< Sabuurradii 85 >
1 Rabbiyow, dalkaagii waad u roonaatay, Oo waxaad soo celisay maxaabiistii reer Yacquub.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Xumaantii dadkaagana waad cafiday, Oo dembigoodii oo dhanna waad qarisay. (Selaah)
Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne,
3 Cadhadaadii oo dhan waad fogaysay, Oo waad ka soo noqotay kulaylkii xanaaqaaga.
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)
4 Ilaaha Badbaadadayadow, na soo celi, Oo dhirifkaaga naga jooji.
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
5 Miyaad weligaaba noo cadhaysnaanaysaa? Oo xanaaqaaga miyaad sii dheeraynaysaa tan iyo ka ab ka ab?
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
6 Miyaanad mar dambe na soo noolaynayn, Si ay dadkaagu kuugu reyreeyaan?
Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
7 Rabbiyow, naxariistaada na tus, Oo badbaadadaada na sii.
Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig!
8 Waan maqli doonaa waxa Ilaaha Rabbiga ahu ku hadlo, Waayo, nabad buu kula hadli doonaa dadkiisa iyo quduusiintiisa, Laakiin yaanay nacasnimo ku noqon.
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9 Hubaal badbaadadiisu way u dhow dahay kuwa isaga ka cabsada, Si ay ammaanu dalkayaga u degganaato.
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
10 Naxariis iyo runu way isla kulmeen, Xaqnimo iyo nabaduna way isdhunkadeen.
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
11 Runtu waxay ka soo baxdaa dhulka, Xaqnimaduna waxay hoos ka soo fiirisaa samada.
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
12 Haah, Rabbigu wuxuu ina siin doonaa waxa wanaagsan, Oo dalkeennuna wuxuu soo bixin doonaa midhihiisa.
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
13 Hortiisa waxaa socon doonta xaqnimo, Oo waxay tallaabooyinkiisa ka dhigi doontaa jid la maro.
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.