< Hosea 10 >
1 Ko e vaine mōmoa ʻa ʻIsileli, ʻoku ne fua mai kiate ia pe: ʻo fakatatau ki he lahi ʻo hono fua kuo ne fakalahi ʻae ngaahi feilaulauʻanga; ʻo fakatatau ki he lelei ʻo hono fonua kuo nau ngaohi ʻae ngaahi tamapua masani.
Israel er et frodigt Vintræ, det sætter sig Frugt: Eftersom hans Frugt blev mangfoldig, gjorde han Altrene mangfoldige, eftersom det gik hans Land godt, gjorde han Billedstøtterne gode.
2 Kuo mavahevahe honau loto; ko eni, ʻe ʻilo kuo nau hala: te ne lī hifo honau ngaahi feilaulauʻanga, pea maumauʻi ʻenau ngaahi tamapua.
Glat var deres Hjerte, nu skulle de bøde; han skal sønderbryde deres Altre, ødelægge deres Billedstøtter.
3 He te nau pehē ni, “ʻOku ʻikai hamau tuʻi, koeʻuhi naʻe ʻikai te mau manavahē kia Sihova; pea ko e hā ʻe fai maʻamautolu ʻe ha tuʻi?”
Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, og Kongen, hvad skulde han kunne gøre for os?
4 Kuo nau lea ʻaki ʻae ngaahi lea, ʻo tuki loi ʻi he fai ʻae fuakava: ko ia kuo tupu ʻae fakamaau ʻo hangē ko e hemiloki ʻi he luoluo ʻoe ngoue.
De have talt tomme Ord, svoret falsk, sluttet Forbund; og Retten skyder frem som beske Urter over Furerne paa Marken.
5 ʻE manavahē ʻae kakai ʻo Samēlia, koeʻuhi ko e ngaahi pulu siʻi ʻa Pete-ʻAveni: ʻe tangilāulau ai ʻae kakai ʻo ia, mo e kau taulaʻeiki ʻaia naʻe fiefia ai, koeʻuhi ko hono nāunau, ko e meʻa ʻi heʻene mahuʻi mei ai.
For Kalvene i Beth-Aven grue Samarias Indbyggere; thi dens Folk sørger over den, og dens Præster skælve for den, for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.
6 ʻE ʻave ia foki ki ʻAsilia ko e meʻaʻofa ki he tuʻi ko Salepi: ʻe hoko ʻae mā kia ʻIfalemi, pea ʻe mā ʻa ʻIsileli ʻi heʻene fakakaukau ʻaʻana.
Ogsaa den skal føres til Assyrien som Gave til en stridbar Konge; Skam skal komme over Efraim, og Israel skal beskæmmes for sit Raad.
7 Ka ko Samēlia, ʻe tapipi hono tuʻi, ʻo hangē ko e koā mei he fukahi vai.
Samaria — dens Konge skal svinde bort som en Splint oven paa Vandet.
8 ʻE ʻauha foki ʻae ngaahi potu māʻolunga ʻo ʻAveni, ko e angahala ʻa ʻIsileli: ko e ʻakau talatala mo e tiseli ʻe tupu hake ʻi honau ngaahi feilaulauʻanga; pea te nau lea ki he ngaahi moʻunga, ʻo pehē, “ʻUfiʻufi kimautolu;” pea ki he ngaahi tafungofunga, ʻo pehē, “Taʻomia kimautolu.”
Og Højene i Aven, ved hvilke Israel syndede, skulle ødelægges, Tom og Tidsler skulle vokse op over deres Altre; og de skulle sige til Bjergene: Skjuler os! og til Højene: Falder over os!
9 “ʻE ʻIsileli, kuo ke angahala talu mei he ngaahi ʻaho ʻo Kipea: naʻa nau tuʻu ʻi ai: ko e tau ʻi Kipea ki he fānau ʻae angahia naʻe ʻikai te ne fakamoʻua ʻakinautolu.
Fra Gibeas Dage af har du syndet, Israel! der ere de blevne staaende, ej naaede dem i Gibea Krigen imod Uretfærdighedens Børn.
10 ʻOku ʻi heʻeku holi ke tautea ʻakinautolu; pea ʻe fakataha ʻae kakai kiate kinautolu, ʻoka nau ka haʻisia ʻakinautolu ʻi heʻena ongo luo.
Som det er min Lyst, saa vil jeg tugte dem; og Folkeslag skulle samles imod dem, naar jeg binder dem til deres tvende Misgerninger.
11 Ko ʻIfalemi ko e pulu mui kuo akonekina, ʻoku manako ke malaki [ʻae koane]: ka naʻaku laka ʻi hono kia matamatalelei: te u ngaohi ʻa ʻIfalemi ke heka; ʻe toho huo ʻa Siuta, pea momosi hono kelekele fefeka ʻe Sēkope.
Og Efraim er en Kalv, som er oplært og holder af at tærske; men jeg skal komme over dens skønne Hals; jeg skal bringe Efraim til at trække, Juda skal pløje, Jakob skal harve.
12 Tūtuuʻi kiate kimoutolu ʻi he angatonu, utu ʻi he ʻaloʻofa, fakamolū ʻae kelekele; ʻoku tuku vaoa he ko e kuonga eni ke kumi kia Sihova, kaeʻoua ke ne hāʻele mai, pea fakaʻuha ʻae māʻoniʻoni kiate kimoutolu.
Saar eder en Sæd til Retfærdighed, høster efter Miskundhed, bryder eder Nyland, da det er Tid at søge Herren, indtil han kommer og lader regne Retfærdighed over eder.
13 Kuo mou keli ʻaki ʻae huo toho ʻi he angakovi, kuo mou utu ʻi he angahia; kuo mou kai ʻae fua ʻoe loi: koeʻuhi kuo ke falala ki ho hala, mo hono tokolahi ʻo hoʻo kau tangata mālohi.
I have pløjet Ugudelighed, I have høstet Uretfærdighed, I have tæret Løgnens Frugt; thi du forlod dig paa din Vej, paa dine vældiges Mangfoldighed.
14 Ko ia ʻe tupu ʻae maveuveu ʻi he lotolotonga ʻoe kakai, pea ʻe maumauʻi ho ngaahi kolo tau, hangē naʻe maumauʻi ʻe Salimani ʻa Peteapeli ʻi he ʻaho ʻoe tau: naʻe lailai ʻae faʻē mo feleteni mo ʻene fānau.
Derfor skal et Krigsbulder rejse sig imod dine Folk, og alle dine Fæstninger skulle forstyrres, ligesom Salman forstyrrede Beth-Arbeel paa Krigens Dag; Moderen blev knust tillige med Børnene.
15 ʻE pehē ʻae fai ʻe Peteli kiate kimoutolu, koeʻuhi ko hoʻomou ngaahi angakovi lahi: ʻi ha pongipongi pe ʻe mātuʻaki tuʻusi ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli.
Ligesaa skal Bethel gøre ved eder, for eders Ondskabs Ondskab; ved Morgengry er det aldeles forbi med Israels Konge.