ʻIsaia 38
1 ʻI he ngaahi ʻaho ko ia naʻe mahaki ʻa Hesekaia ʻo meimei mate. Pea naʻe haʻu ʻa ʻIsaia ko e palōfita ko e foha ʻo ʻAmosi, pea ne pehē kiate ia, “ʻOku pehē ʻe Sihova, Teuteu ho fale: he te ke mate, pea ʻikai moʻui.”
Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: »Saa siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«
2 Pea naʻe toki tafoki ʻa Hesekaia ʻo hanga hono mata ki he holisi ʻoe fale, pea lotu kia Sihova,
Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad saaledes til HERREN:
3 Pea ne pehē, “ʻE Sihova, ʻOku ou kole kiate koe, ke ke manatu ki he anga ʻo ʻeku ʻeveʻeva ʻi ho ʻao ʻi he moʻoni pea mo e loto haohaoa, pea kuo u fai ʻaia ʻoku lelei ʻi ho ʻao.” Pea naʻe tangi mamahi ʻa Hesekaia.
»Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Aasyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!« Og Ezekias græd højt.
4 Pea toki hoko ʻae folofola ʻa Sihova kia ʻIsaia, ʻo pehē,
Da kom HERRENS Ord til Esajas saaledes:
5 “ʻAlu, ʻo tala kia Hesekaia, ʻOku pehē ʻe Sihova, ko e ʻOtua ʻo Tevita ko hoʻo tamai, kuo u fanongo ki hoʻo hū, kuo u mamata ki hoʻo loʻimata: vakai, te u fakalahi ʻaki hoʻo ngaahi ʻaho ʻae taʻu ʻe hongofulu ma nima.
»Gaa hen og sig til Ezekias: Saa siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Taarer! Se, jeg vil lægge femten Aar til dit Liv
6 Pea te u fakamoʻui koe mo e kolo ni mei he nima ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia: pea te u maluʻi ʻae kolo ni.
og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Haand og værne om denne By!
7 Pea ko e fakaʻilonga eni kiate koe meia Sihova, ki heʻene fai ʻe Sihova ʻae meʻa ni ʻaia kuo ne folofola ki ai;
Og Tegnet fra HERREN paa, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:
8 Vakai, te u toe ʻomi ki mui ʻae ʻata ʻoe ngaahi tikeli, ʻaia kuo ʻalu hifo ʻi he meʻa fakaʻilonga laʻā ʻo ʻAhasi, ko e vahe ʻe hongofulu. Pea naʻe foki ki mui ʻae laʻā ʻi he tikeli ʻe hongofulu, ʻae ngaahi vahe ko ia ʻaia kuo ʻalu hifo ai ia.”
Se, jeg vil lade Skyggen gaa de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen paa Akaz's Solur, ti Streger!« Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage paa Soluret.
9 Ko e tohi [eni ]e Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta, ʻi he hili ʻa hono mahaki, pea kuo moʻui ia mei hono mahaki;
En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:
10 Naʻaku pehē ʻi he tuʻusi ʻa hoku ngaahi ʻaho, “Te u ʻalu hifo ki he matapā ʻoe fonualoto: kuo faʻao ʻiate au hono toe ʻo hoku ngaahi taʻu.” (Sheol h7585)
Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar. (Sheol h7585)
11 Naʻaku pehē, “ʻE ʻikai te u mamata kia Sihova, ʻio, ko Sihova, ʻi he fonua ʻoe moʻui: ʻe ʻikai te u toe mamata ki he tangata fakataha mo e kakai ʻo māmani.
Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
12 Kuo ʻalu hoku ngaahi taʻu, pea kuo ʻave ia ʻiate au ʻo hangē ko e fale fehikitaki ʻoe tauhi sipi: naʻaku tuʻusi ʻeku moʻui ʻo hangē ko e tangata lalanga tupenu: te ne tuʻusi ke motu au ʻi he fakaʻauʻausino: mei he ʻaho ʻo aʻu ki he pō ʻoku ke fakaʻosi au.
min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,
13 Naʻaku lau ki he pongipongi, koeʻuhi ʻo hangē ko e laione te ne fesiʻi pehē hoku ngaahi hui kotoa pē: mei he ʻaho ʻo aʻu ki he pō ʻoku ke fai ke fakaʻosi au.
jeg skriger til Daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig hen fra Dag til Nat.
14 ʻO hangē ko e kaleni pe ko e sualo, naʻe pehē ʻeku lea: ne u tangi ʻo hangē ko e lupe: kuo vaivai hoku mata ʻi he sio ki ʻolunga: ʻE Sihova, kuo u taʻomia; ke ke langomakiʻi au.”
Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Taarer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!
15 Ko e hā te u lea aki? Kuo talaʻofa ia kiate au, pea kuo ne fai ki ai: te u ʻalu ʻi he angavaivai ʻi hoku ngaahi taʻu kotoa pē koeʻuhi ko e mamahi ʻa hoku laumālie.
Hvad skal jeg sige? Han talede til mig, og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine Aar.
16 ʻE Sihova, ʻi he ngaahi meʻa ni ʻoku moʻui ai ʻae tangata, pea ʻi he ngaahi meʻa ni kotoa pē ʻoku ai ʻae moʻui ʻa hoku laumālie: kuo pehē hoʻo fakamoʻui au, pea ngaohi au ke u moʻui.
Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Aand, helbred mig og gør mig karsk!
17 Vakai, ne u maʻu ʻae mamahi lahi ko e fetongi ʻoe fiemālie: ka ʻi hoʻo ʻofa ki hoku laumālie kuo ke fakamoʻui ia mei he luo ʻoe fakaʻauha: he kuo ke lī ʻeku ngaahi hia kotoa pē ki ho tuʻa.
Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
18 He ʻoku ʻikai faʻa fakamālō kiate koe ʻae faʻitoka, ʻoku ʻikai faʻa fakaongoongoleleiʻi koe ʻe he mate: ko kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo ʻoku ʻikai te nau faʻa ʻamanaki ki he moʻoni. (Sheol h7585)
Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)
19 Ko e kakai moʻui, ko e kakai moʻui, ko ia ʻe fakamālō kiate koe, ʻo hangē ko ia ʻoku ou fai ʻi he ʻaho ni: ʻe fakahā hoʻo moʻoni ʻe he tamai ki he fānau.
Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.
20 Naʻe tatali ʻe Sihova ke fakamoʻui au: ko ia te mau hiva ʻaki ʻeku ngaahi hiva ʻi he meʻa faiva ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo ʻemau moʻui ʻi he fale ʻo Sihova.
HERRE, frels os! Saa vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENS Hus.
21 He naʻe pehē ʻe ʻIsaia, “Tuku ke nau toʻo ʻae ngaahi fiki, pea ʻai ia ko e pulusi ki he hala, pea te ne moʻui.”
Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster paa det syge Sted, for at han kunde blive rask.
22 Pea ne pehē foki ʻe Hesekaia, “Ko e hā ʻae fakaʻilonga te u ʻalu hake ai ki he fale ʻo Sihova?”
Og Ezekias sagde: »Hvad er Tegnet paa, at jeg skal gaa op til HERRENS Hus?«
