ʻae loungutu ʻoe vale ʻi he kē, pea ʻoku ui mai hono ngutu ke taaʻi ia.
Taabens Læber fører til Trætte, hans Mund raaber højt efter Hug,
7 Ko e ʻauhaʻanga ʻoe vale ʻa hono ngutu, pea ko e tauhele ki hono laumālie ʻa hono loungutu.
Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.
8 Ko e ngaahi lea ʻae tangata faʻa fafana ʻoku hangē ia ko e ngaahi makafokafo, pea ʻoku ʻasi mai ia ki he kakano ʻoe loto.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9 Ko ia ʻoku fakapikopiko ʻi heʻene ngāue, ko e tokoua ia ʻoʻona ʻoku faʻa maumau meʻa.
Den, der er efterladen i Gerning, er ogsaa Broder til Ødeland.
10 Ko e fale māʻolunga mo mālohi ʻae huafa ʻo Sihova: ʻoku hola ki ai ʻae māʻoniʻoni, ʻo ne moʻui ai.
HERRENS Navn er et stærkt Taarn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
11 Ko e kolo mālohi ʻae tangata koloaʻia ko ʻene koloa, pea ʻoku tatau ia ʻi heʻene mahalo ʻaʻana mo e fuʻu ʻā māʻolunga.
Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
12 ʻOku muʻomuʻa ʻi he fakaʻauha ʻae fielahi ʻi he loto ʻae tangata, pea ʻoku muʻomuʻa ʻae angavaivai ʻi he hakeakiʻi.
Mands Hovmod gaar forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
13 Ko ia ʻoku kau ke lea ʻi ha meʻa ʻi he teʻeki te ne fanongo ki ai, ko e vale mo e fakamā ia kiate ia;
Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Daarskab og Skændsel.
14 ʻE faʻa kātakiʻi ʻe he laumālie ʻoe tangata haʻane vaivai; ka ko hai ʻoku faʻa kātakiʻi ʻae laumālie kuo lavea?
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Aand?
15 ʻOku maʻu ʻe he loto ʻoe fakamākukanga ʻae poto: pea ʻoku kumi ki he ʻilo ʻe he telinga ʻoe poto.
Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attraar Kundskab.
16 ʻOku fakaʻataʻatā ʻae hala ʻoe tangata ʻoku faʻa foaki, pea ʻoku ʻomi ai ia ki he ʻao ʻoe houʻeiki.
Gaver aabner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
17 Ko ia ʻoku muʻomuʻa ʻi heʻene meʻa ʻaʻana ʻoku matamata totonu: ka ʻi he haʻu ʻa hono kaungāʻapi ʻoku ne ʻahiʻahiʻi ia.
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og gaar ham efter.
18 ʻOku fakangatangata ʻi he fai ʻoe talotalo ʻae fakakikihi, ʻo ne vahevahe ki he kakai mālohi.
Loddet gør Ende paa Trætter og skiller de stærkeste ad.
19 ʻOka koviʻia ʻae loto ʻoe tokoua ʻo ha taha, ʻoku faingataʻa lahi hake ia ʻi ha kolo ʻoku mālohi: pea ko ʻena fekeʻikeʻi ʻoku hangē ia ko e ngaahi songo ʻoe kolo.
Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslaa for Borg.
20 ʻE fakamākona ʻae kete ʻoe tangata ʻaki ʻae fua ʻo hono ngutu: pea ʻe fakafonu ia ʻaki ʻaia ʻoku tupu mei hono loungutu.
Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
21 ʻOku ʻi he ʻelelo ʻae pule ki he mate mo e moʻui: pea ko kinautolu ʻoku ʻofa ki ai te nau kai ʻa hono fua.
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
22 Ko e tangata ʻoku ne maʻu hono uaifi ʻoku maʻu ʻe ia ʻae lelei, ʻoku ne maʻu ai ʻae lelei ʻi he ʻao ʻo Sihova.
Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra HERREN.
23 ʻOku fakakolekole ʻe he masiva; ka ʻoku tali fakamālohi ʻe he koloaʻia.
Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med haarde Ord.
24 Ko e tangata ʻoku ai hono ngaahi kāinga ʻoku ngali ke ne fai fakakāinga ʻe ia; pea ʻoku ai ʻae tākanga ʻoku pikitai mālohi hake ʻi ha tokoua.
Med mange Fæller kan Mand gaa til Grunde, men Ven kan overgaa Broder i Troskab.