Mātiu 13
1 Naʻe ʻalu ʻa Sisu ʻi he ʻaho ko ia mei he fale, ʻo nofo ʻi he matātahi.
Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
2 Pea kātoa kiate ia ʻae kakai tokolahi, ka ka ʻalu ia ki ha vaka, ʻo nofo ai; ka naʻe tutuʻu ʻae kakai kotoa pē ki ʻuta.
Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
3 Pea lahi ʻae ngaahi meʻa naʻa ne lea ʻaki kiate kinautolu ʻi he lea fakatātā, ʻo pehē, “Vakai, naʻe ʻalu atu ʻae tangata tūtuuʻi ke tūtuuʻi;
Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 “Pea ʻi heʻene tūtuuʻi, naʻe mokulu ʻae[tenga ]niʻihi ʻi he veʻe hala, pea haʻu ʻae fanga manupuna ʻo kai ʻo ʻosi ia.
Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
5 Pea mokulu ʻae niʻihi ʻi he potu makamaka, naʻe siʻi ai ʻae kelekele; pea tupu leva ia, koeʻuhi naʻe ʻikai matolu ʻae kelekele;
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Pea ʻi he ʻalu hake ʻae laʻā, naʻe vela ia; pea koeʻuhi naʻe ʻikai hano aka, ne mate ia.
Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Pea mokulu ʻae niʻihi ʻi he ʻakau talatala, pea tupu ʻae ʻakau talatala, ʻo fakakāsia ia.
Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
8 Ka naʻe mokulu ʻae niʻihi ki he kelekele lelei, pea tupu ai ʻae fua, ko e taki teau ʻae niʻihi, pea onongofulu ʻae niʻihi, mo e tolungofulu ʻae niʻihi.”
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
9 “Ko ia ʻoku ne telinga ongo, ke ongoʻi ia.”
Den, som har Øren, han høre!‟
10 Pea haʻu ʻae kau ākonga, ʻonau pehē kiate ia, “Ko e hā ʻoku ke lea ai kiate kinautolu ʻi he ngaahi fakatātā?”
Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
11 Pea lea ia, ʻo pehēange kiate kinautolu, “Koeʻuhi kuo tuku kiate kimoutolu ke ʻilo ʻae ngaahi meʻa lilo ʻoe puleʻanga ʻoe langi, ka ʻoku ʻikai tuku kiate kinautolu.
Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12 He ko ia ʻoku ne maʻu, ʻe toe foaki kiate ia, pea te ne maʻu ʻo lahi; ka ko ia ʻoku ʻikai maʻu, ʻe toʻo meiate ia ʻaia ʻoku ne maʻu.
Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
13 Ko ia ʻoku ou lea ai kiate kinautolu ʻi he ngaahi fakatātā: koeʻuhi ʻoku nau ʻā, kae ʻikai mamata; pea ʻoku nau fanongo, kae ʻikai ongoʻi, pea ʻoku ʻikai te nau ʻilo.
Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
14 Pea kuo fakamoʻoni ʻiate kinautolu ʻae lea ʻa ʻIsaia, ʻoku pehē, ‘Te mou fakaongoongo pea fanongo, kae ʻikai ongoʻi; pea te mou siofia ʻo mamata, kae ʻikai ʻiloʻi:
Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
15 He kuo fakaongonoa ʻae loto ʻoe kakai ni, pea kuo tuli honau telinga, pea kuo nau fakamohe honau mata: telia naʻa ʻiloange kuo mamata honau mata, pea ongoʻi honau telinga, pea ʻilo ʻe honau loto, pea liliu ai, pea te u fakamoʻui ʻakinautolu.’
Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
16 “Ka ʻoku monūʻia homou mata, he ʻoku nau mamata: mo homou telinga, he ʻoku nau ongoʻi.
Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
17 He ʻoku ou tala moʻoni atu kiate kimoutolu, ʻOku tokolahi ʻae palōfita mo e tangata māʻoniʻoni, naʻe holi ke mamata ʻaia ʻoku mou mamata [ai], ka naʻe ʻikai te nau mamata, pea ke fanongo ʻaia ʻoku mou fanongo[ai], ka naʻe ʻikai te nau fanongo.
Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
18 “Ko ia ke fanongo ʻakimoutolu ki he fakatātā ʻoe tangata tūtuuʻi.
Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
19 ʻOka fanongo ʻe ha taha ki he folofola ʻoe puleʻanga, ka ʻoku ʻikai tokanga ki ai, ʻoku haʻu ʻae tokotaha angakovi, ʻo faʻao ʻaia naʻe tūtuuʻi ki hono loto. Ko eni ia naʻa ne maʻu ʻae tenga ʻi he veʻe hala.
Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
20 Ka ko ia naʻa ne maʻu ʻae tenga ʻi he [potu ] maka, ko ia ʻoku ne fanongo ki he folofola, pea maʻu fiefia leva ia;
Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
21 Ka ʻoku ʻikai aka ia ʻiate ia, pea ʻoku tolonga siʻi pe ia: he ʻoka hoko ʻae mamahi pe ʻae fakatanga koeʻuhi ko e folofola, ʻoku hinga leva ia.
Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
22 Pea ko ia foki naʻa ne maʻu ʻae tenga ʻi he ʻakau talatala, ko ia ia ʻoku ne fanongo ki he folofola; ka ko e tokanga ki māmani, mo e fakaheke ʻe he koloa, ʻoku ne fakakāsiaʻi ʻae folofola, pea taʻefua ai ia. (aiōn g165)
Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
23 Ka ko ia naʻa ne maʻu ʻae tenga ʻi he kelekele lelei, ko ia ia ʻoku ne fanongo ki he folofola, pea tokangaʻi; pea tupu ai hono fua, ʻo taki teau ʻi he niʻihi, pea onongofulu ʻi he niʻihi, mo tolungofulu ʻi he niʻihi.”
Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
24 Pea fakahā atu ʻe ia kiate kinautolu ʻae fakatātā ʻe taha, ʻo pehē, “ʻOku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e tangata naʻa ne tūtuuʻi ʻae tenga lelei ki heʻene ngoue:
En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
25 Pea lolotonga ʻae mohe ʻae kakai, naʻe haʻu hono fili ʻo ne tūtuuʻi ʻae tenga kovi ʻi he uite, kae ʻalu ia.
Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
26 Pea kuo tupu hake hono muka, pea kamata fua, pea toki hā ai foki ʻae ʻakau kovi.
Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
27 Pea haʻu ʻae kau tamaioʻeiki ʻae ʻeiki, ʻonau pehē kiate ia, ‘ʻEiki, ʻikai naʻa ke tūtuuʻi ʻae tenga lelei ki hoʻo ngoue? Pea kuo tupu mei fē ʻae ʻakau kovi?’
Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
28 Pea pehēange ʻe ia kiate kinautolu, ‘Ko e fili kuo ne fai eni.’ Pea pehē ʻe he kau tamaioʻeiki kiate ia, ‘ʻE lelei kiate koe ʻemau ʻalu ʻo taʻaki ia [mei ai]?’
Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
29 Ka naʻe pehēange ʻe ia, ‘ʻE ʻikai; telia ʻi hoʻomou taʻaki ʻae ʻakau kovi, ʻe mataʻaki ai mo e uite foki.
Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
30 Tuku ke na tupu fakataha ʻo aʻu ki he ututaʻu: pea ʻi he fai ʻoe ututaʻu te u tala ki he kau tuʻusi, Mou tomuʻa tānaki ʻae ʻakau kovi, ʻo noʻo ʻū ke tutu ia: kae tānaki ʻae uite ki hoku feleoko.’”
Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
31 Pea fakahā atu ʻe ia kiate kinautolu ʻae fakatātā ʻe taha, ʻo pehē, “ʻOku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e foʻi tengaʻi musita, ʻaia naʻe tō ʻe ha tangata ʻi heʻene ngoue.
En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
32 ʻAia ʻoku siʻi hifo ʻi he tengaʻi [ʻakau ]kotoa pē: ka ʻoka tupu ia, ʻoku lahi taha pe ʻi he faʻahinga ʻakau iiki, pea hoko ia ko e [fuʻu ]ʻakau, ke tuʻu ʻae fanga manu ʻoe ʻatā ʻi hono ngaahi vaʻa.”
Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
33 Pea lea ʻaki ʻe ia kiate kinautolu ʻae fakatātā ʻe taha; “ʻOku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e meʻa fakatupu, naʻe toʻo ʻe ha fefine, ʻo ʻai ki he fua mahoaʻa ʻe tolu, ke ʻoua ke fakatupu kotoa pē ia.”
En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
34 Naʻe lea ʻaki ʻe Sisu ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē ki he kakai ʻi he fakatātā; pea naʻe ʻikai lea ia kiate kinautolu ka ʻi he fakatātā pe:
Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
35 Koeʻuhi ke fakamoʻoni ʻaia naʻe lea ʻaki ʻe he palōfita, ʻo pehē, “Te u faʻai hoku ngutu ʻi he ngaahi fakatātā; te u fakahā atu ʻae ngaahi meʻa naʻe fufū talu mei he tupu ʻo māmani.”
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
36 Pea toki fekau ʻe Sisu ke ʻalu ʻae kakai, pea hū ia ki he fale: pea haʻu kiate ia ʻene kau ākonga, ʻonau pehē, “Fakamatala kiate kimautolu ʻae fakatātā ʻoe tenga kovi ʻi he ngoue.”
Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
37 Pea lea ia, ʻo pehēange kiate kinautolu, “Ko ia naʻa ne tūtuuʻi ʻae tenga lelei, ko e Foha ia ʻoe tangata;
Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
38 Ko e ngoue, ko māmani ia; ko e tenga lelei, ko e fānau ia ʻoe puleʻanga; ka ko e tenga kovi, ko e fānau ia ʻae tokotaha angakovi;
og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
39 Ko e fili naʻa ne tūtuuʻi ia, ko e tēvolo ia; ko e ututaʻu, ko e ikuʻanga ʻo māmani; pea ko e kau tuʻusi, ko e kau ʻāngelo. (aiōn g165)
og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
40 Ko ia ʻo hangē ʻoku tānaki ʻae ʻakau kovi ʻo tutu ʻi he afi; ʻe pehē foki ʻi he ikuʻanga ʻoe māmani. (aiōn g165)
Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
41 ʻE fekau atu ʻe he Foha ʻoe tangata ʻene kau ʻāngelo, pea te nau tānaki mei hono puleʻanga ʻae meʻa kotoa pē ʻoku fakakovi, mo kinautolu ʻoku fai angahala;
Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
42 Pea ʻe laku ʻakinautolu ki he pupuʻa afi: pea ʻe ʻi ai ʻae tangi mo e fengaiʻitaki ʻoe nifo.
og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
43 Pea ʻe toki ulo atu ʻae māʻoniʻoni ʻo hangē ko e laʻā ʻi he puleʻanga ʻo ʻenau Tamai. Ko ia ʻoku ne telinga ongo, ke ongoʻi ia.
Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
44 “Ko e taha, ʻoku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e koloa kuo fufū ʻi ha ngoue; ʻaia ka ʻilo ʻe ha tangata, ʻoku ne fufū ia, pea ʻalu fiefia ai, ʻo ne fakatau ʻene meʻa kotoa pē, ke fakatauʻaki ʻae ngoue ko ia.
Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
45 “Ko e taha, ʻoku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e tangata fakatau, ʻoku kumi mataʻitofe lelei:
Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
46 ʻAia, ʻi heʻene ʻilo ʻae mataʻitofe mahuʻinga lahi, ʻoku ʻalu ia, ʻo ne fakatau ʻene meʻa kotoa pē, ke fakatauʻaki ia.
og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
47 “Ko e taha, ʻoku tatau ʻae puleʻanga ʻoe langi mo e kupenga, naʻe ʻaʻau ʻi tahi, pea tau ai [ʻae ngaahi ika ]kehekehe:
Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
48 Pea kuo fonu ia, pea nau taki ki ʻuta, pea nofo ʻo tānaki ʻae lelei ki he ngaahi kato, kae liʻaki ʻae kovi.
Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
49 ʻE pehē foki ʻi he ikuʻanga ʻo māmani ʻe haʻu ʻae kau ʻāngelo, ʻo vaheʻi ʻae angahala mei he angatonu, (aiōn g165)
Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
50 ʻO laku ʻakinautolu ki he pupuʻa afi; pea ʻe ʻi ai ʻae tangi mo e fengaiʻitaki ʻoe nifo.”
og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
51 Pea pehē ai ʻe Sisu kiate kinautolu, “ʻOku mou ʻilo ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē?” Pea nau talaange kiate ia, “ʻIo, ʻEiki.”
Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
52 Pea pehēange ʻe ia kiate kinautolu, “Ko ia ko e akonaki kotoa pē kuo akonekina ki he puleʻanga ʻoe langi, ʻoku tatau ia mo e tangata ko e ʻeiki ʻoe fale, ʻaia ʻoku ʻomi mei heʻene koloa ʻae ngaahi meʻa foʻou mo e meʻa motuʻa.”
Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
53 Pea ʻi he fakaʻosi ʻe Sisu ʻae ngaahi fakatātā ni, pea ʻalu ia mei ai.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
54 Pea kuo haʻu ia ki hono fonua, naʻa ne akonaki ʻakinautolu ʻi honau falelotu: ko ia ne nau ofo lahi ai, ʻonau pehē, “ʻOku mei fē ʻae poto mo e ngaahi ngāue lahi ʻae tangata ni?
Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
55 ʻIkai ko e foha eni ʻoe tufunga? ʻIkai ʻoku ui ʻene faʻē ko Mele? Mo hono ngaahi kāinga, ko Semisi, mo Sose, mo Saimone, mo Siutasi?
Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
56 Mo hono ngaahi tuofefine kotoa pē, ʻikai ʻoku nau ʻiate kitautolu? Pea kuo maʻu mei fē ʻe ia ʻae ngaahi meʻa ni?”
Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
57 Pea nau tūkia ʻiate ia. Ka naʻe pehē ʻe Sisu kiate kinautolu, “ʻOku ʻikai masiva fakaʻapaʻapa ha palōfita, ka ʻi hono fonua pe, mo hono fale ʻoʻona.”
Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
58 Pea naʻe ʻikai fai ai ʻe ia ha mana lahi ko e meʻa ʻi heʻenau taʻetui.
Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
