ʻIsikieli 26
1 Pea ʻi heʻene hoko ki hono hongofulu ma taha taʻu, ʻi he ʻuluaki ʻaho ʻoe māhina, naʻe hoko mai kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,
I det ellevte Aar paa den første Dag i ... Maaned kom HERRENS Ord til mig saaledes:
2 “Foha ʻoe tangata, koeʻuhi kuo lea pehē ʻe Taia ki Selūsalema, ‘Maʻitoʻa, kuo maumauʻi ia, ko e matanikolo naʻe kakaiʻia: kuo tafoki mai kiate au: te u maʻumeʻa au ʻi hono fakalala.’
Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: »Ha, ha! Folkeslagenes Port er knust; den staar mig aaben; den var rig, men er nu øde!«
3 Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻoku ou tuʻu kiate koe, ʻE Taia, pea te u pule ke ʻalu hake kiate koe ʻae ngaahi puleʻanga lahi, ʻo hangē ko e loloma hake ʻe he tahi ʻa hono peau.
derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som naar Havet rejser sine Bølger.
4 Pea te nau maumauʻi ʻae ngaahi ʻā ʻo Taia, pea holoki hifo hono ngaahi fale leʻo māʻolunga: Te u vaku foki hono efu meiate ia, pea te u ngaohi ia ke tatau mo e funga maka pē.
De skal ødelægge Tyrus's Mure og nedbryde Taarnene. Jeg fejer Muldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;
5 ʻE hoko ia ko e potu tautauʻanga kupenga ʻi he loto tahi: he ko au ko Sihova ko e ʻOtua, kuo lea ki ai: pea ʻe hoko ia ko e koloa vete ki he ngaahi puleʻanga.
en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folkene.
6 Pea ʻe tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa hono ngaahi ʻofefine ʻaia ʻe ʻi he ngoueʻanga: pea te nau ʻilo ko Sihova au.”
Dets Døtre paa Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende, at jeg er HERREN.
7 He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Vakai te u ʻomi ki Taia ʻa Nepukalesa ko e tuʻi ʻo Papilone, ko e tuʻi ʻi he ngaahi tuʻi, mei he tokelau, ʻe haʻu mo e hoosi, pea mo e saliote, pea mo e kau heka hoosi, mo e ngaahi matatau, mo e kakai tokolahi.
Thi saa siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en vældig Hærskare.
8 Te ne tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa ho ngaahi ʻofefine ʻoku ʻi he ngoueʻanga: pea te ne ngaohi kolo kiate koe, mo tanu puke kiate koe, pea hiki hake ʻae mahafutau kiate koe.
Dine Døtre paa Land skal han hugge ned med Sværd; han skal bygge Belejringstaarne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
9 Pea te ne fokotuʻu ʻae nāunau ʻoe tau ki ho ngaahi ʻā, pea ʻe maumau ʻaki hono toki ʻa ho ngaahi fale leʻo māʻolunga.
sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine Taarne med sine Sværd.
10 Pea ʻe ʻufiʻufi ʻaki koe ʻae efu ko e meʻa ʻi he tokolahi ʻo ʻene fanga hoosi: ʻe ngalulu ho ngaahi ʻā ʻi he longoaʻa ʻae kau heka hoosi mo e vaʻe saliote, mo e ngaahi saliote, ʻoka hū ia ki ho ngaahi matapā ʻo hangē ko e ʻoho ʻae kakai ki ha kolo ʻoku kapasi.
Hans Heste skal myldre, saa Støvet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, saa dine Mure ryster, naar han drager igennem dine Porte, som naar man trænger ind i en stormet By.
11 ʻE malaki ʻaki ʻae vaʻe ʻo ʻene fanga hoosi ho hala kotoa pē: te ne tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa hoʻo kakai, pea ʻe holoki hifo ki he kelekele ʻa hoʻo ngaahi kolo tau mālohi.
Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolte Støtter til Jorden.
12 Pea te nau veteki ʻa hoʻo koloa, pea maʻu fakamālohi hoʻo ngaahi meʻa fakatau: pea te nau holoki ho ngaahi ʻā, mo maumauʻi ho ngaahi fale fakasanisani: pea te nau laku ki loto tahi hoʻo ngaahi maka mo hoʻo ʻakau, pea mo ho efu.
De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.
13 Pea te u ngaohi ke longo hifo ʻae leʻo ʻo hoʻo kau fasi hiva; pea ʻe ʻikai toe ongo mai ʻae tatangi ʻo hoʻo ngaahi haʻape.
Jeg gør Ende paa dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere høres.
14 Pea te u ngaohi koe ke tatau mo e funga maka: te ke hoko koe ko e potu tautauʻanga kupenga; ʻe ʻikai toe langa koe: he ko au ko Sihova, kuo u lea ki ai, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”
Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, saa sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
15 ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ki Taia; “ʻIkai ʻe tetetete ʻae ngaahi motu ʻi he longoaʻa ʻo hoʻo hinga, ʻoka pā hake ʻae tangi ʻanautolu kuo teʻia, ʻoka hoko ʻae tāmateʻi ʻi loto ʻiate koe?
Saa siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de saaredes Stønnen, naar Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.
16 ʻE ʻalu hifo ai ʻae ngaahi ʻeiki ʻoe tahi, mei honau ngaahi nofoʻa fakatuʻi, pea tuku atu honau ngaahi kofu; te na kofuʻaki ʻae manavahē; te nau nofo hifo ki he kelekele, pea te nau tetetete maʻuaipē, pea nau ofo ʻaupito koeʻuhi ko koe.
Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de sidder paa Jorden og skælver uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.
17 Pea te nau fai ʻae tangilāulau koeʻuhi ko koe, ʻo pehē kiate koe, ʻOiauē ʻa ho maumauʻi, ʻa koe naʻe fakakakai ʻe he kau toutai, ʻa koe ko e kolo ongoongo, ʻaia naʻe mālohi ʻi tahi, ʻaia pea mo hono kakai, ʻa koe naʻa ke fakamanavahēʻi ʻae kakai kotoa pē ʻo māmani.
De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig paa Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede der!
18 ʻE tetetete ʻae ngaahi motu ʻi he ʻaho ʻe holoki ai koe; ʻio, ʻe puputuʻu ʻae ngaahi motu ʻoe tahi ko e meʻa ʻi he hiki atu koe.”
Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!
19 He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻO kau ka ngaohi koe ko e kolo kuo lala, ʻo tatau mo e ngaahi kolo ʻoku ʻikai ʻi ai ha kakai; ʻo kau ka ʻomi ʻae tahi kiate koe pea lōmaki ʻaki koe ʻae moana loloto.
Thi saa siger den Herre HERREN: Naar jeg gør dig til en øde By og lige med affolkede Byer, naar jeg fører Verdensdybet over dig, og de vældige Vande skjuler dig,
20 ʻO kau ka fakahifo koe ki lalo fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo, pea mo e kakai naʻe ʻi muʻa ange, pea u tuku koe ki he potu māʻulalo ʻoe kelekele, ʻi he ngaahi potu siʻaki talu mei muʻa, ke fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ke kei kakai; pea te u fokotuʻu ʻae nāunau ʻi he fonua ʻae moʻui;
saa støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
21 Te u ngaohi koe ko e meʻa fakaʻulia, pea te ke ʻikai ʻo taʻengata: neongo ha kumi kiate koe, ʻe ʻikai ʻaupito toe ʻilo koe,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.
